Annonce:

VIDEO: Berømt youtuber døden nær – Porsche GT3 knust af modkørende bilist

Den amerikanske youtuber kunne gå fra ulykken med en lidt øm hånd. Heller ikke den modkørende kom noget til.

Det kunne være endt rigtig grumt for den amerikanske youtuber Adam Lizotte-Zeisler – bedre kendt som Adam LZ – da han i weekenden blev påkørt på den berømte vejstrækning Tail of the Dragon i North Carolina.

Turen – der er meget bjergrig, og et yndet sted for især motorcyklister – fik dog en brat ende for den 25-årige amerikaner, da en modkørende Chevrolet Silverado uden varsel krydsede over den dobbelt optrukne spærrelinje og ind i Adam LZ’s PTS-lilla Porsche 911 GT3.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Det, der kunne være endt meget grumt for begge parter, endte heldigvis kun med materiel skade og lidt knubs hos de involverede. Adam LZ, der ellers er kendt for netop at have kameraerne tændt, havde netop i det øjeblik slukket for udstyret i bilen.

Ikke i tvivl om ansvaret
Selve øjeblikket blev dog fanget inde fra en anden Porsche 911 GT3, i den konvoj som youtuberen ledte op ad den 18 kilometer lange strækning. Ifølge Adam LZ er hverken han eller det lokale politi i tvivl, om hvor ansvaret ligger.

Var den modkørende bilist blevet i sin vejbane, var ulykken ikke sket. Ud fra videoen, som kan ses herunder, er det svært at afgøre nogen hastighed. Selv udelukker Adam LZ dog, at han kørte for hurtigt.

– Det er svært at køre bare 65 km/t på den strækning. Medmindre du er en rigtig dygtig og rigtig modig bilist, siger han i en video om ulykken.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler