81-årig bedrager fældet af våd nummerplade

En 81-årig mand troede, han havde gemmenskuet systemet ved at male sin egen nummerpladen. Regnen endte dog med at afsløre ham.

Annonce

En 81-årig mand fra Thy er blevet fældet for bedrageri efter at have kørt rundt med en hjemmelavet nummerplade.

Manden blev opdaget af en politipatrulje på Tigervej i Thisted, da de bemærkede den falske nummerplade på hans afmeldte bil.

For at omgå loven og køre i sin afmeldte bil, havde den 81-årige mand konstrueret sin egen nummerplade.

Det skriver TV Midtvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han havde brugt et stykke jern, sandsynligvis fra en gammel prøveplade, og malet et registreringsnummer på. Nummerpladen var dog let at gennemskue som falsk, da malingen var begyndt at løbe af.

LÆS OGSÅ: Elon Musk afviser Tesla Model 2 – kalder den “latterlig”

– Han har nok ikke valgt en hurtigttørrende maling. Patruljen kunne i hvert fald hurtigt se, at der var noget galt, fortæller politikommissær Henrik Jensen til mediet.

Manden er nu sigtet for dokumentfalsk, en overtrædelse af straffeloven, og kan forvente at skulle møde i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang, at bilister prøver at snige sig uden om færdselslovens bestemmelser med en hjemmegjort nummerplade. Nogle bilister tager dog bedrageriet til et helt nyt niveau ved at udgive sig for noget, de bestemt ikke er.

Så sent som i år blev en mand i en rød Dacia anholdt og sigtet for at udstyre sin bil med blå blink. På den måde mener politiet nemlig, at han har kørt rundt og chikaneret adskillige bilister flere steder i landet. Læs mere om det her.

Endnu før det forsøgte en ung bilist i en ældre Audi A4 at stoppe andre bilister ved også at udgive sig for at være fra politiet. Den leg stoppede dog, da han stoppede en ægte politipatrulje. Det kostede ham både kørekortet, en fængselsstraf og en større bøde.

Læs videre efter annoncerne

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Responsiv Iframe
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce

Læs flere nyheder