Bilen var Porsches egen. Men nu skal den videre. Og selvom den ikke har kørt vanvittigt langt, er der alligevel en række ting, den nye ejer bør notere sig.
Porsches nordamerikanske importør har ikke været i stand til at bekræfte det, stelnummeret siger, men…
Denne Porsche 718 Cayman GT4 RS kan meget vel være den første overhovedet af sin slags i verden. Stelnummeret slutter i hvert fald på 001.
Bilen blev i første omgang indregistreret af den nordamerikanske importør, hvor man lod pressefolk sidde bag rattet.
Sådan har det været lige indtil i år. Eksempelvis skriver vores kolleger Motor1, at de havde bilen til test så sent som i juli i år.
LÆS OGSÅ: Bilister bliver væk fra disse biler – ingen vil have dem
De kørte 600 miles eller lige under 1.000 kilometer i Porschen, der i dag er dukket op hos Porsche-forhandleren i Dallas med et til salgskilt i forruden.
Pt. har den kørt 3.545 miles eller godt 5.700 kilometer, siden den blev leveret fra Porsches fabrik i Zuffenhausen, Tyskland.
Bilen er udstyret med Porsches både velkendte og velkørende dobbeltkoblingsgearkasse kaldet PDK. En syvtrins sag der håndterer 500 hestekræfter.
En kommende ejer forventes at betale 220.000 dollar svarende til lige knap halvanden million kroner for bilen. Altså som det ser ud lige nu.
Vedkommende bør dog også skrive sig bag øret, at bilen har været i hænderne på journalister. Journalister der er kendt for at ’presse’ pressebiler til det yderste. Og nogle gange lidt over…