Dansk Seat-chef: “Ingen planer om nedlægning eller sammenlægning med Cupra”

Utallige medier rundt omkring i verden har skrevet om den kommende nedlægning af Seat-mærket som selvstændig bilproducent. Problemet er bare, at det ikke er sandt.

Annonce

Det fortæller direktør for Seat og Cupra i Danmark, Christian Sauer, til Boosted-redaktionen.

Der er tale om en misforståelse baseret på udtalelser fra VAG-gruppens Thomas Schäfer for nogle måneder siden. Han har dog siden korrigeret de forkerte historier, som mange medier har viderebragt.

“Despite inaccurate reports in some media, the #SEAT brand is stronger than ever. Demand for SEAT remains at very high levels and sales this year to date have grown 18%, reaching nearly 200,000 cars sold”, udtaler han på LinkedIn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Schäfer fortsætter: “In the long-run, there’s an excellent opportunity for SEAT to offer new forms of mobility that young people need, such as sharing, subscriptions and micro-mobility, where we already have a lot of experience with SEAT MÓ”, hvilket er sætningen, der er årsagen til de mange fejlagtige artikler om nedlægningen af Seat som bilmærke.

Men at Seat satser på andre elementer indenfor mobilitet, er dog på ingen måde ensbetydende med, at mærket stopper med at producere biler, slår danske Christian Sauer nu fast.

“Der er ingen planer om hverken sammenlægning med CUPRA, eller på anden måde nedlægning af SEAT i det hele taget”, fortæller den danske direktør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som også har udtalt følgende til Motormagasinet.dk: “De førstkommende år vil vi se ICE-biler fra Seat og elbiler fra Cupra. Men på endnu længere sigt vil der også komme elbiler fra Seat – så Seat bliver altså også på el.”

“Seat skal fremover drives på traditionel vis med gode tilbud på biler med forbrændingsmotor. Mange danskere vil stadigt gerne kunne købe biler til omkring 150.000 kroner, og det skal Seat kunne tilbyde – også i fremtiden”, slutter Christian Sauer.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?