På strækninger, hvor der står stærekasser, er farten faldet markant, konstaterer transportministeren.
Der er 20 permanente fartkameraer i Danmark. Også kendt som stærekasser. Og når bilisterne nærmer sig dem, sættes farten generelt ned.
Det konkluderer Vejdirektoratet i en ny rapport.
Herhjemme har der således stået stærekasser i trafikken i tæt på tre år, og de har en virkning. På de strækninger, hvor kameraerne er placeret, er hastigheden i snit faldet med 10 km/t.
– Fart dræber, og derfor er det afgørende for trafiksikkerheden på de danske veje, at vi får nedsat hastigheden på de meste udsatte strækninger. Evalueringen viser meget tydeligt, at stærekasserne har fået de hurtigste bilister til at sænke farten, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) i en pressemeddelelse.
Stærekasserne blev i efteråret 2018 sat op på elleve strækninger, hvor der i forvejen havde været et højt antal ulykker, samtidig med at politiet havde målt en høj fart på strækningerne.
Og nu viser evalueringer altså, at bilisterne er begyndt at sætte farten op til en kilometer før, de kører forbi stærekasserne. På ni af stederne måles bilister i begge retninger, mens der på de sidste tre veje kun måles hastighed i én retning.
Her står de 20 stærekasser i Danmark:
Sjælland:
- Målev Byvej, Måløv. Begge kørselsretninger
- Roskildevej, Albertslund. Begge kørselsretninger
- Gaabensevej, Nykøbing Falster. En kørselsretning
- Slagelse Landevej, Slagelse, Begge kørselsretninger
Fyn:
- Bogensevej, Odense. Begge kørselsretninger
Jylland:
9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING
Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:- Tjæreborgvej, Esbjerg. Begge kørselsretninger
- Herningvej, Ringkøbing. Begge kørselsretninger
- Vilsundvej, Nykøbing Mors. Begge kørselsretninger
- Grenåvej, Risskov, Aarhus. Begge kørselsretninger*
- Sæbyvej, Hjørring. Begge kørselsretninger
- Aalborg, Aabybro. Begge kørselsretninger
Kilde: Vejdirektoratet