Radikale Venstre vil afskaffe registreringsafgiften – men kun på elbiler

Radikale Venstre vil afskaffe registreringsafgiften på elbiler permanent for at undgå prisstigninger i 2027. Martin Lidegaard varsler nye vejafgifter.

Annonce

Radikale Venstre vil afskaffe registreringsafgiften på elbiler permanent.

Partiet har netop præsenteret et nyt udspil, der skal forhindre, at nulemissionsbiler stiger i pris fra 2027.

Ifølge de nuværende regler står afgiften nemlig til at blive indfaset gradvist over de kommende år, hvilket bekymrer partileder Martin Lidegaard.

Udover at fjerne afgiften på de rene elbiler, vil partiet gå hårdt efter plug-in hybridbiler.

Annonce

De Radikale foreslår at afskaffe afgiftsrabatten til hybridbilerne helt, så de beskattes på lige fod med benzin- og dieselbiler.

Det skal presse flere danskere over i rene elbiler, når den gamle bil skal skiftes ud.

For at finansiere omlægningen foreslår Martin Lidegaard en kilometerbaseret vejafgift for alle biler.

Det betyder, at bilisterne skal betale for det faktiske brug af vejene i stedet for at betale en stor sum ved købet.

– Det vil give os flere elbiler, reducere trængsel, sikre renere luft, mindre støjforurening og et bedre klima. Det er både økonomisk ansvarligt og klimapolitisk snusfornuftigt, skriver partiet i udspillet.

Ejerafgiften vil desuden stige alt efter bilens størrelse, uanset om det er en elbil eller ej.

Som en ekstra gulerod ønsker De Radikale at indføre et tillæg til skrotpræmien på 20.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter dette:

Denne bonus skal gives til bilister, der sender deres fossile bil til ophugning og køber en elbil i stedet.

Målet er at reducere trængsel og støjforurening og samtidig sikre renere luft i de store byer.

Mobility Denmark bakker op om forslaget om at fjerne afgiften på de grønne biler. Adm. direktør Mads Rørvig påpeger, at det ikke giver mening at skrue op for afgiften for helt almindelige familier nu.

Han kalder registreringsafgiften for en afgift fra en anden tid, der bør moderniseres hurtigst muligt.

Annonce

– Det er meget positivt, at Radikale Venstre tager fat i registreringsafgiften på elbiler.

– Hvis vi vil have flere elbiler på de danske veje, giver det ganske enkelt ikke mening at skrue op for en afgift, der gør dem dyrere for helt almindelige familier,” siger adm. direktør i Mobility Denmark, Mads Rørvig.

Radikale Venstres foreslag har dog allerede vist sig ikke at virke. I hvert fald når det kommer til skrotpræmien.

Som Boosted allerede har kunnet fortælle findes en lignende, forhøjede skrotpræmie i Sverige. Men pengene er der ingen, der gider at tage imod.

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce