Annonce:

Sure bilister sagsøger bilmærker: “Jeres elbiler lader alt for langsomt eller slet ikke”

En gruppe bilister er nu så sure, at de er gået rettens vej for at få ret i, at deres elbiler lader for langsomt og i værste tilfælde slet ikke.

Annonce:

Hyundai, Genesis og Kia har fået et gruppesøgsmål på halsen i USA, hvor en række bilister er vrede over at stå med, elbiler som enten lader meget langsomt eller slet ikke.

Der er, siger bilisterne, en fejl i ladestikket på bilerne. En fejl der sætter ladehastigheden markant ned. Hvis den da ikke stopper helt. Og det vil ejerne af bilerne ikke finde sig i.

Det skriver det advokatfirma, som fører søgsmålet i retssystemet på vegne af bilisterne, i en meddelelse, som mediet Bloomberg har bragt i sin fulde længde.

Bilisterne mener, at Hyundai og Genesis og Kia lyver, når mærkerne påstår, at elbilerne kan lades op på 6 til 7 timer i en hjemmelader.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: FDM advarer mod nyt forslag – “Det rammer diesel- og benzinbilister dobbelt så hårdt”

I virkeligheden, hævder ejerne i søgsmålet, går der ikke mere end 30 minutter, før bilerne overopheder og går i nødprogram. Et nødprogram der nedsætter ladetiden markant. Eller helt stopper opladningen.

Allerede tilbage i marts sagde Hyundai, at man var klar over problemet. I samme ombæring blev der udsendt en softwareopdatering til biler som Ioniq 5 og Ioniq 6 for at rode bod på det hele.

Men det er tilsyneladende ikke lykkedes. Tværtimod sørger software-opdateringen for at skrue ladehastigheden ned, så en opladning nu tager op mod 10 timer, siger de sure bil-ejere.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

En enkelt Hyundai-ejer hævder endda, at det tager ham 20 timer at lade sin bils batteri fra 0 til 100 procent.

Det er ikke første gang, at bl.a. Hyundai får tæsk for at overdrive elbilers evner. Det sydkoreanske mærke fik for nylig besked på at trække en reklame med et vildledende budskab om ladetid tilbage. Læs mere her.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også