Annonce

Flertallet af unge vil helst køre diesel- eller benzinbil

En ny undersøgelse fra Tyskland viser, at et flertal af unge i alderen 18 til 29 år helst vil køre i benzin- eller dieselbil frem for i en ren elbil.

Annonce

Et flertal af unge foretrækker fortsat at køre i benzin- eller dieselbil, når de skal vælge deres næste bil frem for en elbil.

Det viser en ny fælles undersøgelse, som AutoScout24 og LeasingMarkt.de står bag.

Her svarer 55 procent af de 18- til 29-årige tyskere, at de vil vælge en bil med diesel- eller benzinmotor.

Annonce

Kun 20 procent af de adspurgte unge foretrækker en elbil, mens samme andel peger på en hybridbil. Ingen anden aldersgruppe har en så høj forkærlighed for forbrændingsmotorer.

Til sammenligning ses den største åbenhed over for elbiler blandt de 40-49-årige. I den aldersgruppe svarer 24,7 procent, at de vil købe elektrisk.

Blandt de 50-65-årige udgør andelen af elbilentusiaster 19,7 procent. Det er næsten identisk med den yngste aldersgruppe i analysen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Høj købspris får de unge til at se bort fra elbilen

Den primære årsag til unges valg af benzin- eller dieselbil er ifølge undersøgelsen købsprisen ude hos forhandleren. Og det uanset om bilen er helt ny eller brugt.

Yngre bilister har generelt en strammere økonomi og leder derfor efter billige brugte biler.

Det brugte marked for elbiler er endnu ikke fuldt udbygget. Særligt efterspurgte modeller i prisklassen omkring 149.000 kroner er der mangel på.

Artiklen fortsætter efter dette:

Modsat er udvalget af brugte benzin- og dieselbiler enormt – især syd for grænsen. Det spænder fra ældre kompakte biler til nyere leasingbiler med overkommelige priser.

Andre undersøgelser viser omvendt også, at unge i dag er langt mere begejstrede for biler i det hele taget end tidligere antaget.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?