Annonce:

Audi RS 7 har fået et længere navn og over 700 hestekræfter

Med tilføjelsen af et S har tuneren ABT Sportline tryllet samlet set 720 hestekræfter ud af den 4-liters V8-motor i Audi RS 7, RS7-S!

Annonce:

Med introduktionen af den nyeste specialmodel har ABT Sportsline tilføjet endnu et højtydende komplet køretøj til rækken af “S”-modeller.

Den 720 hestes RS7-S er den perfekte makker til den nyligt introducerede RS3-S med op til 460 hk, RS4-S med 510 hestekræfter og RS6-S, som har hele 720 hk.

RS7-S har 120 hestekræfter mere end, Audi synes, det er nødvendigt at udstyre fabriksbilen med. Momentet er også vokset fra 700 Nm til solide 950 Nm.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det fortæller ABT Sportline i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Direktør græd – lukket bilfabrik tømt for dele

Som sædvanligt fra ABT imponerer det nyeste medlem af modelserien ikke kun med sin enestående ydeevne. Også visuelt er der arbejdet på den i forvejen onde tysker.

Den aerodynamiske pakke består af blankt, synligt kulfiber på kofangerens underlæbe, sideskørter og spoiler.

ABT-udstødningssystemet er parret med en justerbar undervogn og strammere afstemte krængningsstabilisatorer for at kunne tøjle kræfterne. Læg dertil et nyt udstødningssystem i rustfrit stål med fire rørhaler i 102 millimeters størrelse. Pr. styk altså.


De 22″ letvægtsfælge er ekstraudstyr, men næppe noget du kan undvære, nu du er i gang med at sætte krydser på ordresedlen alligevel.

Bagdækkene skal i øvrigt monteres med 285/30-22-gummi i det tilfælde. Og så er der listen med ekstra ekstraudstyr.

Altså rat i kulfiber, skiftepedaler bag rattet i det samme materiale, en endnu strammere gevindundervogn og et sportsrat i alcantara med ‘kl.12’-markering. På den måde ved du præcist, hvornår hjulene peger lige ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Prisen? Tja, hvad er det nu, man siger? Hvis du har brug for at spørge, har du nok alligevel slet ikke råd. Når det så er sagt, kan vi oplyse, at en ‘almindelig’ Audi RS 7 koster fra 2.626.990 kr. i Danmark. Men så er registreringsafgiften også betalt.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Audi RS 7 har fået et længere navn og over 700 hestekræfter
Credit: Abt Sportline

Audi RS 7 har fået et længere navn og over 700 hestekræfter
Credit: Abt Sportline

Besøg vores annoncør:

Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
Nyheder direkte fra bilimportører, producenter, racerteams eller andre aktører i bilbranchen.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også