Den danske statskasse mister op mod 145 milliarder kroner over et årti, fordi elbiler næsten er fritaget for registreringsafgift. Det viser de seneste tal fra Skatteministeriet. Men har vi råd til det? Ja, mener politikerne og bilbranchen.
Danmark mister op mod 145 milliarder kroner i perioden fra 2020 til 2030 som følge af elbilernes lave registreringsafgift. Det viser beregninger fra Skatteministeriet, som peger på et voksende hul i statskassen, efterhånden som elbiler overtager nybilsalget.
Udviklingen hænger tæt sammen med den grønne omstilling af bilparken.
Elbiler er samlet set meget lavt beskattet sammenlignet med benzin- og dieselbiler, som tidligere stod for hovedparten af statens indtægter fra bilafgifter.
Indtægterne fra biler er kollapset på få år
Indtægterne fra registreringsafgifter er faldet markant på kort tid. Hvor staten i 2020 hentede 20,3 milliarder kroner i registreringsafgift på biler, forventes det samlede provenu i 2025 kun at lande på 7,3 milliarder kroner, ifølge tal omtalt af Politiken.
Det svarer til, at statskassen i dag kun får omkring en tredjedel af, hvad den gjorde for få år siden. Faldet skyldes især, at elbiler i stigende grad erstatter benzin- og dieselbiler, som traditionelt har udløst høje afgifter.
Afgiftsstigninger droppet i sidste øjeblik
Trods de store tab i statskassen bliver elbilerne ikke ramt af nye afgiftsstigninger foreløbig. Planlagte forhøjelser ved årsskiftet blev droppet, efter at regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik en aftale om finansloven for 2026.
Aftalen skal sikre, at den grønne omstilling af personbiler ikke mister fart, og branchen forventer nu, at 2026 kan blive et rekordår for elbilsalget.
“Finanslovsaftalen er en vigtig sejr både for branchen og for forbrugerne, men især for den grønne omstilling og Danmarks klimamål. Aftaleparterne sender et klart signal: Det skal kunne betale sig at vælge grønt,” sagde Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.
Flere ansatte – færre penge i kassen
Samtidig rejser udviklingen kritik af systemet bag bilafgifterne. Mens indtægterne falder, er antallet af medarbejdere i Motorstyrelsen steget.
Siden 2022 er antallet af årsværk i Motorstyrelsen, som primært arbejder med at fastsætte og kontrollere bilafgifter, vokset fra 383 til 455. Det sker, mens staten indkasserer markant færre penge end tidligere.
Finanslovsaftalen indeholder derfor også en ekspertgruppe, som skal se på, om bilafgifter fremover kan opkræves på en enklere og mere effektiv måde.
“Det er meget positivt, at aftalen også sætter fokus på, hvordan bilafgifterne kan moderniseres og forenkles. En ny bilbeskatningsmodel, der ikke er baseret på bilens værdi, vil reducere bureaukrati og frigive ressourcer,” siger Mads Rørvig.
