Sent torsdag aften lykkedes det politiet at anholde en spøgelsesbilist, der ikke kunne løbe fra de firbenede ‘betjente’.
Præcis hvorfor han stak var Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag aften i denne uge ikke klar over. Men en 50-årig spøgelsesbilist forsøgte i hvert fald at tage flugten fra ordensmagten.
Forinden var manden blevet set i den helt forkerte retning på Esbjergmotorvejen. Noget der både udløste et solouheld, og at motorvejen var lukket i halvanden time.
Den 50-årige der ikke kom til skade i forbindelse med ulykken, havde dog ikke tænkt sig at blive på stedet. Så politiet sendte både droner og hunde efter ham.
Det fortæller Richard Borring, der vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til JydskeVestkysten.
LÆS OGSÅ: Her øger politiet fartgrænsen med 20 km/t – politikerne er rasende
Først omkring kl.19 i torsdags var Esbjergmotorvejen igen helt åben. Forinden var den 50-årige blevet sigtet for vanvids- og spritkørsel. Noget der betyder, at hans bil blev beslaglagt på stedet.
Den vil politiet nu have en dommer til at konfiskere på statens vegne. Ligesom den 50-årige har en større bøde og en ubetinget tid bag tremmer at se frem til.