I disse dage er det 30 år siden, at Citroën sendte Saxo VTS med 16 ventiler, topstykke i aluminium og 120 hestekræfter på gaden.
Det var en vaskeægte lommeraket, Citroën med Saxo VTS 16v sendte på gaden i 1996.
Nu er der gået 30 år, og det markerer det franske bilmærke med en lille fortælling om topudgaven af den lille hatchback.
Bilen, der vejede bare 935 kilo og havde 120 hestekræfter, tog 6.600 omdrejninger gennem sin femtrins gearkasse. Saxoen skød i øvrigt en topfart på 205 km/t.
Til sammenligning måtte basismodellen med sin bare 1-liters motor nøjes med bare 50 hestekræfter og en topfart på 149 km/t.
Den mindre potente udgaver af VTS med 8 ventiler måtte nøjes med 100 hestelræfter.
Saxo VTS var – sammen med den den mindre potente 8v-udgave – i produktion i 8 år, før den i 2003 måtte vige pladsen på samlebåndet i Frankrig til den nyere C2 VTR.
Men her sluttede historien om Saxo ikke. Bilen fik sin helt egen racingserie, Saxo Cup, der endda også blev kørt i Danmark. Herhjemme havde serien 10 års jubilæum i februar 2005.
Citroën har aldrig offentliggjort, hvor mange Saxo VTS/VTR, der blev bygget.
Men i modellens levetid blev det til i alt 1,6 millioner eksemplarer fordelt over hele modelprogrammet.
Et kig i Motorregisteret afslører, at der stadig er indregisteret 67 eksemplarer af Saxo herhjemme. Kun en lille håndfuld af dem er VTS-modeller i henholdvis 8v og 16v-modeller.
Lige nu er det da også utrolig småt med Saxo VTS-modeller til salg. Faktisk er der ikke én eneste at finde på BilBasen eller DBA. Facebook Marketplace er også tørlagt.


