BMW bekræfter: V8-motoren overlever længe endnu

Chefen for det hele hos BMW’s M-afdeling har bekræftet det der, indtil han sagde det, faktisk bare var en offentlig hemmelighed. Den næste M5 beholder V8-motoren.

Annonce

BMW’s chef for M-afdelingen, Frank Van Meel, har bekræftet, at V8-motoren overlever i den næste M5, når den lander på vejene næste år.

Til forskel fra den nuværende bil, hvis motor er rå hestekræfter tilsat ‘en smule’ turbotryk, får den kommende M5’er dog lidt hjælp udefra.

Den nye M5 bliver nemlig den første plugin-hybrid af sin slags. Motoren har BMW også allerede på hylderne, da den gør tjeneste mellem forhjulene på den enorme SUV, XM.

For at sætte det lidt i perspektiv har den mest potente udgave af den nuværende M5, M5 CS, 635 hestekræfter fra en 4,4-liters V8-motor. XM kan ikke fås med færre end 635 hestekræfter.

Annonce

LÆS OGSÅ: Ken Block har sendt en sidste hilsen til sine fans

Apropos XM måtte BMW gå til et helt andet bilmærke for overhovedet at få lov til at bruge navnet. Læs mere om den historie her.

Går det som det plejer med M5-modellen, er V8-motoren garanteret som plugin-hybrid en levetid på 7 år. Mindst!

I det hele taget ligger BMW på linje med Toyota. Ingen af de to mærker vil, i modsætning til mange af konkurrenterne, sætte en dato på, hvornår det er slut med forbrændingsmotoren.

Faktisk tror Toyota på, at der stadig er fremtid i fossilbilen. Af samme grund etablerer japanerne nu en fabrik i Europa, der skal udvikle et alternativt brændstof. Læs mere her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk
Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce
Mandesiden.dk

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: