I næsten ni årtier var Opel ejet af General Motors. Det satte spor i bilerne, som spændte fra små familiebiler til store modeller med krom og kræfter.
Opel Kadett satte i 1986 en dansk salgsrekord, som ingen anden bilmodel slog i de følgende 37 år. Alligevel begyndte historien bag navnet et helt andet sted end på fire hjul.
Adam Opel byggede symaskiner og senere cykler. Han døde, før familiens første bil blev produceret, og nåede derfor aldrig at opleve den virksomhed, de fleste i dag forbinder med hans navn.
Siden blev Opel både en tysk industrisucces, en del af amerikanske General Motors og senere medlem af Stellantis-familien. I Danmark har især Kadett, Astra og Corsa sat deres præg på vejene. Men der har også været plads til Manta, GT og andre biler, som handlede om mere end praktisk transport.
Adam Opel nåede aldrig at bygge en bil
I 1862 etablerede Adam Opel sin virksomhed i Rüsselsheim. Han havde arbejdet i udlandet, blandt andet i Paris, og begyndte nu at fremstille symaskiner hjemme i Tyskland.
Forretningen voksede, og i 1886 kom cykler til. Familiens sønner interesserede sig for cykelsport og var med til at gøre navnet kendt gennem konkurrencer.
Da grundlæggeren døde i 1895, fortsatte hans hustru Sophie og sønnerne virksomheden. Det var dem, der tog beslutningen om også at bygge biler.
Den 21. januar 1899 købte familien bilproducenten Friedrich Lutzmanns virksomhed. Samme år kom den første Opel-Patentmotorwagen, System Lutzmann. Dermed begyndte bilhistorien 37 år efter symaskineforretningen.
De tidlige biler lignede motoriserede hestevogne, og produktionen var beskeden. Samarbejdet med Lutzmann blev kortvarigt, hvorefter familien søgte andre løsninger, blandt andet gennem franske Darracq.
Familien solgte til amerikanerne
I begyndelsen af 1900-tallet udviklede fabrikken sine egne modeller. En af de vigtige blev den lille 4/8 PS fra 1909, kendt som ”Doktorwagen”. Den henvendte sig blandt andet til læger, som havde brug for at komme rundt uden en chauffør.
Det større gennembrud mod billigere masseproduktion kom i 1920’erne. I 1924 indførte virksomheden samlebåndsproduktion og lancerede den lille grønne 4 PS, som fik kælenavnet ”Laubfrosch” – løvfrøen.
Den blev en vigtig del af overgangen fra biler til et begrænset publikum til biler fremstillet i langt større antal.
I 1929 købte General Motors 80 procent af virksomheden. De resterende aktier fulgte i 1931, og det tyske mærke blev dermed amerikansk ejet.
Det fik betydning for både organisation, eksport og design. Efter krigen kunne forbindelsen blandt andet ses på modeller med store krompartier og tydelig inspiration fra amerikanske biler, men i en størrelse, der passede bedre til Europa.
Opel fik også biler samlet i København
Mærkets danske historie går tilbage til bilismens tidlige år. Motorhistoriske beskrivelser dokumenterer Opel-biler i Danmark før Første Verdenskrig, men et sikkert årstal for den allerførste danske import er vanskeligere at fastslå.
General Motors-perioden gav til gengæld en tydelig organisatorisk forbindelse. Den amerikanske koncern havde etableret en samlefabrik i København i 1924, altså før købet af Opel.
Senere blev også tyske Opel-modeller en del af fabrikkens aktiviteter. Biler blev samlet af importerede dele, og fabrikken leverede til flere markeder i regionen.
Det er derfor forkert at kalde 1924 for Opels danske premiere. Årstallet markerer begyndelsen på GM’s københavnske produktion, ikke mærkets første tilstedeværelse herhjemme.
Ifølge en gennemgang af dansk bilproduktion samlede GM tæt på 600.000 biler i København frem til 1974. Tallet omfatter flere mærker, blandt andre Chevrolet, Vauxhall og Opel.
Kadett blev en del af danskernes hverdag
Den første Kadett kom i 1936. Efter krigen gik der en længere periode, før navnet vendte tilbage med Kadett A i 1962.
Den nye kompakte familiebil var tænkt til et bredt publikum. Gennem de følgende generationer kunne køberne vælge mellem forskellige karrosserier, blandt andet sedan, coupé og stationcar.
Med Kadett D i 1979 skiftede modellen til forhjulstræk. I 1984 fulgte den mere afrundede Kadett E, som blev en særlig stor dansk succes.
I 1986 fik 16.686 nye Kadett danske nummerplader. Rekorden for flest solgte eksemplarer af én model på et kalenderår stod helt frem til 2023, da Tesla Model Y overhalede den.
Det historiske tal er blandt andet gengivet i Børsens tilbageblik på Kadetts danske rekord.
I 1991 blev Kadett afløst af Astra. Navnet ændrede sig, men opgaven var stadig at tilbyde en kompakt bil til familier, pendlere og firmabilister. Astra videreførte også traditionen med mere sportslige udgaver.
Manta gav familiebilen et andet udtryk
Det praktiske har fyldt meget, men mærket har også haft blik for købere, der ønskede noget mere personligt.
GT fra 1968 lignede en lille sportsvogn med sine buede former og særlige forlygter. To år senere kom Manta, som kombinerede coupékarrosseri med teknik beslægtet med Ascona.
Det var en opskrift, der gjorde et sportsligt udseende tilgængeligt uden at kræve en eksotisk konstruktion. Manta blev siden en del af både tuningmiljøet og den tyske bilkultur.
Calibra fra 1989 fortsatte med et lavt og strømlinet karrosseri, mens betegnelser som GSi og senere OPC gav flere af de almindelige modeller ekstra kræfter.
Samtidig dækkede Rekord, Ascona, Vectra og Insignia behovet for større hverdagsbiler. For mange danske familier var det netop de modeller, der skulle rumme både arbejde, ferie og indkøbsture.
Corsa fylder stadig mest på danske nummerplader
Corsa blev introduceret i 1982 og gav mærket en mindre model under Kadett. Den har siden været en vigtig bil for både førstegangskøbere, pendlere og familier med brug for en ekstra bil.
Det kan stadig ses i den danske bestand. En opgørelse fra FastCarCheck baseret på Motorregistrets åbne data viser i oktober 2026 omkring 38.800 indregistrerede Corsa og 19.100 Astra.
Corsa er dermed klart størst i den opgørelse. Derefter følger blandt andet den lille Karl og den højere Mokka.
Bestanden fortæller, hvilke biler der fortsat er indregistreret, og skal ikke forveksles med samlet salg gennem historien. Kadetts mange tidligere årgange er eksempelvis blevet reduceret af skrotning og eksport.
Historisk er Kadett det mest markante danske salgsfænomen. Blandt de biler, der stadig kører herhjemme, er Corsa derimod den tydeligste repræsentant.
Fra amerikanske ejere til fransk teknik og elbiler
General Motors solgte Opel og det britiske søstermærke Vauxhall til PSA i 2017. Dermed sluttede næsten ni årtier under amerikansk ejerskab.
Da PSA og Fiat Chrysler blev samlet i Stellantis i 2021, fulgte mærket med. I dag deler flere af bilerne derfor teknisk grundlag med blandt andre Peugeot og Citroën.
Det gælder både platforme og drivlinjer. Design, indretning og køreegenskaber skal samtidig give bilerne deres egen identitet. Den sorte front, kaldet Vizor, er blevet et gennemgående visuelt kendetegn.
Det danske nybilsprogram er i oktober 2026 væsentligt smallere end i Kadetts storhedstid. På importørens danske hjemmeside fremhæves Grandland Electric, Frontera Electric og Zafira Electric sammen med varebilerne.
Internationale modelprogrammer skal derfor ikke ukritisk læses som en liste over biler, der kan købes nye i Danmark. Corsa og Astra fylder stadig i historien og på brugtbilmarkedet, men ikke på samme måde i det aktuelle danske salg.
En månedsopgørelse baseret på Mobility Denmarks registreringstal viser Frontera som mærkets største personbilmodel i august 2026 med 57 biler, efterfulgt af Grandland med 39. Det er et øjebliksbillede, men også en tydelig kontrast til de tusindvis af Kadett, der engang forlod forhandlerne.
De elektriske familiebiler skal nu finde deres eget publikum. Arven giver et velkendt navn, men succesen fra 1986 kan ikke gentages alene med et lyn på fronten.
