Lejede en Tesla – tvunget til at betale 2.000 kr. for benzin

Joshua Lee har længe lejet biler hos Hertz. For nylig blev han tvunget til at betale for benzinen. Altså til en Tesla Model 3.

Annonce

Joshua Lee har lejet biler hos Hertz så mange gange, at udlejningsfirmaet vil lade ham vælge biler fra den såkaldte President’s Circle.

Men det er tvivlsomt, om der overhovedet bliver nogen næste gang. For nylig blev Joshua Lee nemlig tvunget til at betale for en fuld tank benzin til den Tesla Model 3, han havde lejet af Hertz.

I første omgang nægtede firmaet at give sig. Alt sammen med henvisning til, at det nu engang er firmaets regler, at bilerne skal returneres med en fuld tank benzin.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det skriver The Drive.

LÆS OGSÅ: Kevin Magnussen risikerer sjælden straf i Formel 1

Af Joshua Lees dokumentation fra udlejningen fremgår det endda, at han returnerede Teslaen med præcis den samme mængde strøm på batteriet, som han hentede bilen med i første omgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan Hertz altså ikke bonde ham for. Alligevel skulle han altså betale 277 dollar – svarende til 1.917 kroner – for den benzin, bilen hverken har brugt eller kan bruge.

Kommunikationen med Hertz har siden foregået over telefon, men altså uden nogen løsning. Først da The Drive beskrev sagen, er udlejningsfirmaet tilsyneladende kommet på andre tanker.

Den 9. maj valgte Hertz’ kundeservice at beklage og tilbagebetale det fejlagtigt opkrævede beløb for den ikke-eksisterende benzin.

Annoncer:

Apropos Hertz er elbiler næppe ledelsens favoritdel af flåden. I hvert fald har firmaet besluttet sig for at skille sig af med et yderligere antal elbiler. Det sker efter firmaet i januar 2024 meddelte, at man vil af med 20.000 elbiler. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?