Den tyske bilgigant BMW er tvunget til at tilbagekalde 744.000 brandfarlige benzinbiler på verdensplan efter alvorlige problemer med startmotoren.
Den tyske bilgigant BMW er blevet tvunget til at tilbagekalde 744.000 brandfarlige biler på verdensplan.
Årsagen skal findes i en alvorlig defekt i startmotoren, som kan føre til overophedning og i værste fald brand.
Det oplyser den tyske svar på Færdselsstyrelsen KBA om den omfattende tilbagekaldelseskampagne. Tilbagekaldelsen rammer et bredt udvalg af BMW’s mest populære modelserier.
De biler, der er tilbagekaldt, spænder fra modelserierne 2, 3, 4, 5, 6, 7, X3, X4, X5, X6, X7, Z4 samt elbilen i3. Bilmodellerne er produceret i perioden mellem 2020 og 2026.
Ifølge BMW Blog skyldes brandrisikoen slitage i starterrelæet, der skaber uønskede aflejringer. Aflejringerne kan forringe de elektriske kontakter og skabe en direkte kortslutning.
BMW hævder dog, at den farlige situation kun kan opstå under selve starten af bilen. En parkeret bil udgør derfor ingen risiko for brand, så længe motoren ikke aktiveres.
For at løse det alvorlige sikkerhedsproblem vil BMW udskifte den defekte startmotor helt gratis for de berørte bilejere. Det drejer sig om at få de mange biler på værksted hurtigst muligt.
Det er desværre ikke første gang, at det tyske bilmærker kæmper med defekte komponenter i deres biler. Den nye tilbagekaldelse er den tredje af sin slags inden for kort tid.
Hos Boosted har vi skrevet om en lignende kæmpe tilbagekaldelse fra både BMW og flere af konkurrenterne i Tyskland. Dengang måtte bilproducenten tilbagekalde 575.000 biler på grund af startmotoren.
Bilejere i hele verden vil løbende modtage direkte besked fra bilproducenten eller myndighederne. Alt afhængig af lovgivningen.
I Danmark må BMW eller et hvert andet bilmærke eksempelvis ikke tage direkte kontakt til bilejerne. Det skal ske gennem myndighederne, som sender tilbagekaldelser ud via eBoks.
Boosted undersøger i øjeblikket, om der er danske biler blandt de 744.000 tilbagekaldte BMW’er. Tidligere har tyskerne dog haft alvorlige problemer med brandfarlige dieselbiler i netop Danmark.


