Den sidste Skyline GT-R skulle ha’ haft V6-motor

Faktisk blev planen kun droppet, fordi der ikke var plads mellem forhjulene til Nissans ellers helt nye V6-motor.

Annonce

Skylines modelhistorie er uløseligt forbundet med rækkeseks-motoren. Men meget kunne være endt anderledes, hvis det var gået, som Nissan havde planer om, da den sidste GT-R med Skyline-tilnavnet kom på gaden i 1999.

Den skulle nemlig have haft en V6-motor. Faktisk den som Nissan bare et par år senere fik klemt ned mellem forhjulene på sportscoupéen 350Z. At det ikke blev sådan med R34’eren er og var der én altoverskyggende grund til – der var simpelthen hverken plads eller penge nok til at modificere V6’eren, så det ville passe ned i R34-karosseriet.

I hvert fald ikke sådan som Nissan vil have lagt motoren – nemlig bag forakslerne. Det ville, var det lykkedes, have skabt en centermoriseret bil.

Byggede en prototype – og den findes stadig!
Men Nissan nåede at bygge mindst én prototype med V6-motor, før planerne blev ændret, og man holdt sig til den gammelkendte opskrift med RB-rækkesekser. Prototypen havde foruden den 3,5-liters V6-motor også andre hjul, sæderne fra en Silvia S15, ingen diffuser eller emblemer. Der stod hverken Nissan, Skyline eller GT-R på bilen.

Annonce

https://www.facebook.com/GTRRegistry/photos/pcb.2292339360921473/2292324567589619/

Det er først ting, der er kommet til senere. For bilen findes stadig. Den er i dag en del af udstillingen hos Prince and Skyline Museum i Okaya, Japan. Ifølge flere beskrivelser på Google, Trip Advisor og andre er stedet en sand perle og klart et besøg hver.

Der er plads til en V6-motor
I dag ved vi, at der er plads til en V6-motor i en R34 GT-R. Arbejdet er blandt andet udført af nogle gale australiere. Ligesom vi ved, at V6-planen lykkedes for Nissan. Men der skulle gå endnu nogle år, mere arbejdet og en pensionering af selve Skyline-navnet, før R35 GT-R kom til.

Men så stod den også på håndbygget 3,8-liters V6’er med dobbelte turboer. En kombination der siden introduktionen i 2007 kun er blevet vildere og vildere. GT-R har i dag op mod 720 hestekræfter fra fabrikken. Aftermarket-tryllerierne med den samme motor er en helt anden snak.

https://www.facebook.com/GTRRegistry/photos/pcb.2292339360921473/2292324604256282/

https://www.facebook.com/GTRRegistry/photos/pcb.2292339360921473/2292324544256288/

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: