Annonce

Zeekr vokser hurtigt i Danmark – nu åbnes endnu et showroom

Det går stærkt for det kinesiske elbilsmærke Zeekr, som nu udvider med et nyt showroom i Jylland. På få måneder er mærket vokset markant og har allerede over 360 biler på danske veje.

Annonce

Zeekr fortsætter sin hurtige vækst i Danmark. Allerede 1. november åbner mærket et nyt showroom i Kolding i samarbejde med Bjarne Nielsen – som i forvejen står bag Zeekrs første danske showroom i Hørsholm. Dermed bliver det den første Zeekr-forhandler med to lokationer i landet.

Det nye showroom ligger på Dieselvej i Kolding, hvor lokalerne i øjeblikket gennemgår en omfattende renovering for at leve op til Zeekrs krav til design og kundeoplevelse.

Zeekr styrker sin danske tilstedeværelse

Med åbningen i Kolding har Zeekr nu fire showrooms i Danmark – i Hørsholm, Valby, Risskov og Kolding. Flere er allerede på vej som led i mærkets plan om at dække hele landet i løbet af 2026.

Annonce

“Bjarne Nielsen var de første til at åbne et Zeekr-showroom i Danmark, og jeg er derfor meget glad for, at det netop er dem, der som de første åbner showroom nummer to,” siger Christian Lystoft, landechef for Zeekr Danmark.

Han fremhæver, at strategien handler om at gøre Zeekr tilgængelig for alle danske kunder:

“Vores mål er, at kunderne aldrig skal have langt til et showroom eller servicecenter. Sammen med vores partnere udbygger vi et landsdækkende netværk, hvor kvalitet og kundeoplevelse altid er i fokus.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Over 360 Zeekr-biler på vejene – flere er på vej

Siden lanceringen i juni er Zeekr vokset hurtigt på det danske marked. Ifølge mærket er der allerede over 360 Zeekr-biler indregistreret i Danmark, og mange flere er på vej ud til kunderne i løbet af de kommende måneder.

Hos Bjarne Nielsen ser man åbningen i Kolding som et naturligt næste skridt. Bilhuset bliver samtidig virksomhedens første etablering i byen, hvor både elbilsalget og efterspørgslen på premium-modeller stiger kraftigt.

Kunder kan i de nye showrooms opleve hele Zeekrs modelprogram: den kompakte Zeekr X, den rummelige Zeekr 7X med 800V-teknologi og den sportslige Zeekr 001, der kombinerer performance og lang rækkevidde.

Flere danske byer står for tur hos Zeekr

Artiklen fortsætter efter dette:

I løbet af 2026 planlægger Zeekr at have mellem seks og otte showrooms på landsplan. Mærket satser samtidig på at udvide sit servicenetværk, så kunder får hurtigere adgang til autoriserede værksteder i hele landet.

Zeekr er ejet af Geely Holding Group – samme koncern som står bag Volvo, Polestar og Lotus – og har på verdensplan leveret over en halv million elbiler siden 2021.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?