Volkswagen dropper disse biler – “Vi har ikke råd”

Det er slut med nichemodeller som den netop udgåede Volkswagen Arteon. Direktør Thomas Schäfer indrømmer, at mærket ikke længere har råd.

Annonce

Volkswagen dropper nichemodeller. Der er simpelthen ikke råd til den slags længere. Derfor får en bil som Arteon heller ikke en efterfølger.

Koncernen vurderer, at der ikke længere er ressourcer til at investere i bilmodeller, som kun en smal del af markedet køber.

Ifølge administrerende direktør Thomas Schäfer vil Volkswagen ikke lancere nichemodeller eller modeller med lavt salgstal, før mærket har etableret et “perfekt modelprogram”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Autocar.

Det tyske mærke mener ikke, at det aktuelt “har pengene til at spille hasard” med biler, der ikke bidrager til bundlinjen.

VW-chefen indrømmer: Pengene er der ikke

Det indikerer, at Arteon og T-Roc Cabriolet ikke vil blive fornyet med facelift eller en helt ny generation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Schäfer har mere end antydet, at betydelige udfordringer ved at lancere den slags biler, herunder bekymringen for, om investeringen kan holdes hjemme, er årsager til “den samme debat hvert år” hos VW-ledelsen.

Desuden trækker de ‘små’ produktioner ned, når det kommer til at holde profitten hjemme på ‘kerneforretningen’. Det er biler som Golf, Touareg og ID.-modellerne.

– Vi er nødt til at investere i hybridisering, Euro 7 og videre.

Læs videre efter annoncerne

– Det er en stor opgave at have råd til det hele. Du skal holde din portefølje – kernen – samlet og holde styr på nicheprodukterne.

– Tidligere havde vi en del nicheprodukter, og jeg siger ikke, at vi ikke bringer dem tilbage, men ikke i øjeblikket. Vi er nødt til at holde hovedforretningen sund. Det er hovedfokus, siger Schäfer.

Den tidligere Skoda-chef antyder dog, at det ikke er en entydig tilgang, og at der overvejes, hvilke nichemodeller der kan tilføjes i fremtiden, hvis eller når økonomiske problemer er løst.

– Hvad andet kan vi tilføje? Kernen er klar. Det, vi har i vores portefølje nu, mener jeg, er virkelig kerne, fra de små hatchbacks til SUV’erne, helt op til store SUV’er og stationcars.

Mere efter annoncen

– Men du ved, mere nicheprægede biler som Scirocco plejede at være, som Touran plejede at være. De biler har en plads i vores samlede syn på tingene.

Volkswagen vil dermed koncentrere sig om de modeller, der genererer flest penge nu og her, og de modeller, som de er forpligtet til at producere på grund af lovgivning. Elbilerne.

En af de primære årsager til, at nichemodellerne nu forsvinder, er ikke bare det lille kundegrundlag. Det hænger også sammen med, at Volkswagen skal bruge penge på at leve op til stadigt skrappere emissionskrav.

Desuden kræver EU, at bilmærkerne helt generelt bygger flere elbiler. Også selvom der ikke nødvendigvis er købere til dem. Læs mere om det her.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler