Annonce:

Nu prøver Porsche også e-fuel af i lastbiler

Det er ikke kun racerbiler og personbilerne Porsche hælder syntetisk brændstof på. I et nyt forsøg fylder fabrikken i Zuffenhausen nu den slags på lastbiler.

Annonce:

Hvad kører vi på i fremtiden, og hvordan kommer ikke mindst den tunge transport frem i et politisk klima, som vil af med CO2?

Det er et af de spørgsmål, der i øjeblikket fylder mest i bilindustrien.

Hos Porsche i Zuffenhausen gør man dog mere end at tænke over spørgsmålet. Man hælder syntetisk HVO100-diesel på en håndfuld lastbiler i et flerårigt forsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Lastbilerne skal – i lighed med flere andre biler på forskellige brændstoffer – køre frem og tilbage på Porsches fabrikker i Zuffenhausen, Weissach og Leipzig.

LÆS OGSÅ: Overgangen til elbiler kan være skadelig, siger EU

I alt hælder Porsche nu det syntetiske diesel på 12 lastbiler til internt brug. Faktisk har mærket lige siden 2020 afprøvet det syntetiske diesel i en række lastbiler. Nu bliver forsøget dog udvidet.

Det skriver mærket i en pressemeddelelse.

Ligeledes har en række af de firmaer, der henter biler på Porsches fabrik i Zuffenhausen, sagt ja til at fragte biler til Schweiz med eldrevne lastbiler på forsøgsbasis.


– At nedbringe CO2-aftrykket er en integreret del af vores bæredygtighedsstrategi.

– Her er brugen af lastbiler med alternative drivlinjer og drivmidler et vigtigt skridt i retningen af vores ambitiøse mål, siger bestyrelsesmedlem i Porsche AG Albrecht Reimold.

Porsche har allerede en fabrik i Chile, der producerer syntetisk benzin. Det kører bilerne i Porsche Supercup på i denne sæson. Der er planer om yderligere fabrikker i bl.a. Australien, Uruguay og USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Men selvom Porsche i første omgang regner med, at hvert Supercup-hold skal bruge 50.000 liter e-fuel i år, er der intet i vejen for at hælde det samme brændstof på helt almindelige gadebiler.

Det mener konkurrenterne heller ikke. Hos Stellantis, der er verdens fjerdestørste bilproducent, vil man allerede nu stå inde for, at 28 millioner biler kan køre på syntetisk benzin. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også