Tesla taber retssag – nu skal bilister have 50.000 kr. hver

Tesla i Norge er blevet dømt for bevidst at have sat ladehastigheden ned i de første eksemplarer af Model S. Fire ejere skal have erstatning.

Annonce

En nylig dom fra Borgarting Appelret i Norge slår nu fast, at Tesla i Norge ikke havde ret til at reducere opladningshastigheden på de første udgaver af Tesla Model S.

Retten har pålagt Tesla Norge at betale i alt fire Tesla-ejere 50.000 norske kroner svarende til 32.000 danske kroner hver i kompensation.

De fire ejere har eller har haft en Tesla Model S, hvor opladningshastigheden blev reduceret gennem en softwareopdatering i 2019.

Det skriver norske Motor.

Annonce

Mediet mener, at dommen kan danne grundlag for andre søgsmål mod Teslas norske datterselskab. For i alt har 118 Tesla-ejere krævet at få penge tilbage eller kompensation af Tesla Norge, fordi deres biler er blevet ‘ramt’ af samme softwareopdatering.

LÆS OGSÅ: Hjalp millioner af bilister – nu er han død

Dommen kan også påvirke alle andre, der har købt en Tesla Model S produceret i denne periode. Ifølge Oplysningsrådet for Vejtrafikken blev der solgt 9.874 førstegenerations Tesla Model S i Norge i årene 2013, 2014 og 2015.

Det var i sommeren 2019, at opladningshastigheden med Supercharging blev reduceret gennem en softwareopdatering.

Tesla begrundede beslutningen med, at det ville øge levetiden for batteripakken og forbedre sikkerheden i bilerne, da der kunne opstå brande i batteripakkerne.

Model S-ejerne mener imidlertid, at reduktionen også skete for at undgå klager. Tesla og bilejerne er uenige om, hvor meget opladningshastigheden faktisk blev reduceret.

Retten har besluttet, at de fire Tesla-ejere skal have et prisafslag på 50.000 kroner. Derudover skal Tesla betale sagsomkostningerne til de fire Tesla-ejere og til Forbrugerrådet.

Artiklen fortsætter efter dette:

Sagsomkostningerne til disse beløber sig til i alt 4,8 mio. norske kroner svarende til lidt mere end 3 millioner danske kroner. Tesla skal desuden dække sine egne juridiske udgifter.

Sigurd Johannes Ingvaldsen, der har siddet i bestyrelsen for en norsk sammenslutning af Tesla-ejere, “Tesla Owners Club Norway”, vurderede i retten, at bilmærkets softwareopdatering med ét forringede hver bils værdi med op til 50.000 norske kroner.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce