Som hos alle andre bilmærker har Teslas inginører kæmpet mod skidt, snavs og døde dyr på kameraer. Alle dele kan dog snart være fortid. Et nyt kamera blinker nemlig som menneskets øje.
Tesla har opfundet et kamera der blinker som det menneskelige øje.
Det kan lyde kompliceret – hvilket det da også er. Men teknikken skal løse et af de største problemer med snavs på nye og meget avancerede biler.
Nemlig at sensorer og altså kameraer ‘mister synet’ eller med andre ord bliver blokeret af udefrakommende skidt.
Ingeniørerne hos Tesla har længe kæmpet mod døde fluer og skidt på linserne. Hvis en sensor bliver dækket af snavs, stopper de førerassistenter, som bilmærket er så afhængig af, nemlig øjeblikkeligt med at fungere.
Løsninger som indbyggede sprinkerdyser og små mekaniske viskere blev hurtigt valgt fra af udviklingsafdelingen. I stedet kiggede de kreative hjerner mod naturens eget design for at finde en mere holdbar løsning,
Det kan Tesla have fundet nu. I hvert fald beskriver Tesla i en ny patentansøgning en teknologi baseret på en rund linse, hvor et tyndt lag beskyttende fugt løbende kan spredes ud over glasset.
Væsken pumpes ud fra et lille reservoir, som er placeret direkte bag selve kameraenheden i karrosseriet. Den kunstige tårekanal/væske skal forhindre støv og døde dyr i at sætte sig fast.
Kunstige øjenlåg fjerner døde fluer fra linsen
Skulle mængden af skidt alligevel blive for voldsom, træder en anden biologisk funktion i kraft. Et mekanisk øjenlåg kan bevæge sig hen over linsen for effektivt at tørre de døde fluer væk.
Den kompakte enhed med indbygget ‘rivefunktion’ har den store fordel, at den fylder utrolig lidt i bilens opbygning. Det gør det relativt nemt for fabrikken at montere udstyret. Selv på besværlige steder.
De biologiske ligheder med mennesket stopper dog langtfra ved de elbiler som Tesla sprøjter ud på vejene.
Kameraet vil ifølge Tesla kunne overføres direkte til firmaets andre projekter. Det gælder eksempelvis for den humanoide robot Optimus.
De kunstige øjne vil her kunne bidrage til at give robotten et endnu mere menneskeligt udtryk. Ideen om det blinkende øje tjener således et dobbelt formål.
Spørgsmålet er, hvornår og om Tesla har tænkt sig at sætte ‘kameraøjet’ i produktion. Patenter har det nemlig med at blive liggende skuffen. Omend ikke for evigt så i hvert fald meget længe.
Boosted har tidligere fortalt, hvordan Porsche igen vil bygge luftkølede sportsvogne, og hvordan Ferrari vil få en omvendt V6-motor til at køre på brint.



