Omkostningerne stiger voldsomt, men fordelene udebliver. Sveriges myndigheder har vurderet, at en miljøzone i hovedstaden Stockholm koster landet næsten 10 milliarder om året.
Miljøpartiet De Grønne sidder på magten i Stockholms byråd og insisterer på en af verdens skrappeste miljøzoner.
Men fordelene udebliver.
Det viser en opgørelse fra den svenske transportstyrelse.
Over en tiårige periode vil miljøzonen hente samfundsgevinster for 33 millioner svenske kroner om året.
Men det slår slet ikke mål med omkostningerne, som myndigheden vurderer løber op i 9,4 milliarder svenske kroner om året. Et beløb der i Danmark svarer til 6,3 milliarder kroner om året.
Hos M Sverige, der svarer til FDM i Danmark, er man forarget over tiltagene i den planlagte miljøzone, der skal dække store dele af det centrale Stockholm.
– Politikerne har prøvet det før.
– Men undersøgelserne har ikke bevist, at der er behov for miljøzoner for at nå de eksisterende grænser. Tilbage står ønsket om at profilere Stockholm som en grøn by.
– Og den pris lander på bilejere og beboere i form af dårligere tilgængelighed.
– Hvis zonen overhovedet kan blive en realitet, vil den igangværende overgang til en elbilflåde have gjort mere for miljøet i Stockholm, siger Carl-Erik Stjernvall, bæredygtighedschef hos M Sverige.
Interesse-organisationen påpeger, at elbilerne bestemt ikke løser alle forureningsproblemer.
Selvom elbilerne ikke leder forurening ud gennem et udstødningsrør, er der stadig støv fra bremseklodser- og skiver samt dækpartikler at forholde sig til.
Og det kan selv en af verdens strengeste miljøzoner ikke forhindre, lyder det fra M Sverige.
Herhjemme er der også gang i de meget restriktive zoner for trafikken. Som den første danske by har København udpeget, hvor man vil lægge en såkaldt nulemissionszone.
Kort efter den beslutning blev taget kom det frem, at et flertal på rådhuset i hovedstaden også har bestemt sig for at forbyde blandt andet reklamer for flyrejser og fossilbiler i det offentlige rum.
