Ifølge en ny undersøgelse er der særligt én gruppe, der får danske bilisters pis i kog. De er nemlig langt mere irriterende end andre.
Nogle passagerer vil man gerne have med i bilen. Andre slet ikke. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Det skriver Gjensidige i en pressemeddelelse.
Men selvom bilister udpeger de tre ting, som værende noget af det mest irriterende at blive udsat for af passagerer, så har de også en anden og mere alvorlig ting tilfælles, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.
– Når man kører med i en bil, så har man også et medansvar for, at kørslen foregår sikkert.
LÆS OGSÅ: Top Gear-vært indgår forlig – får gigantisk erstatning
– Men hvis man distraherer chaufføren eller man kommenterer og kritiserer kørslen, så risikerer man sådan set at fjerne bilistens fokus fra at køre bil. Og så er der en reel risiko for at ende i farlige situationer, siger han.
På de efterfølgende pladser over irriterende adfærd hos passagerer, peger bilisterne i undersøgelsen desuden på dem, der viser forkert vej samt passagerer, der vil bestemme over musikken under kørslen.
Men selvom den irriterende adfærd måske ikke er lige så farlig for trafiksikkerheden, som de andre, så er de alligevel med til at tegne et billede af, at det faktisk betyder noget, hvordan man opfører sig som passager i en bil, lyder det fra Henrik Sagild.
– Hvis man kører med høj hastighed på eksempelvis motorvej, skal der meget lidt uopmærksomhed fra førerens side til, før man kan ende i alvorlige ulykker.
– Derfor er det generelt bare en god ide som passager at være opmærksom på sin adfærd, og sørge for, at chaufføren kan koncentrere sig 100 procent om at køre bil, siger direktøren.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Public for Gjensidige i august og september 2023.
Resultatet: Disse typer er de mest irriterende passagere
Passagerer der kommenterer på min kørsel
36%
Passagerer der viser forkert vej
14%
Passagerer der distraherer mig
28%
Passagerer der kritiserer min kørsel
29%
Passagerer der vil bestemme over radio/musik
9%
Ingen af ovenstående
26%
Ved ikke
7%