Subaru har solgt sin sidste bil med forbrændingsmotor i Danmark. Men uden for Europa satser japanerne nu stort på en supereffektiv boksermotoren.
Boksermotoren er ikke død, selvom Subaru har trukket forbrændingsmotoren fra de europæiske markeder.
Officielt sker det først i 2027, men allerede nu kan man ikke opdrive en ny Subaru med benzinmotor i Danmark.
Det ser dog helt anderledes ud uden for Europa.
Her satser japanerne nemlig stort på en ny, supereffektiv forbrændingsmotor konstrueret som en boksermotor.
Ifølge japanske Motor-Fan arbejder Subaru med en benzinmotor, der har en termisk virkningsgrad på 50 procent. Altså hvor halvdelen af energien i brændstoffet bliver til fremdrift og spildvarme.
Til sammenligning udnytter de mest effektive benzinmotorer i dag kun omkring 40 procent af energien i hvert liter brændstof. For dieselmotorer er det forhold noget med.
Men selv kineserne, som ellers har været længst fremme med udviklingen, er bagud på det punkt.
Tidligere har Boosted kunnet fortælle om et samarbejde mellem giganterne BYD og Chery, der har kastet en hybridmotor med en virkningsgrad på 48 procent af sig.
Nu er japanerne, siges det, endnu længere fremme.
Boksermotorens flade layout gør det dog svært for Subaru at hente effektivitet på de mest almindelige måder. Eksempelvis via slaglængden på stemplerne.
Derfor er japanerne tvunget til jagte en mere effektfuld forbrænding. Blandt andet via smallere indsugning.
Det skaber angiveligt en mere ensartet luftgennemstrømning ved højere hastighed. Desuden vil Subaru kompencere for tabet af lufttrykket ved at bruge en turbo.
Men hvornår Subaru kan være klar med så effektiv en boksermotor, og om de i det hele taget vil kunne opnå så høj effektivitet, er fortsat et åbent spørgsmål.
