Kommerciel direktør hos Volvo, Eric Severinson, kalder det grådigt at opkræve betaling for basale funktioner og lover mere værdi for pengene den nye EX60.
Ifølge Volvo er det grådigt at tage abonnement for basale funktioner som sædevarme i biler.
Det svensk-kinesiske bilmærke lægger dermed kraftigt afstand til flere af konkurrenterne, der vil have ejerne til at betale månedlige gebyrer for udstyr, der allerede findes fysisk i bilerne.
Det er især de dyre tyske mærker, som har forsøgt at låse funktioner som opvarmede rat, sædevarmen eller navigation bag en betalingsmur.
Men hos Volvo holdningen til den forretningsmodel en anden. I hvert fald officielt.
I et interview med italiensk Motor1 kritiserer mærkets kommerciel direktør Eric Severinson de af konkurrenterne, ‘der forsøger at presse’ ekstra penge ud af deres kunder.
– Hvis du sælger et premiumprodukt, skal du ikke være nærig, fastslår han i interviewet.
Severinson mener, at det skader forholdet til kunderne, når bilmærkerne kræver selv små gebyrer for helt almindeligt udstyr.
Når den nye elektriske Volvo EX60 ruller ud på vejene, bliver det derfor uden krav om månedlig betaling for komfortudstyr.
Investering i megastøbning og lavere produktionsomkostninger
Selvom Volvo dropper de smålige gebyrer, lukker de ikke helt for digitale indtægter i fremtiden. Eric Severinson åbner dog døren for abonnementer på mere avancerede tjenester som Netflix eller Disney+ i bilens skærme.
Det kan også være softwarepakker med avanceret førerassistance, der rent faktisk tilfører bilen ny værdi over tid. Men basale ting som at få sin mobiltelefon integreret i skærmen bør ifølge direktøren altid være gratis.
– Enhver, der bruger omkring 600.000 kroner på en bil, burde ikke skulle betale 37 kroner ekstra om måneden for en basisfunktion som sædevarme, insisterer Severinson. Han påpeger, at det er den forkerte vej at gå for branchen.
Bag den forsikring til kunderne kæmper Volvo dog en hård kamp for at nedbringe de høje produktionsomkostninger.
Materialerne til en elbil koster nemlig tre gange mere end de tilsvarende dele til en bil med forbrændingsmotor.
For at løse det problem investerer Volvo nu massivt i såkaldt megastøbning på deres store fabrik i Torslanda, Sverige.
Noget som særligt Tesla har været og er kendt for.
Ved at støbe store sektioner af chassiset i ét stykke sparer de enorme summer på både tid og svejsninger.
Den nye produktionsteknologi gør det muligt at fjerne hundredvis af små dele, som før skulle samles manuelt eller af robotter.
– Med megastøbning skærer vi omkostningerne til den bageste del af chassisset med 30 procent, forklarer Eric Severinson.
Volvo skal dog ikke være for sikre på, at de er kommet godt i gang med med den nye EX60. Elbilerne er – som Boosted også har spottet – nemlig udstyret med en meget kritiseret detalje. Flere kilder peger på, at udstyret bliver forbudt allerede næste år.


