Købte bilmærke efter konkurs – nu skal han i fængsel på livstid

Den kinesiske rigmand Hui Ka Yan, der købte resterne af bilmærket Saab gennem Nevs, er blevet idømt fængsel på livstid efter et gigantisk krak i Kina.

Annonce

Den kinesiske ejendomsmatador Hui Ka Yan, der købte resterne af bilmærket Saab Automobile, skal nu i fængsel på livstid efter Kinas største ejendomskrak nogensinde.

Det skriver flere internationale medier – herunder The Guardian – efter domstolene i Kina har sat det sidste punktum i sagen mod den tidligere stenrige Evergrande-formand.

For seks år siden trådte Ka Yan ind som den helt store redningsmand for Trollhättan, da hans konglomerat overtog majoriteten i elbilfirmaet Nevs, der selv havde købt resterne af det konkursramte Saab Automobile.

Samtidig købte kineserne sig ind i svenske Koenigsegg, hvor Ka Yan mødte op på fabrikken i Ängelholm og personligt bestilte fire superbiler.

Annonce

Målet lød dengang på at bygge en million elbiler årligt inden 2023, hvilket skabte store forhåbninger hos de 650 ansatte på den historiske Saab-fabrik.

Under et officielt besøg i Sverige mødtes den kinesiske rigmand endda med daværende statsminister Stefan Löfven for at drøfte fabrikkens fremtid.

På Shanghai Motor Show fremviste selskabet ni konceptbiler under navnet Hengchi for at puste forventningerne i vejret.

I foråret 2021 nåede elbilgrenen af Evergrande en børsværdi på over 500 milliarder danske kroner i Hongkong. Mere end selv Ford og General Motors.

Børseventyret skete vel at mærke uden, at det kinesisk-svenske bilmærke havde masseproduceret et eneste køretøj til helt almindelige bilister.

Økonomiske eksperter konkluderer nu, at købet af Saab blot var et strategisk redskab til at pumpe børsværdien kunstigt op.

NEVS kollapsede da også. Selv direktøren er opsagt. For at skaffe sig og de sidste ansatte lidt tid har direktør Nina Selander solgt ud af arvesølvet. Nemlig de allersidste prototyper fra den tidligere Saab-fabrik.

Artiklen fortsætter efter dette:

Det skete, som vi her på Boosted kunne fortælle, tidligere på sommeren. 

Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Holbæk, Roskilde og Odense.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce