Max Verstappen er flyvende – på mere end én måde

MAX VERSTAPPEN PRIVATFLY
Foto: Red Bull Racing

Når han ikke styrer sin Red Bull-racer med hård hånd, er Verstappen særdeles godt flyvende.

Han ligger lige nu i front, når det gælder Formel 1-mesterskabet. Max Verstappen fører med 105 point ned til Lewis Hamilton med 101 point. Men også når det gælder den private transportform, er den hollandske F1-kører også helt i top.

Han ejer nemlig en privatjet, som han kan bruge, når det skal gå rigtig stærkt fra land til land. Og vi snakker ikke bare den helt lille af slagsen med plads til få mennesker.


Verstappen ejer en Dassault Falcon 900EX. Den har 3 stk. Honeywell TFE731-60 motorer, som skubber farten op på lige over 1.000 km/t.

Den fede jet har plads til to crewmedlemmer og 12 passagerer. Der er to toiletter, køkken og meget andet lækkert.

Den kan flyve over 8.000 km, før den skal tankes op igen. Så Max kan nå de fleste steder på kloden, når han rejser fra sit hjem i Monaco. Sammen med kæresten Kelly Piquet, der i øvrigt er datter af F1-legenden Nelson Piquet.

MAX VERSTAPPEN PRIVATFLY MAX VERSTAPPEN PRIVATFLY



Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk