Brandfolk brugte 136.000 liter vand på at slukke én Tesla

Det lokale brandvæsen måtte bruge 136.000 liter vand på at slukke én Tesla der stod omspændt af flammer på motorvejen julenat.

Annonce

En Tesla Model Y, der julenat stod omspændt af flammer, lukkede en hel motorvej i den amerikanske delstat Alabama.

For at slukke den brændende elbil måtte brandfolk for alvor åbne for de medbragte vandslanger. Det fossede ifølge lokalmedier ud med intet mindre end 136.000 liter vand, før branden efter 1 time var under kontrol.

Det lokale brandvæsen, som var først fremme, kunne ikke klare opgaven selv. Derfor måtte flere brandfolk fra byer i nærheden komme kollegerne til undsætning.

Det skriver brandvæsnet selv i en efterfølgende opdatering på Facebook.

Annonce

LÆS OGSÅ: Energiselskab får trusler for tage alt for meget for benzin

Myndighederne fik besked om branden kl. 23.14 lokal tid. Hvor Teslaen begyndte at brænde, er der endnu ikke nogen forklaring på.

Men føreren af bilen slap heldigvis uskadt fra det hele. Brande i elbiler er heldigvis sjældne. Men når de opstår, er de uhyggeligt svære at slukke eller i det hele taget få kontrol med.

Det skyldes, at varmen skaber en såkaldt termisk flugt, der spreder sig fra én battericelle til en anden og videre endnu. Og det er den kædereaktion, der skaber de voldsomme flammer i elbiler.

Det er ikke første gang, at det kræver enorme ressourcer at slukke flammehavet i én enkelt elbil. Det er også sket flere gange herhjemme. Bl.a. på motorvejen. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: