Annonce:

KLUMME: Målet om 1 mio. elbiler i Danmark er Sovjet-tvang

I bedste fald er målet om 1 million elbiler på de danske veje i 2030 et luftkastel. Alligevel mener det borgerlige Danmark, at det en god idé, skriver Lars O. Mortensen i denne klumme.

NB: Klummen er første gang bragt på klimarealisme.dk i februar 2021

Er det nu en borgerlig dyd, at diktere hvilket køretøj danskerne skal anvende i fremtiden? Mig bekendt hører den slags dyder til i det gamle Sovjet eller hvad, Jakob Ellemann?

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

De frie markedskræfter har historisk set været bedre til at finde løsninger end statsstyring. Desuden: Er der nogen på borgerfløjen der nogensinde har sat sig ind i om el-bils-ambitionerne overhovedet har sin gang på Jorden? Tilsyneladende ikke. Dansk klimapolitik bygger på synsninger, ikke på fakta.

Eksperter advarer – det beslaglægger alle resourcer
En britisk ekspertgruppe, med Prof Richard Herrington i spidsen, sendte sidste år en advarsel til det engelske parlament. Herrington og en række videnskabsfolk fastslog, at en omlægning af den engelske bilpark til elbiler vil kræve så stort indhug i verdens tilgængelige råstoffer, at det ville være uladsiggørligt, at gennemføre en sådan politik.

Adgangen til sjældne jordarter og mineraler til en så omfattende produktion af el-biler, batterier, dynamoer og andre kritiske komponenter findes ganske enkelt ikke i dag.

Hvis den engelske bilpark skal elektrificeres, vil det beslaglægge hele verdens nuværende produktion af neodym og dysprosium, det dobbelte af verdensproduktionen af litium og 50% af den årlige produktion af kobber. De samme materialer, som også skal bruges til at lave batterier til mobiltelefoner, skruemaskiner, vindmøller og solceller.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Andre end Einstein kan regne den ud
For Danmarks vedkommende betyder det groft omregnet, at en totalomlægning af vores bilpark til el vil beslaglægge en tiendedel af det engelske behov, som i sig selv er større end verdens samlede forbrug. Man behøver ikke være Einstein for at regne ud, om det kan lade sig gøre her i landet, som jo er i konkurrence med resten af verden om de samme knappe ressourcer. Der bor jo andet end englændere og danskere på denne klode.

Hva’ med strømmen?
Skal strømmen produceres af olie, vind eller solenergi? Den engelske ekspertgruppe anslår, at hvis alle fremtidens el-biler skal køre venstre om på vindkraft, vil det kræve 10 x den årlige verdensproduktion af neodym og dysprosium.

Hvis man derimod vælger at bruge solenergi, kræver det 30 x dagens verdensproduktion af halvmetallet tellur. Skal resten af verden så fortsætte på cykel eller på benzin? Der skal virkelig graves enorme mængder sjældne jordarter op bare for at skaffe den nødvendige vind- og solenergi.

For at nå i mål med galskaben kræver det et ekstra nationalt energibehov på 20 procent, før alle disse biler kan køre på sol eller vind. Dertil kommer en helt ny infrastruktur af ladestandere.

Læs mere efter annoncerne:

9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Læs mere herunder:

Ressourcer vi ikke har
Der er ingen grund til at tro at tallene for Danmark er meget anderledes end de engelske. Hvis Elleman-målet om bare 1.000.000 el-biler før 2030 skal nås. Skal hæren af børnearbejdere i Congo tidobles for at Pernille Skipper og Jakob Elleman sammen kan køre ud i det blå med frisk kobolt i Teslaen i 2030?

Skal de danske kyster og naturområder plastres til med endnu flere skove af vindmøller, solcelleparker og ladestandere? Er det det vi vil? Jeg tror, de fleste foretrækker strøm på mobilen frem for strøm på bilen.

Apropos den co2-neutrale elbil 
En tysk undersøgelse fra VDI (foreningen af tyske ingeniører) har netop offentliggjort et studie, som klart viser, at der er graverende misforståelser og myter omkring elbilernes klimaneutralitet.

Berlingske skrev tirsdag den 3. november 2020 med henvisning til undersøgelsen: ”CO2-balancen ved elbiler er på ingen måde grundlæggende bedre end CO2-balancen ved biler med forbrændingsmotor”.

Citat: Volker Kefer, formand VDI. Artiklen fastslår overraskende, at en elbil, med batteriet produceret i Kina, belaster CO2-regnskabet med dobbelt så meget, som produktionen af en moderne dieselbil.

Jeg vil virkelig opfordre det borgerlige Danmark til at tjekke op på, hvad der er realistisk, og hvad der er luftkasteller i den såkaldte klimapolitik. Er det hele bare symbolpolitik, har jeg svært ved at se symbolikken!

Annonce:


Klummen er i først bragt Klimarealisme.dk og er et udtryk for skribentens egen holdning – ikke Boosted-redaktionens.


Annonce:

Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler