Endnu en bilgigant bekræfter at ny elbil skrottes

Først droppede Honda flere elbiler på éngang, så gav Mazda op på egenudviklingen og nu siger Toyotas sub brand nej tak, bekræfter en talsmand.

Annonce

Japanerne har fundet bakgearet.

I hvert fald når det kommer til elbiler. For mens Honda nedskriver for mere end 100 milliarder kroner, og Mazda dropper egenudviklingen af elbiler, står Toyota stille.

En talsmand bekræfter over for Automotive News, at sub brandet Lexus lægger elbilsatstningen LF-ZC i graven. Konceptet er ellers mere end 3 år gammelt, og det var tænkt som den første af en række af flere elbiler på en ny platform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men sådan skal det ikke gå.

Ifølge talspersonen er beslutningen truffet, fordi markedsforholdene har ændret sig. Og det samme har de projekter, koncernen ønsker at gå videre med.

Sagt på en anden måde gør det ondt på Toyota, at bl.a. USA i vid udstrækning har trukket den føderale støtte til elbiler tilbage. Toyota har dog ikke tænkt sig at skrotte alt fra projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet skal erfaringer og løsninger, som blev udviklet til Lecus LF-ZC, bruges i andre modeller, som Toyota trods nedlukningen holder fast i. Hvor mange penge, Toyota taber på nedlukningen, er ikke offentligt kendt.

Men hvis det går som hos mange af konkurrenterne i øjeblikket, skal tabet tælles i uhyggeligt store millionsummer. Stellantis-koncernen har eksempelvis afskrevet for mere end 160 milliarder kroner alene på elbiler.

Herhjemme kan Toyota-importøren, der er en af de få bilimportører som stadig er 100 procent fabriskejet, omvendt notere sig en ganske positiv maj måned.

Med 1.997 personbiler var japanerne dem, der solgte absolut flest nye personbiler til danskerne i den måned som lige er gået. Hverken i markedandele eller antallet af biler er der dog langt ned til konkurrenterne.

Eksempelvis indtog Skoda med 1.936 biler og 10,9 procent af markedet andenpladsen. Mens Volkswagen fik 7.669 nye biler udstyret med danske nummerplader i maj. Det er en markedsandel på 9,6 procent. Til sammenligning har Toyota 11,1.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet