Annonce:

Gemte sig i skraldespand efter politijagt med 237 km/t

En 22-årig mand forsøgte i slutningen af april at flygte fra politiet i den amerikanske by Tampa. Han blev dog kort efter fundet i en skraldespand.

Selvom den 22-årige Tayvion L. Robinson gjorde meget for at komme væk, kunne han ryste politiet af sig om formiddagen den 30. april.

I den amerikanske by Tampa, der ligger i delstaten Florida, forsøgte den 22-årige sig blandt andet med at køre 237 km/t på en motorvejsstrækning, før han drejede ned mod et forstadsområde og kørte over for rødt.

Her ramte han en lastbil og en personbil, da han forsøgte at klemme sig mellem dem for at komme væk. Kort efter blev han påkørt af politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Fox35.

LÆS OGSÅ: Porsche-ejer kørte for stærkt – får bøde for original udstødning

Selvom Robinson umiddelbart efter opgav tanken om at komme videre i bilen – en Dodge Charger Hellcat – var han ikke villig til at tale med politiet.

Så sammen med en mandlig passager tog han flugten til fods. Eller han forsøgte i hvert fald. For betjentene fandt ham efterfølgende i en skraldespand.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nu er han sigtet for at køre bil uden kørekort, køre særligt hensynsløst og forsøge at flygte fra politiet.

Omvendt sker det også, at politiet dummer sig bag rattet. Herhjemme skal en 48-årig betjent eksempelvis for retten. Her står han tiltalt for at køre så stærkt, at anklageren vil tage hans kørekort. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til [email protected]
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også