Spritny dansk Porsche GT2 RS i uheld Nürburgring

foto: Nurburgringlivepics

Porsche 911 GT2 RS er en gadebil født til racerbanen – desværre endte denne spritnye danske GT2 RS på et fejeblad efter blot tre dage på Nürburgring

Den 3.8 liters flade rækkersekser med to turboer yder 700 hestekræfter og 750 newtonmeter. Det er nok til en topfart på 340 kilometer i timen og titlen som verdens hurtigste serieproduceret bil rundt på Nürburgringens 22,8 kilometer asfalt i tiden 6:47.3 minutter.

Helvedshurtigt meget dyrt legetøj. Især hvis den er udstyret med danske nummerplader. Og det er lige, hvad denne Porsche 911 GT2 RS er. Ifølge Drivetribe kørte ejeren i sidste uge den mindst 5.5 millioner kroner dyre Porsche direkte fra forhandleren til det berømte ‘Det grønne helvede’ i Tyskland.

De første dage med 0-100 kilometer i timen på 2,7 sekunder gik da også uden problemer, beretter Drivetribe om GT2 RS’eren. Altså lige indtil det tidspunkt kontrollen bag rattet slipper op. Rygtet vil vide, at det skyldes noget kølervæske, der lå tabt et sted på banen.

Heldigvis ser skaderne i bilens front minimale ud – så det bliver nok ikke ‘alt for dyrt’ at få rekordholderen ud på ‘Ringen’ igen.

Dejligt med danskere på Nürburgring – og så i en GT2 RS, respekt for det!

foto: Nurburgringlivepics

Klik frem og tilbage på pilene

Smid en kommentar