Det kan til tider synes sådan i trafikken. Men cyklister er ikke hævet over færdselsloven. Og nu viser en undersøgelse, at de mange af dem glemmer konsekvensen.
En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige, er skræmmende læsning.
Undersøgelsen afslører nemlig, at hver tredje cyklist ikke kender reglerne for brugen af håndholdt mobil på cyklen.
Noget andet er, at brugen af håndholdt telefon på cykelturen øger uopmærksomheden i trafikken. Og denne uopmærksomhed er en af de store syndere, når det kommer til trafikulykker.
Det skriver Gjensidige i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Toyota: “Nu går sandheden om elbiler endelig op for bilisterne”
Og det er ikke blevet bedre på 3 år. I 2020 skrev TV2 således, at hver tredje cyklist faktisk også bruger mobilen håndholdt, når de bevæger sig ud i trafikken.
Men det er ikke bare farligt. Det er også ulovligt. Ser politiet cyklister med mobilen i hånden, falder bøden øjeblikket. Og så har han eller hun på jernhesten værsgo at betale 1.000 kr. til statskassen.
– Cyklister er langt mere sårbare i trafikken, end bilister, og for at passe på sig selv bør man fjerne alle distraktioner og fokusere på trafikken. Det gør man ved at have fokus på at køre på cykel – ikke på telefonen, siger direktør for skade hos Gjensidige Henrik Sagild.