Efter meget spekulation er DeLorean Motor Company endelig klar til vise mere end bare et par meget mørklagte skitser af en ny bil.
Efterfølgeren til den coupé, som Marty McFly og Dr. Brown brugte til at rejse frem (og tilbage) i tiden, har været længe undervejs. Men nu er den her. Eller det vil sige ‘lige om lidt’ som i senere på året.
DMC bekræfter, at man på dette års Concours d’Elegance på Pebble Beach i Californien vil vise den nye DeLorean frem. Det sker, med mindre noget går helt galt, 21. august. Det er en søndag.
Og det er sådan set, alt DMC vil sige. Pressemeddelsen med datoen var nemlig hverken ledsaget af nye billeder eller mere information om bilens genopståen. Men vi ved, at den nye DeLoran som sin forgænger bliver en coupé. Og det med et nostalgisk genkendeligt ydre. Altså mågevinger. Vi ved også, at der er tale om en elbil.
En vild historie om sex, stoffer og svimlende mange penge
Endvidere er det højst sandsynligt, at den bil, som DMC viser op Pebble Beach-udstillingen, ikke er nået længere end til koncept-stadiet. Så kan man spørge sig selv, hvorfor det tog så lang tid at få genrejst DeLorean. En del af forklaringen er rettighedsproblemer. Stridigheder om retten til DeLorean-navnet har angiveligt taget syv år at løse.
Skulle der sidde en Boosted-læser derude, som endnu ikke kender DeLoreans vilde historie, kan vi anbefale dokumentaren ‘Framing John DeLorean’ om firmaets grundlægger, John DeLorean. Den ligger på Netflix og indeholder alt fra damer til spurt, biler, stoffer og svimlende mange penge.
Oprindeligt gik DMC konkurs i december 1982. DMC-12, som firmaets eneste bil retteligt hedder, blev aldrig nogen succes. På fabrikken i Belfast, Irland, nåede man at fremstille små 9.000 biler, i de knap to år produktionen var i gang.