6 nye elbiler fra Mercedes – kører 700 km på én opladning

Mercedes’ armbevægelser er ikke små, når det kommer til elbiler. 6 nye modeller kører over 700 km på én opladning.

Annonce

Om det er dødsstødet til biler med forbrændingsmotor er endnu svært at spå om. Men Mercedes har store elbilsplaner.

I løbet af de kommende år vil den tyske bilgigant sende seks nye, fuldt ud elektriske biler på gaden, og man begynder med S-Klassen. Den nyeste aftapning af Mercedes-flagskibet kommer nemlig allerede næste år som ren elbil.

Den får navnet EQS. En model der skal bygges på en helt ny platform fra Mercedes. En platform der med tiden skal deles blandt endnu flere elbiler, siger fabrikken i Stuttgart.

Som vi allerede kender det fra S-Klassen, vil modellen være et orgie af luksus. Et rullende bevis på Mercedes’ absolut seneste formåen indenfor persontransport. Sådan har det været lige siden den første S-Klasse kom på vejene i 1954.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Politiet lukker biltræf – Over 3.000 dukkede op

Men ikke bare vil bilen være et rullende luksus-skur, fabrikken hævder også at EQS vil være i stand til at tilbagelægge 700 kilometer på en enkelt opladning. Dermed tyder det på, at tyskerne er godt på vej til at knække elbilens største akilleshæl – rækkevidden.

Småt med tekniske detaljer.
Endnu er Mercedes ikke meget for at tale om teknikken i EQS. Men de vil gerne fortælle, at bilen allerede gennemgår forskellige test på fabrikkens eget testcenter. Ligesom man er i fuld gang med at byde bilen ekstrem kulde i det nordlige Sverige.

Højhastighedstest foregår på Nardo-banen i Italien. Men også i Kina, USA og Sydafrika tester Mercedes lige nu deres kommende, elektriske flagskib.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mercedes sælger i forvejen elbilen EQC. Den model kan dog kun klare en rækkevidde på 417 kilometer på en enkelt opladning. De 700 kilometer i EQS er altså tæt på en fordobling.

Foto: Mercedes
Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder