Ayrton Sennas Honda NSX er den dyreste nogensinde

Auktionshuset RM Sotheby’s har netop gjort Ayrton Sennas Honda NSX til den dyreste af sin slags, der nogensinde er solgt i fri handel.

Annonce

Ayrton Sennas Honda NSX er ikke bare den dyreste af sin slags nogensinde solgt på auktion.

Bilen, der i sin tid blev solgt til den tredobbelte Formel 1-verdensmester af Honda i Portugal, er den dyreste NSX nogensinde. Punktum!

Bilen, som Senna købte tre år før sin død i 1994, fungerede som brasilianerens private bil, når han opholdt sig netop Portugal.

35 år efter bilen trillede af samlebåndet i 1991 er det en historie, mange vil betale rigtigt mange penge for at komme i nærheden af.

Annonce

Derfor stak budrunden også af under auktionen der blev afholdt i London.

Det sidste hammerslag lød således på 871.250 britiske pund, der i dansk valuta svarer til rundt regnet 7,3 millioner kroner. Og det er faktisk en smule mere, end RM Sotheby’s havde forventet.

Og lige så vigtigt gør prisen på de 7,3 millioner kroner Sennas NSX en lille smule dyrere end den NSX Type R der blev solgt i maj 2025.

Papirerne på Sennas eksemplar viser, at den blev omregistreret første gang i februar 1995, dengang til et firma i Portugals hovedstad Lisabon.

På det tidspunkt havde Senna været død i mere end et halvt år efter en frygtelig ulykke på Imola-banen i Italien i maj 1994.

Hvor mange kilometer, Senna selv nåede at køre i bilen, er uklart. Men da bilen senest var til salg i april 2024, stod kilometertælleren på 62.900.

Inden sin alt for tidlige død nåede Ayrton Senna i øvrigt at være med til at udvikle netop den første generation af Honda NSX – eller New Sportscar eXperimental.

Artiklen fortsætter efter dette:

Vidste du desuden, at efterfølgeren skulle have haft en V10-motor? Honda valgte dog en langt mindre V6-motor og at begynde helt forfra, da den næste NSX var klar til premiere i slutningen af 00’erne.

Den anden generation af NSX blev aldrig et hit.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce