Onsdag formiddag stødte Midt- og Vestsjællands Politi på en varebil i dårlig stand.
Bilen er egentlig synet for 1 år siden. Alligevel beskriver Midt- og Vestsjællands Politi den som værende i ‘dårlig stand’. Men det var nu ikke en 51-årige kvindes største problem, da hun onsdag formiddag blev stoppet af en patrulje.
Kvinde fra Grevinge måtte nemlig slet ikke sidde bag rattet. I hvert fald kunne hun ikke fremvise noget kørekort, skriver politiet i døgnrapporten. Samtidig kunne politiet konstatere, at kvinden adskillige gange før er stoppet uden førerret. Alene i år er det fjerde gang. Noget kørekort har kvinden ikke haft, siden hun fik det inddraget helt tilbage i 2017.
Efter kvinden endnu en gang blev sigtet for at køre rundt uden kørekort, blev hun gjort bekendt med, at hendes varebil vil blive beslaglagt med henblik på konfiskation. Det accepterede hun, oplyser politiet.
Forud venter en retssag, hvor det skal afgøres, om staten må konfiksere bilen.