Porsche har solgt hele VW’s ejerskab i Bugatti

Det kriseramte Porsche har solgt hele sin ejerandel i Bugatti til et konsortium fra Abu Dhabi. Dermed er det slut for VW-koncernen og Bugatti.

Annonce

Porsche har netop gennemført et opsigtsvækkende frasalg.

Den tyske mærke har valgt at sælge alle sine aktier i både Bugatti Rimac og selve Rimac Group.

Køberen er et konsortium fra Abu Dhabi anført af HOF Capital.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Handlen betyder, at Porsche trækker sig helt fra det fælles selskab, som blev skabt sammen med kroatiske Mate Rimac i 2021.

Det oplyser parterne i en fælles pressmeddelse.

De præcise finansielle detaljer er ikke offentliggjort af. Men ifølge tidligere oplysninger om handlen, ligger prisen omkring de 8,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det enorme beløb understreger den voldsomme værdistigning, som Bugatti har gennemgået de seneste år. Porsche ejer nu hverken de 45 procent af Bugatti Rimac eller de 20,6 procent af Rimac Group.

Beslutningen markerer et strategisk skifte for Porsche, der nu vil fokusere kræfterne på deres egen kerneforretning. Det sker i en tid, hvor store bilproducenter genovervejer deres investeringer i nichemærker.

Michael Leiters, der er administrerende direktør for Porsche AG, forklarer, at Porsche siden overtagelsen i 2021 har opnået ‘hvad man vil’ med Bugatti.

– Nu, med salget af vores ejerandel, fokuserer vi Porsche på kerneforretningen, siger Michael Leiters om salget.

Rimac Group forventes nu at overtage kontrollen med Bugatti Rimac i tæt samarbejde med de nye investorer fra BlueFive Capital.

Hazem Ben-Gacem fra BlueFive Capital ser opkøbet som meget mere end blot en måde at bruge penge på.


Han kalder Bugatti for et monoment over bildesign og ekstrem ydeevne.

– Vi ser frem til at arbejde sammen med hele Bugatti Rimac-teamet for at ære den arv i generationer fremover, lyder det fra den nye investor.

Udviklingen kommer ikke som en overraskelse for langt de fleste i bilindustrien og branchen generelt.

Salget har været under opsejling i en længere periode, mens Porsche har ryddet op i deres portefølje.

Mere efter annoncen

Allerede i april 2025 kunne Boosted fortælle, at Porsches andel var værdisat til omkring 7 milliarder danske kroner.

Den egentlig pris ser dog ud til at være landet endnu højere.

For Bugatti betyder det nye ejerskab, at mærket nu får adgang til frisk kapital fra Mellemøsten. Det skal blandt andet sikre udviklingen af fremtidige modeller efter den vilde Tourbillon.

Handlen markerer afslutningen på en æra for Volkswagen, der købte sig til Bugatti-navnet i 1998 for at genoplive det med Veyron-modellen i 2005.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet