Opkaldt efter hundracen terrier viser den svenske superbilsproducent nu sit seneste mirakel frem – en elmotor der vejer bare 30 kilo.
Den svenske bilproducent Koenigsegg, der er berømt for sine eksklusive hyperbiler, har udviklet en elektrisk drivlinje – Terrier kalder de den. Enheden består af dobbelte Quark-motorer og én inverter.
Den kompakte enhed, siger Koenigsegg, tilbyde meget af hvert. Altså både hestekræfter og moment. Men faktisk har mærket ikke planer om at bygge nogen elbil med motoren i. Navnet Terrier skal derimod tages bogstaveligt. Svenskerne mener nemlig, at hunderacen er meget energisk og fremfor alt frygtløs. Ligesom deres nye motor.
LÆS OGSÅ: Mister fars bil med 106 km/t
Selve motoren er lavet i en blanding af kulfiber og letvægtsstål, hvilket betyder, at den vejer bare 30 kilo. Til gengæld yder hver motor op til 340 hestekræfter og 600 Nm. Og fordi motoren er så kompakt, fortæller Koenigsegg, at den med lethed kan placeres i eksempelvis en hyperbils monocoque – altså der hvor chaufføren i forvejen sidder.
Som nævnt har Koenigsegg ingen planer om at sætte motoren i produktion. I hvert fald er det ikke noget, de vil fortælle offentligheden om. Men skulle det alligevel ske, virker den kommende firepersoners superbil Gemera – der en plugin-hybrid – som en oplagt kandidat.