Forside Blog

Kinesisk elbil forsøgte uden held at parkere det samme sted 868 gange

En kinesisk elbil brugte hele 868 forsøg på at parkere i en bås, før ejerens logfiler viste, at den gav op af sig selv. En nattevagt var eneste vidne til optrinnet.

En nattevagt i et ellers øde parkeringshus i Kina fik sig én på opleveren, da en række mærkelige lyde pludselig brød stilheden i betonkonstruktionen.

Klokken var omkring tre om natten, da vagten hørte en bil køre frem og tilbage mellem båsene.

Da han fulgte lyden, fandt han frem til sølvfarvede elbil, og så blev det ellers for alvor mærkeligt.

Førersædet i bilen var fuldstændig tomt. Kun bilen automatiske parkeringsassistent fik bilen til at køre frem og tilbage. Mange gange skulle det vise sig.

Bilen rullede gentagne gange fremad, bakkede og forsøgte at ramme den rette vinkel i parkeringsbåsen, men hver gang afbrød systemet manøvren og startede forfra.

Bilens systemdata afslørede 868 forsøg

Sikkerhedsvagten stod magtesløs tilbage og kunne ikke gribe ind eller standse det førerløse køretøj.

Først efter timevis af gentagne manøvrer stoppede den automatiske parkeringsfunktion af sig selv.

Det fulde omfang af den natlige forestilling gik først op for omverdenen næste morgen, da bilejeren tjekkede bilens logfiler.

Ifølge bilens systemdata, som den tyske avis Bild referer til, var den automatiske parkeringsassistent blevet aktiveret hele 868 gange i løbet af natten.

Det er fortsat uklart, hvad der fik bilens software til at sidde fast i den endeløse løkke i garagen.

Også et problem for mennesker

Det er dog ikke kun, moderne biler, der kan have det svært i trafikken. Gentagne opgørelser viser, at køreprøven stadig er meget svær for visse bilister.

Men at bestå kan også gå galt.

I 2025 kunne Boosted fortælle historien om en mand, der blev anholdt, da han efter 25 forsøg faktisk opnåede adgangsbilletten til køreprøven – nemlig en bestået teoriprøve.

Kinesiske bilmærker har tabt 1.800 milliarder kroner på et år

0

Trods rekordhøj eksport til Europa fosser pengene ud af kinesernes kasser. I markedsværdi har Kinas bilmærker tabt tabt 1.800 milliarder kroner på et år. Nogle markant mere end andre.

På overfladen ligner de kinesiske bilproducenter ustoppelige og helt klare vindere på de europæiske veje.

Bilmærker som BYD, Jaecoo og Leapmotor vinder frem. Men et kig på børserne rundt omkring afslører dog noget helt andet.

Nemlig at de kinesiske bilmærker har tabt 27 milliarder dollars svarende til 1.800 milliarder kroner på et år.

Det er de kinesiske bilmærkers markedsværdi der har taget et massivt dyk.

Penge som er forduftet siden deres aktieværdier toppede i december 2025.

Selvom pengene ikke er brændt direkte af i driften, er det voldsomme værditab en alvorlig advarsel til hele bilindustrien.

Blandt dem, der er hårdest ramt, finder vi Polestar som måtte lægge flere aktiepuljer sammen til én for at undgå at blive smidt af børsen i New York.

Tilbage i december 2025 lå en almindelig Polestar-aktie faretruende tæt på en kurs under syv danske kroner.

Noget der efter 30 dage udløser en tvangsafnotering. Altså at en aktie biler smidt af handlen på børsen.

Det er dog ikke kun kinesiske mærke, der oplever den slags. Samme nedsmeltning oplevede amerikanske Fisker Inc., inden mærket gik konkurs i sommeren 2024.

Eksporten boomer mens Kina bløder

Udviklingen står i skarp kontrast til de på overfladen imponerende eksporttal, hvor prognoser peger på, at Kina kan eksportere over ti millioner biler i år.

Alene i oktober krydsede mere end 927.000 personbiler de kinesiske grænser, hvilket svarer til en stigning på over 62 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Hjemme i Kina går det til gengæld den helt forkerte vej, da det indenlandske bilsalg i oktober faldt for trettende måned i træk.

Økonomisk usikkerhed blandt forbrugerne samt bortfaldet af udvalgte statslige subsidier presser det kinesiske hjemmemarked hårdt.

Samtidig raser en nådesløs priskrig, hvor mere end hundrede kinesiske bilmærker kæmper om de samme kunder med næsten ensartede bilmodeller.

EU-straftold og hårde priskrige truer svage bilmærker

Producenterne sænker priserne så voldsomt for at holde fabrikkerne kørende, at marginerne er mikroskopiske, og flere mærker sælger biler med direkte tab.

Derfor er eksportmarkederne afgørende, selvom EU har indført yderligere importafgifter på kinesiske elbiler for at beskytte sin egen industri.

I England gælder de ekstra EU-afgifter ikke, og her er Jaecoo J7 nu blandt de mest solgte biler.

Men uden statsstøtte vil flere af de hundrede bilmærker i Kina snart bukke under. Det mener både bilmærkerne selv og en række analytikere.

Ford Mustang gennem syv generationer fra 1964 til i dag

0

Den første Ford Mustang kunne købes med seks cylindre. Alligevel blev det V8-motoren, der kom til at definere modellen.

To biler med navnet Ford Mustang kan have vidt forskellige slags teknik under motorhjelmen. En Mustang GT har en V8-benzinmotor foran og træk på baghjulene. En Mustang Mach-E GT er en elektrisk SUV med elmotorer og firehjulstræk. Begge bærer ponyen på fronten, men de er udviklet til forskellige opgaver.

Den klassiske Mustang har udviklet sig gennem syv generationer siden premieren i 1964. Undervejs har Ford gjort bilen mindre, fundet plads til større motorer igen og til sidst sendt den officielt til Danmark. Samtidig har Carroll Shelbys navn fulgt nogle af de mest eftertragtede udgaver.

Første generation gjorde Mustang til en pony car

Den 17. april 1964 viste Ford Mustang frem på verdensudstillingen i New York. Den lange motorhjelm og korte bagende gav bilen en silhuet, som Ford kunne bruge på tværs af udgaver. Købere kunne vælge en forholdsvis enkel bil med en rækkesekser eller sætte kryds ved en V8. Kombinationen af sportsligt design, en tilgængelig grundmodel og mange valgmuligheder blev opskriften på den amerikanske biltype, der fik navnet pony car.

De tidligste eksemplarer kaldes ofte 1964½ blandt entusiaster, selv om de officielt hører til modelår 1965. Først kom den todørs hardtop og cabrioleten. Fastbacken med den lange, skrånende taglinje fulgte senere i 1964. Det er blandt andet den form, der gør Steve McQueens grønne Mustang fra filmen Bullitt genkendelig. Filmbilen var en Mustang GT Fastback fra 1968.

Første generation strakte sig frem til modelår 1973. I løbet af de år voksede bilen, og motorprogrammet spændte fra den almindelige 289 V8 på cirka 4,7 liter til specialmodeller som Boss 429 med omkring 7,0 liter slagvolumen. Tallene 289 og 429 angiver amerikanske kubiktommer. Se flere af de tidlige modeller i Fords historiske tidslinje for Mustang.

Ford Mustang gennem syv generationer fra 1964 til i dag
Den grå Ford Mustang er fra sjette generation, S550, som i 2015 gjorde modellen til en del af Fords officielle modelprogram i Danmark. Foto: Pexels

Mustang II og Fox Body gav bilen to nye liv

Anden generation, Mustang II, kom til modelår 1974. Den var kortere og lettere end forgængeren og delte teknik med den mindre Ford Pinto. Første modelår bød på fire- og sekscylindrede motorer. En 302 V8 på omkring 5,0 liter kom til i 1975, og Mustang II fortsatte frem til 1978. Det er generationen, der tydeligst viser, hvor meget Ford kunne ændre på bilen og stadig beholde Mustang-navnet.

I 1979 tog tredje generation over på Fords Fox-platform. Fox Body, som bilen kaldes i dag, fik et mere kantet karrosseri og blev på markedet til 1993. Især de senere 5.0-modeller fik en stærk position blandt amerikanske tunere. Når der står »5.0« på en Fox Body, er det den klassiske 302 V8 med stødstænger, der arbejder under hjelmen. Den moderne Mustang bruger samme motorbetegnelse om en helt anden konstruktion.

Fra SN95 til retro-Mustang og en ny 5.0 V8

Fjerde generation, kendt som SN95, kom til modelår 1994. Fronten og karrosseriet blev rundere, og GT beholdt i første omgang den gamle 5.0 V8. Fra modelår 1996 skiftede GT til en 4,6-liters V8 med overliggende knastaksler. Det ændrede måden, ventilerne blev betjent på, og markerede overgangen til Fords nyere Modular-motorfamilie.

Femte generation, S197, kom til modelår 2005 og hentede flere træk fra 1960’erne frem igen. De runde forlygter i kølergrillen og den skrånende taglinje trak en tydelig linje tilbage til de tidlige fastbacks. GT startede med en 4,6-liters V8, men til modelår 2011 vendte 5.0-betegnelsen tilbage med Coyote-motoren.

Coyote har fire overliggende knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Hvor den gamle 302 havde knastakslen placeret nede i motorblokken og brugte stødstænger til at betjene ventilerne, sidder Coyote-motorens knastaksler oppe i topstykkerne. Det er en af grundene til, at to Mustanger med et 5.0-emblem på forskærmen kan have ganske forskellige motorkarakterer.

S550 bragte Mustang til Danmark, og S650 beholdt V8’eren

Sjette generation, S550, kom til modelår 2015 og gjorde Mustang til en officielt solgt model i Europa, også i Danmark. Den kom med en 2,3-liters EcoBoost-turbomotor eller en 5,0-liters V8. Samtidig fik generationen individuelt baghjulsophæng på tværs af modelprogrammet. Det betyder, at hvert baghjul kan bevæge sig uafhængigt af det andet, når bilen rammer et hul eller en ujævnhed.

Syvende generation, S650, begyndte med det amerikanske modelår 2024. Ved den danske lancering af den nye Mustang var 5,0-liters V8 fælles for GT og Dark Horse. I Fords europæiske specifikationer fra lanceringen yder GT 446 hk, mens Dark Horse når 453 hk. Dark Horse får desuden blandt andet ekstra køling. GT kom som coupé og cabriolet, mens Dark Horse blev lanceret som coupé. Se Fords europæiske modeldata for GT og Dark Horse.

Hvad er forskellen på Shelby GT350 og GT500?

Racerkøreren Carroll Shelby og hans firma Shelby American tog i 1965 udgangspunkt i en Mustang Fastback og udviklede GT350. Den fik en bearbejdet 289 V8 og ændringer i undervognen. Med GT350R kom en udgave bygget til konkurrence, hvor Mustang skulle gøre sig gældende på en racerbane med sving og nedbremsninger.

GT500 fulgte til modelår 1967 med en større 428 V8 på cirka 7,0 liter. Shelby-navnet vendte senere tilbage på fabriksmodeller, blandt andet med GT500 i femte generation. På sjette generation valgte Ford to forskellige opskrifter. GT350 fik en 5,2-liters V8 uden kompressor med tilnavnet Voodoo. Dens flade krumtapaksel var med til at give motoren en anden lyd og mulighed for højere omdrejninger end den almindelige GT.

GT500 fra modelår 2020 brugte også en 5,2-liters V8, denne gang med kompressor og en fabriksangivelse på 760 amerikanske horsepower. Hvor GT350 gjorde høje omdrejninger til en del af oplevelsen, gav kompressoren GT500 langt mere motorkraft. For en brugtbilskøber er det værd at se efter dokumentation for bilens oprindelse. Shelby-striber og emblemer kan eftermonteres, mens modelår, stelnummer og bilens papirer kan hjælpe med at fastslå, hvilken udgave der står foran en.

Derfor hedder den elektriske SUV Mustang Mach-E

Da Ford præsenterede Mach-E i 2019, udvidede mærket Mustang-familien med en selvstændig elbil. SUV’en fik ponylogoet og baglygter med tre lodrette lysfelter, der genbruger et af sportsvognens mest genkendelige træk. Navnet leder samtidig tankerne hen på Mach 1, en betegnelse Ford har brugt på flere benzindrevne Mustanger. Læs Fords danske præsentation af Mustang Mach-E fra 2019.

Under karrosseriet har Mach-E sin egen konstruktion med et batteri i gulvet. Den har fire sidedøre og en stor bagklap, og den er lavet i versioner med baghjulstræk eller firehjulstræk. Det giver plads og adgang til bagsædet på en anden måde end i den todørs Mustang. Mach-E tæller derfor heller ikke som en ottende generation af sportsvognen. Den kom på markedet, mens sjette generation stadig var i produktion, og fortsatte sideløbende med den syvende.

Betegnelsen GT viser bedst, hvordan Ford bruger Mustang-navnet på tværs af de to biler. På sportsvognen står GT for en udgave med 5,0-liters V8. På Mach-E står GT for en elektrisk udgave med to motorer og firehjulstræk. I en dansk bilannonce er det derfor det lille »Mach-E« efter Mustang, der fortæller mest om, hvilken bil man har fundet.

Tre kendte Ford Mustanger fra Bond, Bullitt og Gone in 60 Seconds

Ford Mustang nåede at få en rolle i en James Bond-film allerede i sit debutår. I Goldfinger fra 1964 kører Tilly Masterson en hvid Mustang Cabriolet på snoede bjergveje i Schweiz. Bag rattet i sin Aston Martin DB5 bruger Bond et af Q’s gadgets til at skære dækkene op på Mustangen. Se Mustangen fra Goldfinger hos den officielle 007-butik.

Fire år senere var det Steve McQueen, der sad bag rattet. I Bullitt fra 1968 jagter hans figur en sort Dodge Charger gennem San Franciscos stejle gader i en mørkegrøn Mustang GT Fastback. Filmen brugte to eksemplarer af den grønne 1968-model. Årtier senere hentede Ford selv inspiration fra filmbilen til flere Mustang Bullitt-specialudgaver.

For Nicolas Cage var det en Mustang ved navn Eleanor, der stjal opmærksomheden i Gone in 60 Seconds fra 2000. Den grå bil med sorte striber præsenteres i filmen som en Shelby GT500, og filmbilen blev bygget på en ombygget Mustang Fastback fra 1967. I originalfilmen fra 1974 så Eleanor helt anderledes ud. Dengang var det en gul Mustang Fastback fra 1971, der bar navnet. Se beskrivelsen af begge filmbiler i den californiske appeldomstols afgørelse.

Formel 1-bil skal sælges før den har kørt 1 kilometer

0

En Formel 1-bil, der endnu ikke har hverken forladt fabrikken eller kørt så meget som én kilometer, skal sælges, før den overhovedet får set en racerbane.

McLaren gør det igen – sælger en Formel 1-bil før den samme bil har kørt én eneste kilometer.

Eller for den sags skyld set en racerbane.

Det britiske Formel 1-hold gjorde præcis det samme sidste år forud for Abu Dhabis grand prix, der er det sidste løb på Formel 1-kalenderen.

Det skriver auktionhuset RM Sotheby’s en mail sendt til Boosted.

Sidste år blev McLarens nuværende MCL40-racer solgt for 11,48 millioner dollar forud for 2026-sæsonen. Det samme vil ske med MCL41-chassiset.

Og lige det med chassiset er værd at bide mærke i. For der er mere til historien. Det er nemlig ikke bare en tom skal, som køberen, får fingerne i.

Bilen leveres med alt, hvad der er brugt til den i løbet af sæsonen. Det vil sige, at motoren – en 1,6-liters V6’er fra Mercedes – stadig sidder bagerst i bilen til den tid.

For pengene får køberen desuden det RM Sotherby’s kalder ‘eksklusiv adgang’ til et hold af McLaren Racings inginører og mekanikere.

Auktionshuset siger ikke noget om den forventede pris. Men man lokker med alt det, der følger med bilen. Udover selve racerbilen, motoren og sikkert en pokkers masse dele, smider McLaren billetter til 24 timers-løbet på Le Mans-banen i Frankrig oveni.

Det samme gælder en invitation til Monacos Formel 1-grand prix og en tur bag ellers lukkede døre, når MCL41-raceren præsenteres forud for den næste Formel 1-sæson.

Uanset prisen bliver MCL41 begyndelsen til enden på den seneste Formel 1-æra med V6-motor.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, er sportens motorleverandører blevet enige om at genoplive V8-motoren. Angiveligt er der tale om en videre udvikling af den nuværende V6’er.

Ved at udstyre konstruktionen med to ekstra cylindre kan man desuden hæve slagsvolumen fra de nuværende 1,6 liter til 2,1 liter. Ifølge Mercedes skal det kunne give 1.200 hestekræfter fra motoren.

Ellerten: Den lille elbil med de store drømme fra Randers

0

Tre hjul, en plastkuppel og en drøm om billig transport. Ellerten skulle sætte Randers på verdenskortet, men vejen gik gennem tekniske problemer og flere konkurser.

I 1987 kunne danske kunder købe et elektrisk køretøj fra en ny fabrik i Randers. Det var smalt, havde tre hjul og plads til én voksen under en stor, gennemsigtig overdel. Navnet var Mini-El, men danskerne kendte det hurtigt som Ellerten.

Bag den usædvanlige form lå en enkel tanke: Hvorfor flytte en hel familiebil, hvis opgaven blot var at få ét menneske på arbejde?

Ellerten blev aldrig den brede salgssucces, bagmændene håbede på. Til gengæld overlevede konstruktionen flere danske virksomhedssammenbrud og fik et langt liv i Tyskland som CityEl. Derfor er historien både et dansk industrieventyr og en fortælling om et køretøj, der holdt længere end selskaberne bag det.

Steen Volmer Jensen fik idéen efter oliekriserne

Opfinderen var ingeniør Steen Volmer Jensen, født i 1942. Han arbejdede på Dronningborg Maskinfabrik ved Randers, hvor hverdagen handlede om landbrugsmaskiner. Men hans interesse rakte også til persontransport.

Ifølge Museum Østjyllands fortælling om udviklingsårene opstod idéen i 1980 i efterdønningerne af 1970’ernes oliekriser. Et lille elektrisk køretøj skulle gøre den lokale transport mindre afhængig af benzin.

Arbejdet begyndte langt fra en moderne bilfabrik. I Auning hentede Jensen blandt andet knallertdele hos cykelhandler Niels Pedersen. Delene indgik i en tidlig stålrørsmodel, som kunne prøvekøres på Pindstrupvej, hvor opfinderen boede.

Pedersen blev efterhånden trukket ind i projektet og senere en af de første ansatte på El-Trans. Dermed voksede en forbindelse mellem en ingeniør og en lokal cykelhandler til en del af grundlaget for dansk produktion af elkøretøjer.

En prototype blev præsenteret i 1982. Det større offentlige gennembrud kom på Biler i Bella i 1985, hvor køretøjet blev vist som U-36. To år senere begyndte kundeleverancerne.

Mini-El var tænkt som supplement til familiebilen

Betegnelsen elbil gør historien let at forstå, men teknisk var Ellerten en trehjulet motorcykel. Den skulle løse korte transportopgaver og var fra begyndelsen tænkt som et supplement til en almindelig bil.

Føreren sad med rat og pedaler i en lukket kabine. Bag sædet var der plads til bagage, og nogle udgaver havde mulighed for en mindre børneplads. Grundidéen var dog transport af én voksen.

Kælenavnet fik næsten større gennemslagskraft end produktnavnet. Ifølge Lex var det Berlingske Tidendes motorredaktør Finn Knudstrup, der tidligt kaldte køretøjet Ellerten. Mini-El blev siden fulgt af betegnelser som Mini-El City og CityEl.

Navnene dækker derfor forskellige trin i samme køretøjsfamilie. En tidlig dansk Mini-El og en langt senere tysk CityEl kan ligne hinanden, selv om motor, batterier og elektronik er forskellige.

Konstruktionen sparede på både plads og vægt

Ét forhjul og to baghjul gav Ellerten dens karakteristiske opbygning. Kabinens overdel blev løftet op ved ind- og udstigning, så den lille maskine kunne undvære almindelige bildøre.

Karrosseriets lette plastkonstruktion var central. Teknisk dokumentation for CityEl beskriver et selvbærende sandwichkarrosseri med en skumkerne af polyurethan og plastskaller. Princippet er at skabe stivhed uden et tungt karrosseri af stål.

På de dokumenterede CityEl-versioner blev elmotorens kraft overført til bagakslen gennem en rem. Senere kom andre løsninger, blandt andet kædetræk. Det er derfor misvisende at give alle årgange én fælles teknisk beskrivelse.

De tidlige køretøjer havde tre blybatterier på hver 12 volt, koblet sammen til 36 volt. Batterierne var tunge i forhold til den lille maskine: Lex angiver omkring 90 kg batterier i en egenvægt på 285 kg for 1987-udgaven.

Samme historiske specifikation angiver en længde på 2,73 meter, en bredde på 1,06 meter og en tophastighed på 40 km/t. Den oplyste rækkevidde var 40-70 kilometer. Det var datidens angivelser, ikke en moderne WLTP-måling.

Opladning foregik fra en almindelig stikkontakt. Konceptet var således tilpasset korte daglige ture og opladning mellem kørslerne. Kabinen gav læ, men den store gennemsigtige overdel kunne samtidig gøre det varmt på solrige dage.

Randers-fabrikken blev bygget til et større gennembrud

El-Trans A/S skulle gøre opfindelsen til en industriel forretning. Ifølge en historisk gennemgang fra Miljøstyrelsen kom omkring 90 millioner kroner fra næsten 3.000 mindre private investorer, efter at traditionel finansiering havde vist sig vanskelig.

Den nye fabrik i Randers var dimensioneret til mellem 5.000 og 15.000 køretøjer årligt. I praksis nåede produktionen på sit højeste omkring 10-12 om dagen, og virksomheden havde omkring 70 ansatte. Mange dele kom fra danske underleverandører.

Afstanden mellem fabrikkens kapacitet og den faktiske produktion viser, hvor stort bagmændene tænkte. Det handlede om langt mere end at bygge en håndfuld køretøjer til særligt interesserede.

Medarbejdernes engagement var også stort. Museum Østjylland har indsamlet beretninger om lange arbejdsdage og en fælles tro på at gøre Ellerten til en international succes. For Randers rummede projektet udsigten til at få sin egen plads på bilindustriens landkort.

Tilbagekaldelser blev fulgt af konkurser

De første alvorlige problemer viste sig hurtigt. I slutningen af 1987 førte en brand til tilbagekaldelse af omkring 150 køretøjer for reparation af et relæ.

Året efter antændte en sikring batterigas i en Ellert i Esbjerg. Konstruktionen blev ændret, og omkring 500 køretøjer skulle til service. Miljøstyrelsens historiske gennemgang forbinder den første konkurs i 1988 med udgifter til tilbagekaldelser, reklamationer og et vanskeligere salg end ventet.

Et nyt selskab, El-Trans 89, forsøgte at få projektet videre. Elektronikken blev forbedret, og City-udgaven fik en kraftigere motor og bedre acceleration. Der kom også salg til udlandet, blandt andet Tyskland og Schweiz.

Men et nyt selskabsnavn fjernede ikke problemerne fra de tidlige køretøjer eller genoprettede automatisk kundernes tillid. CityCom blev endnu et kapitel i forsøget på at skabe en holdbar forretning.

Museum Østjylland beskriver medarbejdere, der fulgte projektet gennem tre konkurser og derfor oplevede både gentagne ansættelser og afskedigelser. For ejerne betød forløbet samtidig, at fabrik, service og teknisk hjælp blev knyttet til virksomheder med usikker økonomi.

Ellerten fik dog også en international opgave: Åbne udgaver blev brugt som kameravogne ved OL i Barcelona i 1992. Den lille elektriske maskine havde anvendelser, selv om den store forretning stadig lod vente på sig.

CityEl gav Ellerten et langt tysk efterliv

I 1995 blev konceptet overtaget af tyske CityCom, og produktionen flyttede til Tyskland. Her fortsatte køretøjet som CityEl, blandt andet i byen Aub.

Udviklingen stoppede ikke ved landegrænsen. Senere versioner fik ændrede motorer og ladere, og litiumbatterier afløste blybatterier i dele af modelhistorien. Den danske forhandler GreenDrives historiske modelbeskrivelse dokumenterer blandt andet overgangen til litium-jernfosfatbatterier i slutningen af 2000’erne.

Det ændrede både vægt og mulighederne for at køre længere mellem opladningerne. Derfor fortæller en tidlig Ellerts præstationer ikke nødvendigvis, hvad en senere eller ombygget CityEl kan.

Efterlivet strakte sig langt ind i den moderne elbilæra. Museum Østjylland har dokumenteret et eksemplar bygget på bestilling i Aub i 2017 og viste det sammen med den første serieproducerede Ellert med stelnummer S00001.

Entusiasterne holder dansk elbilshistorie kørende

Den industrielle drøm blev afløst af en anden form for vedholdenhed. Ejere reparerer, restaurerer og samler stadig de små køretøjer, mens viden om konstruktionen bliver delt mellem entusiaster.

Ellertforeningen blev stiftet i 2022. Ifølge Museum Østjyllands beskrivelse af foreningen arrangerer den træf og arbejder med at bevare dokumenter og fortællinger fra mennesker omkring projektet.

Det giver historien en anden slutning end fabrikkens. Ellerten blev ikke den almindelige danskers foretrukne transportmiddel, men den forsvandt heller ikke, da de danske selskaber gav op.

Steen Volmer Jensen døde i 2010. Hans lille trehjuler står tilbage som et konkret bud på et spørgsmål, bilindustrien stadig møder: Hvor meget køretøj er der egentlig brug for til at flytte ét menneske? Svaret fra Randers var usædvanligt lille. Ambitionen bag var alt andet.

Vi skal slippe billigere for vanvidskørsel, siger bilbranchen

Bilforhandlere er for sårbare, når det kommer til vanvidskørsel. Det mener bilmærkernes brancheforening, som nu vil have lavet om.

I forbindelse med en konference på Christiansborg fremturede bilmærkernes danske brancheforening med kravet om at reglerne for vanvidskørsel skal ændres.

Mobility Denmark, der blandt andet repræsenterer de danske bilimportører, havde inviteret.

Og herfra var budskabet ikke til at tage fejl af. Branche-organet vil have, at bilforhandlere slipper langt billigere fra vanvidskørsel.

I hvert fald billigere end det er tilfældet i dag, hvor bilforhandlere riskerer at miste deres biler, hvis en kunde på en prøvetur trykker for hårdt på speederen.

Det skete blandt andet for Tesla, da det danske hovedkontor i Køge fik beslaglagt en bil til 521.000 kroner i forbindelse med en prøvekørsel.

Politiet beslaglagde i første omgang bilen og fik siden rettens ord for, at den også kunne konfiskeres på statens vegne.

Men med udsigten til, at regeringen har tænkt sig at stramme reglerne for vanvidskørsel, vil Mobility Denmark have lov til at slippe billigere fra den slags.

I hvert fald på deres medlemmers vegne.

– Ingen i vores branche ønsker vanvidsbilister på vejene, og vi bakker fuldt op om, at de skal stoppes.

– Men når en bil bliver konfiskeret, er det ofte en virksomhed, der ikke har gjort noget forkert, der står med regningen.

– Derfor var det vigtigt for os at samle politikere, eksperter og branchen til en ærlig snak om, hvorvidt loven rammer de rigtige, siger branche-organets direktør Mads Rørvig.

Bilbranchens opråbs i begyndelsen af november har dog umiddelbart ikke rykket ved noget.

På Christiansborg er stramningerne, der blandt andet vil tage biler og kørekort fra bilister i langt flere sager om spritkørsel og ‘hensynskørsel’, gået igennem førstebehandling i folketingssalen.

Efter planen skal forslaget andet- og tredjegangsbehandles umiddelbart lige efter hinanden i begyndelsen af december.

Pas på bilferien i Europa: Bøder og miljøkrav til din bil venter på dig

Et miljømærke kan være nok i én by. I den næste skal din danske nummerplade godkendes på forhånd. Se, hvad du skal bestille, registrere og betale før bilferien.

Din bil kan være mioljøvenlig nok til at køre ind i Barcelona, men du kan stadig få en bøde. For byen kræver, at udenlandske nummerplader bliver registreret på forhånd. Det gælder også, hvis du kører elbil.

Andre steder er det et mærke i forruden, en betaling knyttet til nummerpladen eller en tilladelse fra hotellet, der afgør, om du må køre helt frem til hotellets dør. Derfor er det værd at tjekke både feriemålet og de byer, hvor du vil holde pause eller overnatte undervejs.

Guiden her dækker ti lande, der er oplagte på en bilferie fra Danmark. Flere af dem ligger højt på Danmarks Statistiks liste over danskernes foretrukne rejsemål. Reglerne nedenfor gælder almindelige danskregistrerede personbiler og er gennemgået i november 2026.

Inden afrejse: Det skal du have styr på

Bestil miljømærker i god tid. Tjek den planlagte rute for tyske miljøzoner og franske Crit’Air-zoner. Hav registreringsattesten klar, og brug kun de officielle bestillingssider.

Registrér bilen, hvor byen kræver det. Tjek især Barcelona, London og Kraków. Skal du ind i Madrids centrale zone, så send bilens papirer til kommunen i god tid. Gem godkendelserne, og tjek, at nummerpladen og landekoden er skrevet korrekt.

Tjek adressen på hotellet og parkeringshuset. Ligger de i en italiensk zone med begrænset adgang, så spørg, om hotellet kan registrere nummerpladen, og få bekræftet, hvilken indkørsel du må bruge. En booking alene giver dig ingen tilladelse ved zonens kamera.

Undgå at købe adgang på må og få. Et miljømærke viser bilens miljøklasse. En vignette betaler for brug af bestemte veje. En byafgift betaler for adgang til en bestemt zone. Tjek den konkrete adresse og kørselsdato, før du betaler.

1. Tyskland: Grønt mærke og lokale dieselforbud

Gør før turen: Tjek, om du skal ind i en tysk miljøzone. For almindelige danske benzin- og dieselbiler, der må køre i zonen, skal det grønne miljømærke sidde synligt i forruden. Ét grønt mærke gælder på tværs af de tyske miljøzoner. Du kan søge hos Berlins registreringsmyndighed.

Pas på i München og Stuttgart: Et grønt mærke giver ikke adgang for alle dieselbiler. München begrænser dieselbiler med Euro 4 eller ældre i miljøzonen, som også omfatter Mittlerer Ring. Stuttgart har desuden forbud mod Euro 5-diesel og ældre i den mindre miljøzone. Slå dit hotel eller parkeringshus op på byens zonekort, før du kører derind.

2. Frankrig: Crit’Air gælder stadig

Gør før turen: Bestil Crit’Air-mærket via den franske stats officielle bestillingsside, hvis ruten går ind i en zone, hvor mærket kræves. Vælg bestilling til en udenlandsk bil. Brug mærkets klasse til at tjekke, hvilke byer du må køre ind i og hvornår.

Forslaget om at afskaffe miljøzonerne nåede gennem parlamentet, men bestemmelsen blev underkendt af det franske forfatningsråd i maj 2026. Zonerne gælder derfor fortsat. Lyon har bekræftet, at zonen fortsætter.

Paris og Lyon har forskellige regler: I Paris gælder begrænsningerne for Crit’Air 3 og dårligere for personbiler på hverdage kl. 8–20. Paris oplyser, at perioden med vejledende kontrol løber til udgangen af 2026. I Lyon gælder begrænsningerne døgnet rundt. Kører du efter nytår, så slå reglerne op igen for din rejsedato.

3. Spanien: Registrér bilen før Barcelona

Barcelona: Registrér den danske nummerplade hos storbyens miljømyndighed, før du kører ind i miljøzonen. Som udgangspunkt kan elbiler, benzinbiler fra Euro 3 og dieselbiler fra Euro 4 godkendes. Myndigheden oplyser, at behandlingen kan tage op til 15 dage. Selv en bil, der opfylder kravene, kan få en bøde på omkring 750 kr., hvis den ikke er registreret på forhånd.

Madrid: Skal du ind i Distrito Centro, skal kommunen have dokumentation for bilen, så den kan fastslå, hvilken spansk miljøkategori den svarer til. Send registreringsattest, tekniske oplysninger og dokumentation for ejerskab i god tid. Derefter gælder de lokale adgangskrav for din bils kategori. En godkendelse i Barcelona gælder kun for ordningen dér.

4. Italien: Spørg hotellet, før du kører ind i den gamle by

Hold øje med ZTL: Skiltet betyder Zona a Traffico Limitato, altså en zone med begrænset adgang. Zonerne har lokale regler, og kameraerne kan aflæse danske nummerplader. Rom har både dag- og natzoner. Tjek derfor den konkrete gade og det tidspunkt, hvor du ankommer.

Milano: I centrum kræver Area C betaling for almindelige betalingspligtige biler på hverdage kl. 7.30–19.30, bortset fra helligdage. En almindelig billet koster omkring 56 kr. Tjek først nummerpladen og nationaliteten på kommunens side, så du ved, om bilen må køre ind. Køb derefter billetten og knyt den til nummerpladen.

Hvis hotellet ligger i en zone: Få hotellet til at bekræfte, om det kan indberette nummerpladen. I Milanos Isola-zone kan hotellet eksempelvis melde nummerpladen ind til kortvarig af- og pålæsning. Skal du parkere længere, så få en adresse uden for zonen eller en anvisning fra hotellet før ankomst.

5. Østrig: Tjek vignetten og lad GPS’en vente i Tyrol

Gør før turen: På betalingspligtige motorveje og motortrafikveje skal en almindelig personbil have en østrigsk vignette. Tjek også, om ruten går over en strækning med særskilt betaling, eksempelvis på vej over Brenner. For privatkøb online hos ASFINAG er der normalt 18 dages ventetid på digitale to-måneders- og årsvignetter. En digital dags- eller 10-dagesvignette kan vælges med øjeblikkelig gyldighed.

Pas på GPS-genvejen: På udvalgte rejsedage lukker Tyrol visse lokale veje for gennemkørende trafik. Det rammer blandt andet bilister, der forlader hovedruten for at springe en kø over. Skal du faktisk til en adresse på strækningen, så hav hotelbookingen klar og tjek den lokale undtagelse.

6. Sverige: Byafgifter kommer efter turen

Stockholm og Göteborg: Trængselsskatten gælder også danske biler. Kameraer registrerer passagerne, og Epass24 står for opkrævningen. Taksten afhænger af byen og tidspunktet. Hold øje med regningen efter turen, og slå passagerne op hos Epass24, hvis du er i tvivl.

Stockholm har også et lokalt miljøkrav: På Hornsgatan skal en benzinbil mindst opfylde Euro 5, og en dieselbil skal opfylde Euro 6. En betalt trængselsafgift giver ingen dispensation fra miljøkravet.

7. Norge: Fortæl bompengesystemet, hvad du kører i

Gør før turen: Registrér nummerplade og drivmiddel via Epass24, eller opret en AutoPASS-aftale med en godkendt udsteder. Norske bompassager registreres automatisk, og satserne kan afhænge af bilen. Uden korrekte oplysninger kan en udenlandsk bil blive opkrævet den højeste sats i den relevante takstgruppe, hvor taksterne er miljødifferentierede.

8. Storbritannien: London kan opkræve to afgifter

London: Registrér den danske bil gennem Transport for London før turen, også hvis den opfylder ULEZ-kravene. En bil, der ikke opfylder kravene og ikke er undtaget, koster omkring 110 kr. pr. dag i ULEZ. Skal du ind i den mindre, centrale Congestion Charge-zone i betalingstiden, er det en separat afgift på omkring 160 kr. ved betaling senest på kørselsdagen. På samme køretur kan begge afgifter gælde.

Skotland: Glasgow, Edinburgh, Aberdeen og Dundee har miljøzoner med adgangskrav. For almindelige personbiler er minimum som udgangspunkt Euro 4 for benzin og Euro 6 for diesel. Hvis bilen ikke opfylder kravene, så parkér uden for zonen. Her fungerer ordningen som et indkørselsforbud med bøde frem for Londons dagsafgift.

9. Polen: Registrér den danske nummerplade før Kraków

Gør før turen: Skal du ind i Krakóws miljøzone, skal du registrere den danske nummerplade i byens system. Det gælder også, hvis bilen opfylder miljøkravene. Brug kommunens side til at tjekke bilens adgang, og gem bekræftelsen inden indkørsel.

10. Portugal: Tjek Lissabon og de elektroniske betalingsveje

Lissabon: Kommunen har to zoner med forskellige udledningskrav. Begrænsningerne gælder på arbejdsdage kl. 7–21. Kører du i en ældre bil, så tjek begge zoner på kommunens kort og se, hvilke krav der gælder på din adresse.

Motorvejene: Se efter strækninger med elektronisk opkrævning på din rute. På dem aflæses nummerpladen automatisk. For udenlandske biler kan du vælge en betalingsløsning som EasyToll, hvor et betalingskort knyttes til nummerpladen. Tjek strækningen på forhånd, især hvis du kører ind i Portugal fra Spanien og forventer en almindelig betalingsbom.

Priser i danske kroner er afrundede. Guiden bygger på en gennemgang af reglerne med udgangspunkt i materiale fra Roadcut.

Pas på bilferien i Europa: Bøder og miljøkrav til din bil venter på dig
Husk at tjekke alle regler og krav, inden du kører sydpå. Også om vinteren. Foto: Pexels

Leder du efter brugt hybridbil? Visse årgange har fem gange flere fejl

0

Stor forskel mellem årgange gør højvoltsbatteriet værd at få undersøgt, før du skriver under på en ældre hybridbil. Her er, hvad du som køber bør få tjekket.

På en kort prøvetur kan en brugt hybridbil køre, som den skal. Men bilens styreenheder kan have flere fejlkoder liggende, som du ikke opdager. Derfor er det værd at få læst bilens historik, før slutsedlen bliver underskrevet. Især hvis bilen er fra 2016.

Diagnosefirmaet Carly har gennemgået data fra hybridbiler, som er blevet scannet med firmaets app verden over. I Carlys danske opgørelse skiller 2016-årgangen sig ud, når det gælder bilens dyre højvoltsbatteri og elektronikken, der styrer det.

15 procent mod 3 procent

Blandt de scannede hybrider fra 2016 havde 15 procent mindst én fejlkode knyttet til højvoltsbatteriet eller dets styresystem. For biler fra 2022 var andelen 3 procent. Batterikoderne var altså fem gange så udbredte i den ældre årgang.

På tværs af alle hybridårgangene i opgørelsen lå andelen på 6,8 procent. Carly talte biler med mindst én lagret fejlkode i kategorien.

Selve koden er et spor, som et værksted kan bruge til at finde årsagen og vurdere, om bilen kræver en reparation.

Få værkstedet til at forklare fejlkoden

Står der en ældre hybrid på ønskelisten, er det derfor værd at bede om en udskrift af de lagrede fejlkoder. Har bilen en kode fra højvoltssystemet, kan et værksted med erfaring i modellen undersøge, om fejlen stadig er aktiv, og hvad det koster at udbedre den.

Vil køberen også kende batteriets tilstand, er der mulighed for en særskilt batteritest på visse modeller. FDM tilbyder en supplerende batteritest til udvalgte hybrider.

På en plug-in-hybrid omfatter FDM’s almindelige brugtbiltest også ladestik, ladekabel og bilens evne til at lade med vekselstrøm.

Husk også det lille 12-voltsbatteri

Carly fandt desuden en kode for underspænding i elsystemet hos 13 procent af de scannede hybrider på tværs af årgangene. Dukker sådan en kode op, er 12-voltsbatteriet og bilens øvrige lavspændingssystem også værd at få undersøgt.

For købere af en ældre hybrid er det konkrete råd derfor at få højvoltssystemet undersøgt inden handlen – det samme er i øvrigt gældende for rene elbiler.

Hvis værkstedet finder en aktiv fejl, giver et skriftligt prisoverslag køberen et grundlag for at forhandle prisen eller gå videre til en anden bil.

Derfor er Le Mans noget særligt – fra regler til danske triumfer

0

Et døgn på Le Mans kan ende med sekunders forskel. Bag de danske triumfer ligger et løb, hvor dækvalg, mørke og en enkelt fejl kan vende op og ned på det hele.

En hurtig omgang er ikke nok til at vinde Le Mans. Bilen skal tilbagelægge den længste distance gennem et helt døgn, mens kørere, mekanikere og strateger holder fejlene på et minimum.

24-timersløbet køres ved den franske by Le Mans og arrangeres af Automobile Club de l’Ouest, ACO. Det indgår i langdistance-VM, FIA WEC, men har en historie og en betydning, der rækker langt ud over mesterskabet.

For danske motorsportsfans har løbet en særlig plads. John Nielsen åbnede døren med en samlet sejr i 1990, Tom Kristensen gjorde ni sejre til sin rekord, og Nicklas Nielsen føjede i 2024 et nyt dansk navn til vinderlisten.

Fra 1923 til de store opgør mellem bilfabrikkerne

Det første Le Mans blev kørt den 26.–27. maj 1923. Grundidéen var at afprøve bilernes udholdenhed over lang tid: Fart skulle følges af holdbarhed, hvis en bil skulle klare et helt døgn.

Dermed fik bilproducenterne en scene, hvor motorer, bremser og resten af teknikken blev udsat for en usædvanlig hård prøve. Den forbindelse mellem udvikling og konkurrence er stadig en del af løbets identitet, selv om nutidens hurtigste biler er specialbyggede racere.

Historien rummer flere markante epoker. Bentley satte sit præg på de tidlige år, mens Ferrari blev en dominerende kraft efter Anden Verdenskrig. I 1966 brød Ford den italienske sejrsrække med GT40, og i 1970 kom Porsches første samlede sejr.

Siden fulgte blandt andet Gruppe C-racerne, Audis succes med dieselmotorer og hybridbilernes indtog. Teknologien har ændret sig, men udfordringen består: En bil skal både være hurtig og kunne holde til belastningen.

Også sikkerhed har formet banen og løbet. Katastrofen i 1955 blev et mørkt vendepunkt, og gennem årene er både faciliteter og baneforløb blevet ændret. Den gamle start, hvor kørerne løb hen til bilerne, er for længst erstattet af rullende start.

Derfor er Le Mans noget særligt – fra regler til danske triumfer
Et døgn på Le Mans kan ende med sekunders forskel. Bag de danske triumfer ligger et løb, hvor dækvalg, mørke og en enkelt fejl kan vende op og ned på det hele. Foto: Pexels

Le Mans byder på både landevej og hurtige sving

Le Mans køres på Circuit de la Sarthe, også kaldet Circuit des 24 Heures du Mans. Den nuværende bane er 13,626 kilometer lang og kombinerer en permanent racerbane med veje, der uden for løbsperioden bruges af almindelig trafik.

Det er altså en anden oplevelse end et løb på den kortere Bugatti-bane, som også ligger ved Le Mans.

Mulsanne-langsiden er blandt de mest kendte strækninger. Her blev der i 1990 indført to chikaner, som bryder den lange acceleration med opbremsninger og retningsskift. Senere på omgangen venter blandt andet Indianapolis, Arnage og de hurtige Porsche-kurver.

Banens længde gør vejret til en ekstra modstander. Regn på én del af omgangen kan falde sammen med langt tørrere asfalt et andet sted. Samtidig ændrer mørket kørernes udsyn, mens temperaturen påvirker dækkenes greb.

Reglerne: Sådan fungerer 24-timersløbet

I et almindeligt grandprix er målet typisk at gennemføre et bestemt antal omgange hurtigst. På Le Mans er udgangspunktet i stedet 24 timer. Når tiden er gået, får den førende bil det ternede flag ved sin passage af målstregen, og feltet afslutter derefter løbet.

Vinderen er den klassificerede bil, der har tilbagelagt den største distance. Har flere biler kørt lige mange omgange, afgør deres rækkefølge resultatet.

Hver bil deles normalt af tre kørere, som skiftes under pitstop. En sammenhængende periode bag rattet kaldes et stint. Kørerne kan fortsætte gennem flere tankninger, mens holdkammeraterne hviler og forbereder deres næste tur.

Der gælder grænser for køretid og krav til besætningen. De præcise bestemmelser afhænger af klassen og årets reglement, så holdene skal planlægge mere end blot, hvem der er hurtigst om natten.

At have kørt i 24 timer er heller ikke i sig selv nok til et officielt resultat. WEC’s regler for klassifikation stiller blandt andet krav om en minimumsdistance og om at passere målstregen ved løbets afslutning, med nærmere angivne undtagelser.

Hypercar, LMP2 og LMGT3 kører hver deres løb

Flere bilklasser deler banen. I den nuværende opdeling er det Hypercar, LMP2 og LMGT3, og derfor kan en bil vinde sin klasse uden at være i nærheden af den samlede førsteplads.

Hypercar er topklassen og den normale kampplads for den samlede sejr. Her mødes biler bygget efter to tekniske regelsæt, LMH og LMDh. Begge kan kæmpe om samme trofæ, selv om deres tekniske udgangspunkt er forskelligt.

LMP2 er også specialbyggede prototyper, men med mere standardiseret teknik. LMGT3 bygger derimod på GT3-racere med genkendelige forbindelser til sportsvogne fra gaden. Klassen afløste de tidligere GTE-klasser på Le Mans i 2024.

Forskellene skaber konstant trafik. En Hypercar-kører skal overhale langsommere biler, som samtidig kæmper deres egne dueller. En overhaling, der lykkes før et sving, kan spare tid; en for optimistisk manøvre kan koste hele løbet.

Desuden bruges Balance of Performance, forkortet BoP, til at afbalancere forskellige bilers præstationer. Justeringer af blandt andet vægt og tilladt effekt skal gøre forskellige konstruktioner konkurrencedygtige. Det garanterer ikke identiske omgangstider eller lige gode strategier.

Strategien: Et sparet pitstop kan være mere værd end topfart

Holdene jagter den bedste samlede tid over et døgn. Derfor er det ikke altid rigtigt at presse bilen maksimalt på hver omgang.

Brændstofforbrug og energistyring påvirker, hvornår bilen skal i pit. Kan en kører strække et stint, åbner det flere strategiske muligheder. Men besparelsen skal vejes mod den tid, der tabes på banen.

Dækkene kræver samme afvejning. Friske dæk kan give bedre greb, men et skift tager tid. At bruge samme sæt gennem flere stints kan derfor være en fordel, hvis slitagen og omgangstiderne tillader det.

Et konkret eksempel kom i 2025. Ifølge ACO’s gennemgang af vinderbilens dækstrategi gennemførte AF Corses Ferrari nummer 83 ni forløb med tre stints på samme dæksæt. Mod slutningen tilpassede holdet strategien til varmere asfalt og presset fra konkurrenterne.

Regn kan på få minutter ændre regnestykket. Et tidligt skift til regndæk kan give en stor fordel, hvis bygen fortsætter. Tørrer banen hurtigt igen, kan det i stedet udløse endnu et kostbart stop.

Safetycar og andre neutraliseringer gør også timing afgørende. Når feltet sænker farten, ændres både forbruget og det relative tidstab ved et pitstop. Derfor skal strategen hele tiden sammenholde vejret, trafikken og rivalernes næste træk.

De danske Le Mans-sejre: Fra John Nielsen til Tom Kristensen og Ferrari

John Nielsen blev i 1990 den første dansker til at vinde Le Mans samlet. Sejren kom med Jaguar og blev begyndelsen på en lang række danske topresultater.

Syv år senere vandt Tom Kristensen allerede i sit første forsøg. Hans ni samlede sejre kom i 1997, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og 2013. Seks sejre i træk fra 2000 til 2005 understreger, hvorfor navnet Mr. Le Mans hænger ved.

Nicklas Nielsen blev i 2024 den tredje danske samlede vinder. Sammen med Antonio Fuoco og Miguel Molina sejrede han i Ferrari 499P nummer 50. DASU beskrev triumfen som historisk, og danskeren kørte selv bilen over målstregen.

Han fortsatte dermed en dansk tradition på øverste niveau hos Ferrari. Boosted har også skrevet om Nicklas Nielsens flerårige aftale med mærket.

Danskernes historie omfatter desuden store klassesejre. Jan Magnussen vandt fire gange med Corvette i 2004, 2005, 2006 og 2009. I 2014 vandt Nicki Thiim, Kristian Poulsen og David Heinemeier Hansson GTE Am i en Aston Martin med en rent dansk kørerbesætning.

Den sejr havde en særlig baggrund. Året før mistede Allan Simonsen livet efter en ulykke ved Tertre Rouge. Hans død er en tragisk del af den danske Le Mans-historie, og vinderholdet i 2014 dedikerede sejren til hans minde.

For tilskueren er det derfor værd at følge både den samlede stilling og de enkelte klasser. En dansk bil langt nede i den overordnede resultatliste kan være midt i kampen om en klassesejr. Og selv med få timer tilbage kan et dækvalg, en reparation eller en regnbyge ændre, hvem der ender på podiet.

Bilister får ret – 150 fotofælder er blevet slukket efter klager

I Italien smadrer de fotofælderne. I England nøjes bilisterne med at klage, og det betaler sig. For nu er 150 fotofælder blevet slukket efter at have blitzet forkert.

Politiet kan tage fejl – og det kan deres udstyr, som rettes mod bilister, også.

Det har en række bilister i England fået sort på hvidt, efter at 150 fotofælder i landet er blevet slukket.

Ifølge Auto Express har en række softwarefejl, som har vist sig at være i de mange fotofælder, gjort, at de forkerte bilister er blevet blitzet. Altså uden grund.

Sidste år foretog engelske politi en intern undersøgelse, der viste, at fotofælder i mindst 2.650 tilfælde har taget fejl og blitzet lovlydlige bilister.

Bilejere, der har fået bøder af alle forkerte årsager, har allerede fået deres penge tilbage. Men det betyder ikke, at fejl i fotofælder er noget isoleret, engelsk fænomen.

Så sent som i maj 2025 blev bilister opfordret til at tjekke deres e-Boks. Det viste sig nemlig, at Midt- og Vestjyllands Politi måtte trække en række ulovlige bøder tilbage.

Og endnu før det måtte politiet trække i land, da det viste sig, at 70.000 fartbøder uddelt rundt omkring på de danske veje var fyldt med fejl.

Tilbage i England er det fortsat uklart, om politiet vil tænde de nu slukkede fotofælder igen på et senere tidspunkt. Hvordan ordensmagten har tænkt sig at rette softwarefejlen, er heller ikke kommet frem.

BMW viser den M7 der aldrig kom – har manuelt gear og V8

0

Der har været en 7-Serie med manuelt gear. Endda med V8-motor. Men der har aldrig været bygget en M7. Nu viser det sig, at BMW gemmer den i en kælder.

Der findes mange biler, som BMW aldrig fik bygget.

Blandt andet har bilmærkets kunder aldrig kunnet købe en M7. Altså en M-udgaven af topmodellen i 7-serien. Men i 1997 var det lige ved og næsten.

Det offentliggør mærkets klassiker-afdeling, BMW Classic, nu.

Bilen er et af inginørernes mange eksperimenter.

Ligesom man nogle år senere faktisk eksperimenterede med en touringudgave af 00’ernes 3-Serie E46. En bil der heller aldrig blev til noget.

Men tilbage til 1997.

Her brugte BMW’s ansatte tid og energi på at lægge en 4,9-liters V8-motor fra den daværende E39 M5 over i den større 7’er. Motoren har foruden sine 400 hestekræfter også en kobling til en manuel gearkasse.

Faktisk er lige den motor, der internt er kendt under koden S62, aldrig blevet tilbudt kunderne med andet end 6 manuelle gear. Lige borset fra en beslutning hos det dengang selvstændige Alpina.

Her brugte man samme motor i en udgave af den Henrik Fisker-designede Z8 med automatgear.

Der er ikke meget, der skiller den uofficielle M7’er fra det øvrige modelprogram. En detalje er dog de dobbelte afgangsrør på begge sider af bilen.

Det er ellers en detalje, som var forbeholdt V12-modellen 750i og 750iL.

Hvorfor BMW aldrig byggede en M7 på E38-platformen, har tyskerne aldrig svaret på. Men så igen – de byggede heller ikke en V16-motoriseret 7’er på ud af forgængeren E32.

Dengang hed det sig, at BMW troede, at Mercedes var i gang med at udvikle en V16-udgave af S-Klassen. Men da den bil aldrig kom på markedet, gjorde en tilsvarende 7-serie det heller ikke.

Men også den bil eksisterer – godt nok kun i ét eksemplar. Men vi ved, at bilen findes. Det samme ved vi nu om den uofficielle M7.

Slut med Cybertruck: Her er de mange løfter, som Tesla ikke kunne holde

Teslas kantede pickup skulle ændre bilverdenen. Nu nærmer produktionen sig sin afslutning, og det er mildest talt ikke gået som lovet. Her er listen over alle de brudte løfter.

Den lignede noget fra en science fiction-film, da Tesla præsenterede Cybertruck i november 2019. Rustfrit stål, skarpe kanter og store ambitioner skulle gøre den elektriske pickup til et alternativ til amerikanernes traditionelle arbejdsheste.

Nu nærmer projektet sig sin afslutning. Som Boosted tidligere har beskrevet, vil Tesla udfase produktionen af Cybertruck i Texas i 2027 for at skabe plads til Cybercab. Elon Musk har dog siden forlænget tidsplanen til slutningen af sommeren 2027, skriver InsideEVs.

Det har fået bilmediet MoneyShift til at gennemgå otte af bilens store løfter og ambitioner. Fra pris og rækkevidde til leveringstid og evnen til at krydse vand var der langt mellem præsentationens løfter og det færdige produkt.

Den billige Cybertruck blev aldrig til virkelighed

Et af de stærkeste salgsargumenter i 2019 var prisen. Den billigste Cybertruck med én motor og baghjulstræk skulle koste omkring 271.000 kroner, omregnet med en afrundet dollarkurs på 6,8 kroner.

Da produktionsbilen blev præsenteret i november 2023, var den annoncerede indgangspris vokset til cirka 415.000 kroner. Selv den version lå dog ude i fremtiden. Den almindelige firehjulstrukne udgave blev prissat til omkring 544.000 kroner, fremgår det af Reuters’ dækning af lanceringen.

Over 800 kilometer – og et ekstra batteri, der forsvandt

Rækkevidden var et andet løfte. Topmodellen med tre motorer skulle kunne køre mere end 805 kilometer på en opladning.

Ved præsentationen af produktionsbilen i 2023 lød det højeste almindelige rækkeviddeestimat på omkring 547 kilometer. Det var den firehjulstrukne version med to motorer. Den kraftigere Cyberbeast lå lavere.

Dermed udeblev den kombination af tre motorer og over 800 kilometers rækkevidde, som Tesla havde præsenteret i 2019.

Senere kom endnu et løfte til: Et ekstra batteri på ladet skulle løfte rækkevidden til over 756 kilometer på den ene version. Tesla kaldte løsningen en Range Extender.

Den skulle koste omkring 109.000 kroner og optage en betydelig del af ladet. Rækkeviddemålet blev siden sænket til 716 kilometer, inden produktet helt blev opgivet.

I maj 2025 kunne Electrek dokumentere Teslas besked til kunderne: Selskabet planlagde ikke længere at sælge batteriet og ville tilbagebetale deres depositum.

Det ekstra batteri blev altså heller ikke den redning for rækkevidden, som Tesla havde stillet i udsigt.

Trækevnen mistede mere end et ton

En pickup skal kunne arbejde. Derfor vakte det opsigt, da Tesla i 2019 annoncerede en maksimal trækkapacitet på over 6.350 kilo for topmodellen.

Produktionsbilens tilsvarende tal blev omkring 4.990 kilo. Det fremgår også af Teslas danske præsentation af Cybertruck.

Forskellen er godt 1.360 kilo. Cybertruck kan fortsat trække en meget tung trailer efter amerikanske specifikationer, men topmodellens oprindelige trækløfte blev ikke indfriet.

To års forsinkelse og ruder, der revnede på scenen

Også tidsplanen skred. Produktionen skulle oprindeligt begynde mod slutningen af 2021. De første kundeleveringer fandt først sted 30. november 2023, omkring to år senere.

Inden bilen nåede kunderne, havde et andet af dens salgsargumenter allerede fået ridser i lakken.

Ved afsløringen i 2019 skulle designchef Franz von Holzhausen demonstrere bilens særligt stærke Armor Glass ved at kaste en stålkugle mod sideruderne. Begge ruder revnede.

Slut med Cybertruck: Her er de mange løfter, som Tesla ikke kunne holde
Foto: Tesla

Musks bådløfte blev til noget andet

I september 2022 hævede Musk forventningerne endnu en gang. Cybertruck skulle være vandtæt nok til kortvarigt at fungere som en båd og krydse floder og søer, skrev han ifølge Top Gear.

Produktionsbilen fik en funktion til at køre gennem vand, Wade Mode. Men funktionen kom med væsentligt andre rammer end Musks bådbeskrivelse.

Det sidste punkt på MoneyShifts liste handler om bilens udbredelse. Musk havde ambitioner om en årlig produktion på omkring 250.000 Cybertrucks, når fabrikken var kommet op i tempo.

Salget nåede aldrig i nærheden af det niveau. Ifølge Autoblog blev der solgt 38.965 Cybertrucks i 2024 og 20.237 i 2025.

Det svarer til et fald på omkring 48 procent mellem bilens to første hele salgsår. Tesla offentliggør ikke et særskilt salgstal for modellen.

Nu skal produktionslinjen i Texas i stedet give plads til Cybercab. Cybertruck nåede altså ud til kunderne, men ikke uden at bryde en lang række løfter på vejen.

Goodwood Festival of Speed: Derfor er det turen værd

0

Racerbilerne bliver startet, og superbilerne sluppet løs. Her er de gode grunde til at gøre Goodwood Festival of Speed til sommerferiens højdepunkt.

En Formel 1-bil på en skærm er én ting. En racerbil, der brøler gennem en engelsk herregårdspark, er noget andet. På Goodwood Festival of Speed kan du både høre motorerne for fuld udblæsning og studere bilerne helt tæt på. Det gør festivalen til et oplagt rejsemål for bilinteresserede.

I 2027 finder festivalen sted fra torsdag den 15. til søndag den 18. juli ved Goodwood House nær Chichester i West Sussex. Datoerne er bekræftet af arrangøren, og billetsalget er åbnet.

Vores anbefaling er at afsætte to dage til festivalen og kombinere besøget med nogle dage i Sydengland. Så bliver der plads til både kørslen, udstillingerne og en ferie, hvor resten af familien også har noget at glæde sig til.

Hvorfor er Goodwood Festival of Speed et besøg værd?

Festivalens styrke er bredden. Her mødes historisk motorsport, moderne racerbiler, nye gadebiler og teknologi på samme område. En bil behøver altså ikke have vundet Le Mans for at være interessant, og oplevelsen kræver heller ikke, at man kan genkende samtlige Formel 1-biler på motorlyden.

Goodwood Festival of Speed: Derfor er det turen værd
Der er også dækrøg fra de elektriske racerbiler på Goodwood. Her giver en Formel E-racer fra Mahindra publikum en opvisning ved Festival of Speed i 2026. Foto: PA.

Det centrale er, at mange af bilerne bliver brugt. Man kan se dem accelerere, høre forskellen på motorerne og opleve, hvordan maskiner fra forskellige perioder opfører sig på den samme vej.

Samtidig giver områderne med parkerede biler mulighed for at komme tættere på detaljerne. Her er der tid til at studere luftindtag, hjulophæng og karrosserier, som ellers hurtigt forsvinder forbi på en racerbane.

Festivalen passer derfor særligt godt til den bilentusiast, der både interesserer sig for teknik, design og motorsport. Hvis hovedformålet derimod er at følge ét sammenhængende løb med overhalinger og en samlet vinder, vil et traditionelt baneløb være et mere præcist match.

Hvad kan man opleve på festivalen?

Den berømte hillclimb er omdrejningspunktet. Ruten er cirka 1,87 kilometer lang og snor sig gennem godsets område. Bilerne bliver sendt afsted enkeltvis, og programmet blander opvisningskørsel med tidtagning.

Søndagens Timed Shoot-Out er festivalens konkurrencehøjdepunkt, hvor udvalgte deltagere kæmper om hurtigste tid op ad bakken. Det er dog ikke alle biler på programmet, der deltager i konkurrencen.

Goodwood Festival of Speed: Derfor er det turen værd
Historiske Formel 1-biler får luft under vingerne på Goodwood Festival of Speed. Her er en klassisk Ferrari i aktion ved festivalen i 2026. Foto: PA.

Ud over kørslen fremhæver Goodwood blandt andet følgende oplevelser i sin oversigt over festivalens områder:

  • Forest Rally Stage, hvor rallybiler kører på en skovstrækning.
  • Supercar Paddock, hvor publikum kan studere eksotiske gadebiler tættere på.
  • First Glance, som viser nye biler og har dannet ramme om adskillige bilpremierer.
  • Cartier Style et Luxe med fokus på klassisk bildesign og særlige samlerbiler.
  • Future Lab med teknologi og innovation, som rækker ud over selve motorsporten.

Områderne beskriver festivalens format. De konkrete biler, kørere og optrædener i 2027 skal kontrolleres i årets program, efterhånden som arrangøren offentliggør dem. Tidligere deltagelse er ingen garanti for, at en bestemt stjerne eller drømmebil kommer igen.

Hvad koster billetter til Goodwood?

Prisen afhænger af besøgsdag og billettype. Hos rejseudbyderen Select Motor Racing stod følgende voksenpriser i bookingoversigten ved kontrollen den 17. november 2026. Det er udbyderens offentliggjorte priser og skal ikke læses som en bekræftet prisliste ved direkte køb hos Goodwood.

AdgangsbilletPris i pundCirka i danske kroner
Torsdag84 pund756 kr.
Fredag110 pund990 kr.
Lørdag145 pund1.305 kr.
Søndag115 pund1.035 kr.
Fire dage302 pund2.718 kr.

Beløbene i kroner er regneeksempler med 9 kroner pr. pund. Den faktiske betaling afhænger af valutakurs, kortvilkår og eventuelle gebyrer.

Tribuneadgang er en særskilt udgift. Hos samme udbyder står en tribuneopgradering eksempelvis til 95 pund fredag og 122 pund lørdag. Kontrollér derfor, om den billet, du sammenligner med, alene giver adgang til festivalen eller også indeholder en tribuneopgradering.

Ifølge Goodwoods billetvilkår får børn til og med 12 år gratis adgang, men der skal bestilles en gratis børnebillet. Unge på 13–21 år kan købe billetter til reduceret pris. Alle under 18 år skal ledsages af en voksen med gyldig billet.

Til et første besøg vil vi prioritere to almindelige adgangsdage før dyre opgraderinger. En tribune kan være relevant, hvis man især vil følge kørslen, mens to dage giver mere tid til at gå på opdagelse.

Sådan kommer man til Goodwood fra Danmark

Fly og videre transport med tog er værd at undersøge til en kort tur. Sammenlign lufthavne ud fra hele rejsen til overnatningsstedet frem for alene flybillettens pris.

Chichester er den relevante jernbanestation. Goodwood oplyser, at der kører shuttlebus mellem stationen og festivalen mod betaling. Det gør også et ophold uden lejebil muligt.

Egen bil giver til gengæld frihed, hvis festivalen skal indgå i en længere ferie. En tur gennem Kontinentaleuropa og videre over Den Engelske Kanal skal dog have sine egne rejsedage. Sammenlign færge og biltog ud fra både pris, rute og afgangstid.

Tæt ved festivalen anbefaler arrangøren at følge den særlige skiltning frem for blot at følge navigationen. Almindelig publikumsparkering er gratis og foregår på græs. Der er ikke dedikeret opladning på festivalens parkeringsarealer, så elbilister bør planlægge opladningen andetsteds.

Goodwood Festival of Speed: Derfor er det turen værd
Der er også stjerner blandt gæsterne. Her studerer skuespilleren Stanley Tucci bilerne på Goodwood Festival of Speed i 2026. Foto: PA.

Pas og indrejsetilladelse skal også være på plads. For almindelige danske turister gælder som udgangspunkt krav om britisk ETA. Ansøgningen koster aktuelt 20 pund pr. person via de britiske myndigheders officielle ansøgningsside. Kontrollér de gældende regler inden afrejse.

Gør Goodwood til en ferie i Sydengland

Chichester er et naturligt sted at begynde søgningen efter overnatning. Portsmouth og den øvrige sydkyst er også relevante at undersøge, men vurder transporten til festivalen, inden hotellet bliver booket. En billigere seng kan koste tid i begge ender af dagen.

Til en tur på fem-seks dage ville vi lægge ankomsten dagen før første festivalbesøg. Brug derefter to dage på Goodwood og gem de sidste dage til kysten og landskabet omkring den.

Goodwood Festival of Speed: Derfor er det turen værd
Giv også plads til feriestemning på turen til Goodwood. Et par ekstra dage giver tid til at udforske engelske kystbyer mellem motorbrøl og dækrøg. Foto: Harry Cooke

West Wittering er et oplagt bud på en stranddag. Områdets turistorganisation fremhæver både stranden og landsbyerne omkring Chichester Harbour. South Downs giver mulighed for gåture mellem bakker og landsbyer, mens Portsmouth kan levere et mere bypræget afbræk.

Skal biltemaet fortsætte, er National Motor Museum ved Beaulieu i New Forest værd at undersøge. Samlingen omfatter blandt andet historiske gadebiler, racerbiler og køretøjer fra hastighedsrekorder. Museet har annonceret planer om en fremtidig flytning, men oplyser, at besøgende fortsat kan besøge Beaulieu under processen. Kontrollér derfor status og åbningstider, inden besøget lægges fast.

Rejser man med nogen, der ikke deler bilinteressen, kan én fælles festivaldag og en ekstra dag for entusiasterne være et godt kompromis. Resten af opholdet kan så planlægges omkring oplevelser, alle har lyst til.

Hvad skal man sætte af til hele turen?

Entréen er kun en del af regningen. For to voksne koster fredag og lørdag tilsammen 510 pund ud fra priserne i tabellen, svarende til cirka 4.590 kroner med den anvendte regnekurs. Det er før transport, overnatning, mad og eventuelle opgraderinger.

Et samlet rejsebudget bør derfor indeholde følgende poster:

  • Festivalbilletter og eventuel tribuneadgang.
  • Fly og tog eller brændstof, opladning og passage over Kanalen.
  • Overnatning og lokal transport.
  • Mad, drikke og øvrige ferieoplevelser.
  • ETA for de rejsende, som skal have tilladelsen.

Der findes ikke én retvisende totalpris uden konkrete rejsedatoer og krav til hotel. Indhent derfor priser på transport og overnatning samtidig med billetterne, så festivalens entrépris ikke kommer til at ligne prisen for hele ferien.

Vores anbefaling: Giv oplevelsen to dage

Goodwood Festival of Speed er især værd at rejse efter, fordi man kan opleve flere sider af bilinteressen på samme sted: kørslen på bakken, teknikken i udstillingsområderne og mødet mellem gamle racerbiler og nye gadebiler.

Vores valg til et første besøg ville være to festivaldage og et ophold tæt nok på til, at transporten ikke overtager turen. Tag gode gåsko, regntøj og høreværn med, og udvælg nogle få programpunkter, der er vigtigere end resten.

Vil man især opleve kampen mod uret, bør søndag indgå i planen. Er målet at se så mange forskellige biler som muligt og stadig have tid til en engelsk pub og en tur til kysten, er to dage på festivalen og nogle ekstra feriedage et stærkt udgangspunkt.

Volkswagen tilbagekalder 3.377 brandfarlige elbiler i Danmark

Den danske Volkswagen-importør tilbagekalder på tværs af to mærket hele 3.337 elbiler, fordi der er en risiko for, at batteripakkerne kan overophede og dermed brande bilerne af.

Over for Boosted har Volkswagen i Danmark tidligere bekræftet, at en række elbiler på det danske marked er tilbagekaldt på grund af brandfare.

Det viser sig at være elbiler fordelt på to mærker inden for samme koncern.

Volkswagen har tilbagekaldt 2.580 eksemplarer af ID.3, ID.4, ID.7 og ID. Buzz, der er bygget fra marts 2022 til juni 2025.

Yderligere 313 biler fordelt på ID.4 og ID.7 bygget mellem september 2023 og juni 2025 er ramt af fejlen.

Seats spinoff-mærke Cupra har 484 biler kørende rundt i Danmark. De biler er bygget mellem september 2022 til maj 2024. I alle tilfælde ligger fejlen i bilernes batteripakker, der kan overophede.

I første omgang har Volkswagen ikke nogen løsning klar. Så VW i Danmark nøjes med at kigge på bilerne for at vurdere, om ejerne skal frarådes at lade til mere end 80 procent af batterikapaciteten.

Sagen slutter dog ikke nødvendigvis med monteringen af et klistermærke.

En afgørelse fra en tysk domstol har nemlig givet grønt lys til en retsproces, der kan tvinge bilmærker som Volkswagen til at købe elbiler med defekte batteripakker tilbage.

Noget som den danske motorjournalist Anders Berner ser muligheder i. Det fortæller han til Boosted.

– Bilmærkerne vil kæmpe med næb og klør for ikke at stå med udsigten til sådan en retspraksis, der siger, at de skal købe defekte elbiler tilbage. Det bliver simpelthen for dyrt.

– Men på forbrugernes vegne kunne jeg da godt tænke mig det.

Det er nemlig ikke kun Volkswagen, der har problemer med batteripakker, der er for varme. På global plan skal Mercedes tilbagekalde 51.000 elbiler med defekte batteripakker.

I Danmark drejer det sig om cirka 1.000 elbiler, der skal have skiftet batteripakkerne.

Volkswagens sidste benzinbil får 333 hestekræfter

0

Tyskerne går mod strømmen, når Volkswagen lancerer T-Roc R med benzinmotor, firehjulstræk og 333 hestekræfter

Mens hele den globale bilindustri investerer milliarder i elektriske modeller, vælger den tyske bilgigant at gå stik mod strømmen.

Volkswagen lancerer T-Roc R som en ny benzin-SUV med 333 hestekræfter.

Tyskerne har i forvejen meldt ud, at den seneste T-Roc – der i billigere udgaver er til salg i Danmark – bliver mærkets sidste fabriksnye benzinbil nogensinde.

Nyheden kommer på et tidspunkt, hvor koncernen kæmper med vigende overskud, truede fabrikker og benhård konkurrence fra kinesiske rivaler.

Senest er det kommet frem, at tyskerne indtjening pr. bil er helt nede på 89 kroner.

Anden generation af mærkets kompakte performance-SUV gemmer på en to-liters turboladet benzinmotor af typen EA888 evo5 under motorhjelmen.

Den videreudviklede motor leverer 420 newtonmeter og sender kræfterne ud til alle fire hjul gennem en syvtrins DSG-gearkasse.

Dermed sprinter den nye T-Roc R fra nul til 100 kilometer i timen på blot fem sekunder, mens tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 kilometer i timen.

Drift mode og brag fra fire udstødningsrør

Volkswagen har desuden udstyret bilen med en særlig starttilstand, der lader omdrejningstallet stige til 3.000 omdrejninger i minuttet, samt brag fra de fire udstødningsrør ved speederslip.

Via en særlig R-knap på rattet kan føreren straks skærpe gasrespons, styring, firehjulstræk og undervogn, mens en decideret Drift-tilstand sender ekstra kraft til det yderste baghjul.

Teknologien bygger på et nyt 4MOTION-firehjulstræk med momentsplitter, adaptiv DCC-undervogn og større bremser som standard, mens 20-tommer smedede fælge og Akrapovič-titaniumudstødning kan tilkøbes.

For første gang i en R-model benytter Volkswagen desuden 48-volt mildhybrid-teknologi med en elektrisk kompressor, der opbygger drejningsmoment, før turboen når fuldt tryk.

Bilen kan dog ikke lades op via stik eller køre udelukkende på strøm over længere strækninger, da det fortsat er en ren benzinbil.

Uvist om den nye T-Roc R kommer til Danmark

Visuelt skiller modellen sig ud med en mere aggressiv front, 19-tommer fælge, hækdiffusor, blå bremsekalibre samt muligheden for den ikoniske lakering Lapiz Blue metallic.

Tidligere har der ellers været rygter om, at R-modellerne skulle udskilles som et selvstændigt bilmærke ligesom Cupra hos Seat, men økonomiske udfordringer har tilsyneladende bremset planerne.

Den danske importør har endnu ikke meldt noget ud om modellen, så en dansk lancering af den nye T-Roc R er fortsat tvivlsom.

Derfor går så mange nye bilmærker konkurs

0

Hvorfor er det så svært at få drømmen om et nyt elbilmærke til at gå i opfyldelse? Det har CNBC set nærmere på.

At få den første bil ud på vejen burde være øjeblikket, hvor et nyt bilmærke kan ånde lettet op. Men for flere elbilproducenter er det i stedet blevet begyndelsen på den sidste kamp for at overleve.

Finansmediet CNBC undersøgte allerede i april 2024 fænomenet. Og siden har både Fiskers sammenbrud og Canoos konkurs understreget, hvor langt der er fra en lovende elbil til en levedygtig bilproducent.

En af de centrale forklaringer i CNBC’s gennemgang er, at nye producenter undervurderer, hvor længe de skal bruge penge, før forretningen kan stå på egne ben.

Udvikling, sikkerhedstest, produktionsudstyr og aftaler med leverandører skal betales, længe før kunderne får nøglerne til de solgte biler. Derefter følger regningerne til levering, værksteder, reservedele og garantiarbejde.

Og mens den første bilmodel endelig begynder at give omsætning, skal næste bil udvikles. Pengene fra den første kapitalindsprøjtning skal altså række ind i en periode, hvor virksomheden både bygger biler og fortsætter med at investere.

En typisk forsinkelse rammer derfor fra to sider: Indtægterne kommer senere, mens udgifterne fortsætter.

Fabrikken skal have flere biler gennem porten

Bilproduktion har også et problem, som en flot præsentation og et fint design sjældent afslører: Udgifterne afhænger voldsomt af, hvor mange biler der faktisk bliver bygget.

Værktøj, produktionslinjer og udvikling skal betales, uanset om salget lever op til forventningerne eller ej. Kommer der færre ordrer, skal udgifterne fordeles på færre biler.

Leverandørerne kan have investeret i udstyr til en langt større produktion. De investeringer forsvinder heller ikke, fordi bilmærket må skrue ned.

Her opstår en vanskelig balance. Producenten skal sælge nok biler til at få omkostningerne ned, men bilen skal allerede fra starten være attraktiv (også prismæssigt) nok til at lokke kunder væk fra konkurrenterne.

Fisker lejede sig til erfaring – og faldt alligevel

En mulig genvej er at betale en erfaren bilfabrik for at stå for produktionen. Det skete med Fisker Ocean, som blev bygget hos Magna Steyr i Østrig.

Fisker slap dermed for at opføre sin egen samlefabrik. Men udvikling, leverandøraftaler, software, salg og kundernes problemer skulle stadig håndteres.

Den 17. juni 2024 søgte driftsselskabet Fisker Group konkursbeskyttelse i USA. Magna oplyste i sin årsrapport for 2024, at produktionsaftalen om Ocean blev ophævet i årets tredje kvartal.

Også den danske forretning faldt. Boosted har tidligere beskrevet konkursen i Fiskers danske datterselskab.

Det samme skete for selskabet Canoo. Den 17. januar 2025 meddelte virksomheden, at den havde indgivet konkursbegæring under Chapter 7 og indstillede driften. Forsøgene på at skaffe finansiering var mislykkedes, oplyste selskabet.

Tesla og BYD har valgt mere kontrol

CNBC fremhæver Tesla og BYD som eksempler på producenter, der selv står for en stor del af arbejdet og komponenterne.

Det giver bedre mulighed for at få udvikling og produktion til at spille sammen. Til gengæld kræver det store investeringer på forhånd. At eje mere af produktionen er derfor heller ingen billig adgangsbillet til bilbranchen.

For bilkøberne fortsætter problemers desværre efter et bilmærkes sammenbrud. Boosted har blandt andet beskrevet en Fisker Ocean med over 40 registrerede fejlkoder og problemerne med software og internetforbindelse efter konkursen.

Se videoen fra CNBC:

Klimaforeninger vil forbyde afgiftsfrie elbiler i Danmark

Klimaforeningen Noah og Rådet for Bæredygtig Trafik skriver i en henvendelse til Folketingets Transportudvalg, at man vil afskaffe afgiftsfriheden på alle biler. Også elbilerne.

Klimaforeningen Noah og Rådet for Bæredygtig Trafik vil af med afgiftsfriheden på elbiler i Danmark.

Det viser en henvendelse sendt til Folketingets Transportudvalg.

Et dokument som Boosted også har fået tilstendt.

– En stor bil som en Polestar 5 allerede udledt 23,8 ton CO2, når den står hos forhandleren. Altså uden at have kørt én eneste kilometer.

– En mindre elbil som en Volvo EX30 har udledt 14,8 ton CO2e som ny, lyder det i henvendelsen til Transportudvalget.

Det er dog tal, som Boosted-redaktionen ikke har kunnet bekræfte.

De to foreninger vil gå længere end bare at lægge afgift på elbiler.

Danmark skal nemlig forbyde salget af nye diesel- og benzinbiler, før EU selv lægger op til at gøre det.

Der er bare det, at det gør EU ikke. Altså lægger op til noget forbud.

I hvert fald ikke længere. Samtidig har et flertal i Folketinget netop besluttet at forlænge afgiftsfriheden på en lang række elbiler med endnu et år.

Desuden har en række udvalg i EU-parlamentet stemt for at droppe det totale forbud mod forbrændingsmotoren.

Enigheden baner dermed vejen for, at EU på en afstemning til december reelt kan lægge forbuddet mod forbrændingsmotoren helt ned.

Desuden mener en svensk energiøkonom, at EU er klar til at droppe den brændstofbeskatning kaldet ETS2, som ellers trods en udskydelse til foreløbig 2028, står til at gøre både diesel og benzin markant dyrere på liter.

I et svar til Folketinget i 2023 har den daværende SVM-regering selv kortlagt, hvor meget man mener, at ETS2 vil hæve priserne på brændstof herhjemme.

Men både Noah og Rådet for Bæredygtig Trafik vil i stedet for en politisk satsning på elbil altså helt have bremset salget personbiler til private.

Den pose penge, staten bruger på blandt andet at holde afgiften på elbilerne nede, bør i stedet bruges på at elektrificere den kollektive trafik, lyder det.

– Allerede i september i år nåede vi op over 700.000 elbiler i Danmark.

– Hvis man bruger klimabelastningen fra Polestar 5 har disse biler udledt omkring 16,6 millioner ton CO2, før de har kørt én eneste kilometer.

– Hvis det var 700.000 Volvo EX30-elbiler, ville udledningen være på omkring 10,4 millioner ton CO2e.

Biltema gentager boykot med et kæmpe nej tak

0

Oven på en ny undersøgelse kæder detailkæden Biltema, at man indleder endnu et boykot af Black Week. Det handler om priserne hele året rundt, lyder det.

Mens detailbranchen i både Danmark og Sverige oversvømmer forbrugerne med tidsbegrænsede slagtilbud og vilde kampagner, går én stor varehuskæde stik imod strømmen.

Biltema gentagner nemlig kædens boykot af Black Week.

I stedet for hektiske udsalgsdage holder varehuskæden fast i sin velkendte prisstrategi med faste, lave priser hver eneste dag året rundt.

Hos Biltema kræver de lave priser hverken kundeklubber, guldmedlemskaber eller optjening af bonuspoint, lyder budskabet.

– Vi tror ikke på at lokke med store rabatter.

– I stedet ønsker vi, at vores kunder kan handle med ro i maven og være sikre på, at de altid finder faste lave priser hos os, siger marketingchef Rikke Antonsen.

En undersøgelse, som Norstat har lavet for Biltema, viser da også, at 76 procent ikke tror på, at de finder bedre priser under Black Week.

76 procent tvivler på de bedste priser under Black Week

– Under Black Week kan det være svært at gennemskue, om man faktisk gør en god handel. De mange tidsbegrænsede tilbud kan skabe et unødvendigt købepres, og det er ikke, hvad vi ønsker at bidrage til, siger Rikke Antonsen.

– Du skal hverken være guldmedlem, samle bonuspoint eller vente på særlige tilbud for at gøre en god handel.

– Vi mener, at lave priser skal være for alle – hver dag, året rundt, tilføjer marketingchefen hos Biltema Danmark.

Allerede i 2024 meldte Biltema i Danmark ud, at det bliver et klart nej til både Black Week og Black Friday.

Og fredag i denne uge har Biltema i Sverige gentaget budskabet.

– Vi har en bevidst strategi om, at prisen altid skal være tilgængelig for alle.

– Man skal ikke være guldmedlem eller samle point. Vi har lave priser hele året rundt, siger Johan Gerdevåg, der er kædens marketingchef i Sverige.

Kevin Magnussen: Født til motorsport, formet af Formel 1

0

Med Jan Magnussen som far kom Kevin Magnussen tidligt tæt på motorsporten. Men vejen gennem Formel 1 bød på både en drømmedebut, svære farvel og uventede chancer.

Kevin Magnussen fik sit bedste Formel 1-resultat i sit allerførste grandprix. Andenpladsen i Australien i 2014 lignede begyndelsen på noget større. Den blev i stedet stående som hans eneste podieplacering i kongeklassen.

Alligevel kan karrieren ikke reduceres til et tidligt højdepunkt. Danskeren nåede 185 grandprixstarter for McLaren, Renault og Haas, mistede sit faste sæde flere gange og vendte tilbage. Senere fandt han nye muligheder i sportsvogne.

Historien om Kevin Magnussen handler derfor også om at ændre rolle: Fra et ungt talent med forventninger om fremtidige sejre til en erfaren kører, der skulle udnytte selv små muligheder. Undervejs blev det kendte familienavn afløst af en karriere med helt egne resultater og konflikter.

Et liv med motorsport længe før Formel 1

Kevin Magnussen blev født den 5. oktober 1992 i Roskilde. Faderen, Jan Magnussen, var på vej op gennem motorsporten og fik senere Formel 1-starter for McLaren og Stewart. Derefter skabte han en lang sportsvognskarriere med blandt andet fire klassesejre ved Le Mans.

For sønnen var racerbaner og livet omkring dem dermed en del af opvæksten. Han begyndte selv med karting som lille og fik tidligt adgang til erfaringer fra international motorsport.

Men et berømt efternavn er også en målestok. Når begge har kørt for McLaren og haft Formel 1-ambitioner, bliver sammenligningerne nærliggende. Kevins vej blev dog en anden: Han fik langt flere starter i kongeklassen end sin far, mens Jan opbyggede sin største sejrsrække i sportsvogne.

Familiehistorien blev senere samlet på usædvanlig vis. I 2021 delte far og søn en racerbil ved Le Mans sammen med Anders Fjordbach. Det var Kevins debut i 24-timersløbet og en mulighed for at være holdkammerat med manden, hvis karriere havde været en del af hans barndom.

Kevin Magnussen: Født til motorsport, formet af Formel 1
Fans fylder pitområdet i langdistance-VM, hvor Kevin Magnussen har taget hul på et nyt kapitel efter årene i Formel 1. Foto: BMW M Motorsport

Juniorresultaterne gav ham McLarens opmærksomhed

Vejen til Formel 1 gik gennem de klassiske juniorklasser. I 2008 vandt Magnussen det danske Formel Ford-mesterskab. Året efter blev han nummer to i det nordeuropæiske Formel Renault 2.0-mesterskab.

Derefter fulgte tredjepladsen i tysk Formel 3 i 2010 og andenpladsen i den britiske serie i 2011. Samtidig blev han i 2010 tilknyttet McLarens talentprogram.

Det afgørende gennembrud kom i Formel Renault 3.5. Efter en første sæson i 2012 vandt han mesterskabet for DAMS i 2013 foran Stoffel Vandoorne. Fem sejre og yderligere otte podieplaceringer viste både fart og evnen til at samle resultater gennem en hel sæson.

Som McLaren beskriver i sit karriereportræt, kæmpede de to unge kørere også om en fremtid hos Formel 1-holdet. Magnussen fik chancen og afløste Sergio Pérez som Jenson Buttons holdkammerat i 2014.

Drømmedebuten blev fulgt af en plads på bænken

Australiens Grand Prix i marts 2014 blev et dansk motorsportsøjeblik. Magnussen kvalificerede sig som nummer fire og passerede målstregen som nummer tre. Da Daniel Ricciardo blev diskvalificeret, rykkede danskeren op på andenpladsen.

Han blev dermed den første dansker på Formel 1-podiet. Det skabte forventninger, som resten af sæsonen ikke kunne indfri.

Debutåret endte med 55 point og en 11.-plads i VM. Button sluttede foran ham, og da Fernando Alonso vendte tilbage til McLaren i 2015, blev Magnussen reservekører.

Han fik ganske vist muligheden for at erstatte den skadede Alonso i Australien. Men bilen svigtede allerede på vej mod startopstillingen, og danskeren kom aldrig til start. Derfor indeholder 2015 ingen grandprixstart i hans statistik.

Forskellen fra året før var brutal: Fra podiet i Melbourne til et år uden et fast løbssæde. Opholdet hos McLaren sluttede efter sæsonen.

Renault og Haas ændrede opgaven bag rattet

I 2016 fik Magnussen et nyt fast sæde hos Renault, som var vendt tilbage med eget fabrikshold efter overtagelsen af Lotus. Projektet var under opbygning, og bilen gav sjældent mulighed for store resultater.

En syvendeplads i Rusland blev sæsonens bedste resultat. Han sluttede med syv point og en 16.-plads i mesterskabet, før turen gik videre til Haas i 2017.

Hos det amerikanske hold blev Romain Grosjean hans holdkammerat. Her fandt danskeren en mere langvarig base og blev en central del af et relativt lille Formel 1-hold.

Efter 19 point i 2017 kom karrierens bedste samlede Formel 1-sæson i 2018. Magnussen scorede 56 point og blev nummer ni i VM. Sammen med Grosjean hjalp han Haas til femtepladsen blandt konstruktørerne.

Det var en anden type præstation end podiet i debuten. Resultatet blev skabt gennem en hel sæsons kamp i midterfeltet, hvor gode starter, dueller og udnyttelse af bilens muligheder kunne gøre forskellen.

Men fremgangen holdt ikke. I 2019 blev det til 20 point, mens 2020 kun gav ét. Haas havde mistet konkurrenceevne, og holdet udskiftede begge kørere før 2021.

Sportsvognene gav nye sejre – før et uventet comeback

Uden et Formel 1-sæde skiftede Magnussen i 2021 til den amerikanske IMSA-serie. Hos Chip Ganassi Racing delte han en Cadillac-prototype med Renger van der Zande.

I Detroit vandt de sammen. For danskeren var det den første løbssejr siden mesterskabssæsonen i 2013. Samme år kom Le Mans med faderen og en enkelt IndyCar-start på Road America.

Det udvidede hans erfaring fra Formel 1, hvor hver kører har sin egen bil, til løb, hvor bilen deles. I sportsvogne skal kørerne finde et fælles arbejdsgrundlag og aflevere bilen videre i en stand, som holdkammeraten kan udnytte.

Magnussen havde også tilsluttet sig Peugeots kommende Hypercar-program. Men i marts 2022 åbnede Formel 1-døren igen, da Haas havde afsluttet samarbejdet med Nikita Mazepin.

Holdet hentede sin tidligere kører tilbage med kort varsel. Han kvitterede med en femteplads i sæsonpremieren i Bahrain. Comebacket viste, hvor hurtigt han kunne falde ind i et kendt team og levere et resultat.

Senere samme år kom endnu et højdepunkt. På Interlagos satte han hurtigste tid i en kvalifikation præget af skiftende vejr og sikrede både sin egen og Haas’ første poleposition.

Polepositionen i Brasilien gjaldt starten til lørdagens sprintløb. Den gav altså ikke automatisk første startplads til søndagens grandprix. Alligevel står den som en af karrierens tydeligste demonstrationer af fart og præcision under pres.

Den hårde kørestil havde også en pris

Magnussen blev kendt for at forsvare sig hårdt og gå direkte ind i duellerne. Den tilgang kunne være værdifuld for Haas, men gav også sammenstød og straffe.

De sidste Formel 1-år understreger begge sider. I 2023 sluttede han med tre point i en Haas, som havde store problemer med dækslid under løbene. I 2024 blev det til 16 point, men Nico Hülkenberg sluttede foran ham i begge deres sæsoner som holdkammerater.

Under sprinten i Miami i 2024 holdt Magnussen konkurrenter tilbage, mens Hülkenberg kunne køre videre mod point. Danskerens forsvar udløste imidlertid flere tidsstraffe.

Senere på året nåede han 12 strafpoint på superlicensen efter et sammenstød med Pierre Gasly på Monza. Det udløste karantæne fra grandprixet i Aserbajdsjan.

Udviklingen som kører var således ikke en enkel bevægelse mod færre fejl. Han blev mere erfaren og værdifuld i arbejdet med et hold, men bevarede en risikovillig tilgang til nærkampene. Ved udgangen af 2024 sluttede hans tid som fast Formel 1-kører.

BMW åbnede et nyt kapitel efter Formel 1

Fra 2025 blev Magnussen fabrikskører hos BMW og en del af mærkets program med prototypen M Hybrid V8. I langdistance-VM, WEC, delte han bil med Raffaele Marciello og Dries Vanthoor.

Efter en vanskelig første WEC-sæson kom fremgangen i 2026. En sejr på Interlagos og yderligere podieplaceringer var med til at sikre Magnussen og Marciello tredjepladsen i kørernes VM.

Ifølge BMWs sæsonopgørelse fra november 2026 blev bronzen sikret med sjettepladsen i finalen på Monza. Det gav den tidligere Formel 1-kører en ny samlet mesterskabsplacering at bygge videre på.

Karrieren havde dermed flyttet fokus igen. I Formel 1 blev succes ofte målt i en ottende- eller tiendeplads. Nu handlede opgaven om at vinde sammen med andre og holde bilen konkurrencedygtig gennem mange timers løb.

Magnussen nåede aldrig drømmen om en Formel 1-sejr. Til gengæld skabte han den længste danske løbskarriere i serien og fandt siden tilbage til sejre i en anden disciplin. Familien gav ham en tidlig forbindelse til motorsporten. Resultaterne, tilbageslagene og vejene tilbage gjorde historien til hans egen.

Batteri brød sammen efter 35.000 kilometer – hele pakken skal skiftes

Cellerne burde kunne repareres. Men det er ikke tilfældet. Garantien dækker, men ejeren riskerede alligevel en regning på op mod 135.000 kroner.

Hele batteripakken i en Mercedes GLC plug-in hybrid skal skiftes.

Sådan noget koster op mod 135.000 kroner. Heldigvis har Merecdes erkendt, at batteripakken stadig er dækket af garantien.

Det fortæller bilens ejer i et forum tilknyttet det hollandske Autoweek.

Og det har allerede været en dyr omgang. Altså for Mercedes. For plugin-hybriden har, selvom den kun har kørt 35.000 kilometer, allerede fået skiftet et varmelegeme.

Ligesom Mercedes har måttet betale arbejdsløn af egen lomme for at hente adskillige opdateringer til bilen.

Og nu er den altså galt med batteriet til elmotoren. Cellerne er klappet sammen, og de kan ifølge Mercedes ikke repareres. Det er uklart, hvad der præcist har fået batteriet til at give op.

Men det er ikke første gang, en elektrificeret Mercedes giver op.

Boosted har tidligere kunnet fortælle, at en udløst airbag har betydet en regning på 190.000 kroner til en helt ny batteripakke i ren elbil. Årsagen? En pyrosikring.

Over for Boosted kalder motorjournalist og ingeniør Anders Berner den slags opførsel fra importørenes og bilfabrikkernes side.

– Ejerne bliver fanget i det her.

– I hvert fald forsøger Mercedes at spise dem af med meget små plastre på såret så som et kro-ophold til et par tusinde kroner og software der låser ladegrænsen til 80 procent.

– Noget andet er, at Mercedes ikke gør det her af fri vilje.

– Fabrikken er blevet tvunget til det efter retssager i Tyskland, lyder det fra Anders Berner.

Men nu viser det sig altså, at det ikke er kun rene elbiler, der er et problem for Mercedes. Både i Danmark og internationalt.

Og sådan er det faktisk for flere bilmærker. Senest har BMW måttet tilbagekalde 720.000 hybridbiler, fordi fabrikkens første forsøg på at rette en brandfarlig fejl mislykkedes.

Claudia har kørt 667.000 kilometer i sin Toyota MR2 fra ny

0

Claudia Noder købte sin Toyota MR2 fra ny i 1990. Og hun har holdt fast i den lige siden. På 36 år er det blevet til 667.000 kilometer. Længe kørte hun 124 kilometer hver dag.

Claudia Noder er en af dem der holder fast.

Helt konkret har hun de seneste 36 år hold stædigt fast i den Toyota MR2, hun købte fra ny i 1990.

I dag står kilometertælleren på 667.000, og det skal og kan forklares med Claudia Noders kørselsmønster. Længe kørte hun nemlig 124 kilometer hver eneste dag.

Det er lige under 19.300 kilometer på vejene hvert eneste år. Til sammenligning viser en optælling fra det danske forsikringsselskab Alka, at en dansk familie i snit kører 17.000 kilometer på et år.

Den i dag næsten fire årtier gamle Toyota kører stadig året rundt. Så sent som i år har MR2’eren kørt hende 5.000 kilometer frem og tilbage mellem Tyskland og Balkan for at komme på ferie.

Det vilde? Motoren er aldrig blevet skiftet.

Georg Hessmann er lige så vild med at køre bil og faktisk endnu vildere. Set over alle de Land Cruisere, han har haft, er det blevet til mere end 1 million kilometer.

Claudia har kørt 667.000 kilometer i sin Toyota MR2 fra ny
Foto: Toyota

Den Land Cruiser, han har nu, har tilbagelagt 539.000 kilometer. Passionen er gået videre til sønnen Florian, der i dag kører rundt i en HZJ73 Land Cruiser med svimlende 573.000 kilometer på tælleren.

Og så er der Ronny Levstek, der er har fundet en Toyota Supra Mk. 3 som allerede har kørt de første 219.000 kilometer.

Det er måske ikke så meget – selv uden for Toyota-kredse – men for en GT fra 80’erne er det en evighedsdistance.

Har du en Toyota – eller en anden bil – der har kørt umanerligt langt? Så vil vi gerne fortælle historien om den – og dig! Skriv til Boosteds journalist, Bjørn S. Nielsen, på [email protected].

Claudia har kørt 667.000 kilometer i sin Toyota MR2 fra ny
Foto: Toyota

Om 9 dage må EU automatisk slukke for nye biler

Emissionsstandarder, som biler i Europa skal opfylde, er ret strenge. Ved udgangen af ​​denne måned bliver kravene endnu strengere. Om 9 dage må EU slukke for din bil.

Om 9 dage må EU automatisk slukke for din bil.

Her træder et nyt regelsæt for emissionsstandarder – kaldet euro 7 – nemlig i kraft. Og som en del af den pakke udvider EU reglerne for bekæmpelse af snyderi.

Faktisk minder det lidt om det vi allerede kender fra dieselbiler udstyret med tanke til tilsætningstoffet, AdBlue.

Kører du tanken tom, vil bilen advare dig, om at den efter x-antal kilometer ikke kan starte. Sådan bliver det nye regelsæt også. Bare i langt mere udbredt.

Helt konkret skal bilproducenterne installere en anordning, der holder øje med om der manipuleres med bilen forurenings-begrænsende udstyr så som katalysatoren.

Piller du ved den, skal en ny bil efter 1.400 kilometer advare dig om, at noget er galt. Og at du herefter ikke vil kunne starte bilen igen, før ‘fejlen’ er fikset.

“Opmuntringsmetoden skal være udformet på en sådan måde, at køretøjet ikke kan drives af motoren, hvis føreren ignorerer rækken af ​​advarsler”, skriver EU.

Bilmærkerne har fået tre valgmuligheder i forhold til udformningen af ‘start-blokaden’:

  • Motoren starter ikke længere efter et maksimalt antal starter.
  • Motoren starter ikke længere efter en vis afstand.
  • Motoren starter ikke efter påfyldning af brændstof.
  • Brændstofpåfyldningssystemet er låst.

Der er dog undtagelser. Hybridbiler må eksempelvis gerne køre videre. Men kun på strømmen fra de ofte meget små batteripakker. Og redningstjenester samt politibiler er helt undtaget fra regelsættet.

Fra slutningen af ​​november skal de første biler overholde de nye regler. Men Euro 7-standarden skulle egentlig være trådt i kraft allerede i 2025.

Markant kritik fik dog EU til at udskyde beslutningen. En af de største kritikere var Volkswagen.

Tyskerne mente for ikke så længe siden, at de nye standarder vil køre selv de mindste benzinbiler op til 37.000 kroner dyrere.

Længe ventet funktioner springer ældre Polestar 2-modeller over

Mens ejere af den nyere Polestar 4 kan glæde sig til en stor opdatering, får den ældre Polestar 2 ikke flere ellers længe ventede funktioner.

Ejere af ældre Polestar-modeller skal kigge langt efter en række nye funktioner.

Modsat den både noget større og nyere Polestar 4 får Polestar 2 ikke flere ellers længe ventede funktioner.

Bilmærket har netop udsendt en omfattende softwareopdatering under navnet P4.3.0 til den nyere elbil Polestar 4.

Opdateringen åbner blandt andet muligheden for det såkaldte ‘camping mode’, så bilen kan opretholde en behagelig temperatur i kabinen over længere tid.

Funktionen har i årevis været kendt fra Tesla. Ligesom Volkswagen for nylig rullet en lignende løsning ud til sine elektriske modeller.

Derudover giver opdateringen ejere af Polestar 4 adgang til såkaldt Vehicle-to-Load, der gør det muligt at trække strøm fra højspændingsbatteriet til eksempelvis husholdningen.

Android Automotive OS 15 og digital nøgle til Polestar 4

Ifølge oplysninger fra Polestar kan bilen med en særlig adapter levere op til 3,3 kilowatt strøm til alt fra kølebokse til værktøj.

Samtidig opgraderes infotainmentsystemet i Polestar 4 til det nyere Android Automotive OS 15, hvilket sikrer hurtigere responstid og højere sikkerhed.

Bilejere med en kompatibel Android-telefon fra eksempelvis Google eller Samsung kan nu også benytte mobilen som digital nøgle til at låse og starte bilen.

Tidligere var funktionen med digital nøgle kun forbeholdt brugere med en Apple-enhed, men nu udvides adgangen altså markant.

For ejerne af den ældre Polestar 2 er der til gengæld intet nyt i vente fra den store softwarepakke.

Softwareopdateringen gælder nemlig udelukkende for Polestar 4 og springer fuldstændig den ældre Polestar 2 over.

Dermed må ejerne af Polestar 2 fortsat undvære både campingtilstand, strømudtag fra batteriet og den nyeste generation af styresystemet.

Over for Boosted bekræfter Polestar i Danmark, at Polestar 2 må undvære en række nye funktioner.

– Der er ingen planer om at udvikle disse to funktioner til Polestar 2-platformen, som adskiller sig både teknisk og software-mæssigt fra Polestar 4, siger pressechef Steffen Høj til Boosted.

Pressechefen bemærker omvendt, at den nye software-opdatering rulles ud til alle Polestar 4-modeller.

DEBAT: Kinesiske biler koster alle europæiske job, mener Karsten

0

Debatten om Årets Bil 2027 – den lille ID. Polo – har fået Karsten J. til tasterne. Han mener, kinesiske biler udkonkurrerer europæiske mærker som Volkswagen og truer arbejdspladser.

Jeg er en gammel herre, som egentlig ikke har så meget forstand på biler.

Men jeg følger alligevel nøje med i udviklingen omkring kinesiske biler og europæiske arbejdspladser.

Når jeg ser på debatten om biler som Volkswagen ID. Polo og kåringer af årets bil, undrer jeg mig over retningen på det europæiske bilmarked.

Man kan jo bare lade være med at købe europæiske biler og i stedet gå helt over til kinesiske biler.

Så slipper vi da også for den såkaldt forurenende fabrikation her i Europa.

På overfladen kan det måske lyde som en nem og bekvem løsning for både forbrugerne og den grønne samvittighed.

Når kinesiske biler udkonkurrerer europæiske bilmærker

Men jeg frygter alvorligt for, hvad der sker den dag, kineserne har udkonkurreret alle de europæiske bilproducenter.

Når konkurrencen først er slået ihjel, behøver præsident Xi nemlig ikke længere at give statslige tilskud til de kinesiske biler.

Derefter må europæerne blot betale fuld pris for bilerne, hvis de da overhovedet har nogle penge tilbage til den tid.

Samtidig vil konsekvenserne for vores egen industri og økonomi være til at tage og føle på.

Der vil efterhånden være meget få arbejdspladser tilbage i både Tyskland og Danmark til de næste generationer.

Spørgsmålet er, om vi gamle bare kan trække på skuldrene og sige, at vi ikke behøver at bekymre os om fremtiden.

Karsten J.

Har du en mening om bilindustrien? Send den som et debatindlæg til Boosted-redaktionen – skriv til [email protected].

Zeekr har nu solgt 4.000 biler og åbner tre nye bilhuse

Zeekr melder om 4.000 biler på de danske veje siden debuten sidste sommer. Nu gør tre af mærkets forhandlere klar til at åbne bilhuse med både salg og værksted.

Der er snart tre nye steder at prøvekøre en Zeekr i Danmark. Det kinesiske bilmærke udvider i Silkeborg, Køge og Sønderborg, hvor der også bliver værksted på hver adresse.

Ifølge Zeekr Danmark er hele 4.000 af mærkets elbiler kommet ud på danske veje, siden det rykkede ind på markedet i juni 2025. De tre nye bilhuse ventes at være klar til at sælge biler i begyndelsen af 2027.

Her åbner Zeekr tre nye bilhuse

VIA Biler tager Silkeborg, Bjarne Nielsen åbner i Køge, og Pedersen & Nielsen står for afdelingen i Sønderborg. Alle tre sælger allerede Zeekr og skal nu bygge lokaler om til de nye afdelinger.

Placeringen er blandt andet valgt ud fra, hvor mærkets kunder bor, oplyser Zeekr. Med udvidelsen går mærket fra seks til ni udstillingslokaler og fra 11 til 14 servicesteder.

Zeekr har nu solgt 4.000 biler og åbner tre nye bilhuse
Foto: Zeekr

Anden udvidelse på få måneder

Boosted skrev i august, at Zeekr ville føje fem værksteder til sit danske netværk. Det gav mærket servicepunkter i blandt andet Slagelse og Esbjerg. I de tre nye afdelinger samler forhandlerne prøvekørsler, salg og service under samme tag.

Fra januar 2026 til og med oktober 2026 blev der indregistreret 3.034 nye Zeekr-personbiler i Danmark, viser tal fra Mobility Denmark.

Åbningerne falder omkring samme tid som næste modelopdatering. Den opdaterede Zeekr 7X ventes i de danske bilhuse i januar 2027.

Porsche 911: Fra 901 til 992 – få styr på generationerne

0

Porsche 911 ligner stadig sig selv efter mere end 60 år. Men hvad skiller generationerne ad, og hvad betyder Carrera, Targa, Turbo og GT3 egentlig?

Da Porsche viste sin nye sportsvogn i Frankfurt i 1963, hed den 901. Den skulle afløse 356 og havde en ny sekscylindret boxermotor placeret bagtil. Året efter begyndte serieproduktionen, men en indsigelse fra Peugeot fik fabrikken til at ændre navnet til 911.

Siden har 911-navnet overlevet både nye motorer, større karrosserier og skiftet fra luft- til vandkøling. Generationerne har derimod fået forskellige interne typekoder, som i dag bruges flittigt af både ejere og forhandlere.

En 997 er altså også en 911. Koden fortæller, hvilken generation bilen tilhører, mens Carrera, Targa, Turbo og GT3 fortæller noget om varianten. Betegnelserne beskriver ikke alle det samme: Targa handler om tagkonstruktionen, mens Turbo og GT3 er forskellige grene af modelprogrammet.

Fra 901 til 992: Otte generationer af Porsche 911

Ifølge Porsches historiske oversigt har 911 udviklet sig gennem otte generationer. De første forbindes med klassiske betegnelser som urmodellen og G-modellen. Fra 964 og frem er de trecifrede typekoder blevet den almindelige måde at skelne generationerne på.

Årstallene kan variere mellem oversigter, fordi præsentation, produktionsstart og modelår ikke altid falder sammen. Desuden fortsætter enkelte varianter, mens deres efterfølgere introduceres. Tabellen viser de overordnede generationsperioder med udgangspunkt i præsentation og produktion.

GenerationPeriodeMotorkølingVigtige kendetegn
Oprindelig 911, først vist som 9011963–1973LuftkølingGrundformen etableres; serieproduktion fra 1964
G-model1973–1989LuftkølingMarkante stødfangere; første serieproducerede 911 Turbo
9641988–1994LuftkølingCarrera 4 indfører firehjulstræk i det almindelige 911-program
9931993–1998LuftkølingSidste luftkølede generation
9961997–2005VandkølingNy motorkonstruktion og første GT3
9972004–2012VandkølingRunde forlygter vender tilbage; senere introduceres PDK
9912011–2019VandkølingLængere akselafstand; Carrera får senere turbomotorer
992Fra 2018VandkølingMere digital teknik; GTS får T-Hybrid ved opdateringen i 2024

G-modellen blev introduceret i 1973 til modelår 1974. Tilsvarende blev 992 præsenteret i 2018 med markedsintroduktion i 2019. Derfor kan begge årstal optræde i beskrivelser af samme generationsskifte.

En anden kode er 930, der betegner den første 911 Turbo. Den hører til G-modellens æra og tæller ikke som en selvstændig, niende generation. Modelnavnet 911 følger altså ikke typekodernes talrække.

964 og 993 afsluttede den luftkølede æra

Den oprindelige bil og G-modellen etablerede meget af det, som stadig forbindes med 911: de runde forlygter, den skrånende bagende og motoren bag bagakslen. Designet blev oprindeligt formet af Ferdinand Alexander Porsche og hans team.

Med 964 kom en omfattende teknisk fornyelse under et velkendt karrosseri. Carrera 4 bragte firehjulstræk ind i det almindelige modelprogram, mens Carrera 2 fortsatte med baghjulstræk. ABS, servostyring og en automatisk hækkspoiler var blandt generationens øvrige nyheder.

Efterfølgeren 993 fik blandt andet en ny multilink-bagaksel og et mere afrundet karrosseri med lavere forskærme. For mange entusiaster er dens vigtigste historiske rolle dog, at den blev den sidste luftkølede 911-generation.

Det gør 993 til et klart skel i historien. En 911 fra 1990’erne kan ligge på begge sider af skiftet, så årgangen alene er ikke altid tilstrækkelig til at identificere teknikken.

Hvorfor gik 911 fra luftkøling til vandkøling?

I de luftkølede motorer hjælper en blæser med at føre luft hen over motorens køleribber. Motorolien spiller også en væsentlig rolle i varmeafledningen. Luftkøling betyder derfor ikke, at olien kun bruges til smøring.

Med 996 skiftede 911 til væskekøling, normalt omtalt som vandkøling. Her cirkulerer kølevæske gennem motoren og afgiver varme via kølere. Systemet giver bedre mulighed for at styre temperaturen i motorens forskellige dele.

Ifølge producentens tekniske historieskrivning hang skiftet sammen med blandt andet strengere emissionskrav og indførelsen af topstykker med fire ventiler pr. cylinder. Vandkølingen var dermed en del af en større omlægning af motoren.

Den første 996 Carrera havde en 3,4-liters motor med 300 hk. Samtidig fik bilen et nyt karrosseri og forlygter, som brød med de traditionelle runde lygter. Kombinationen gjorde generationsskiftet usædvanligt tydeligt.

Boxermotoren forsvandt derimod ikke. Betegnelsen beskriver de vandretliggende cylindre, mens luft- og vandkøling beskriver, hvordan motoren slipper af med varmen.

Porsche 911: Fra 901 til 992 – få styr på generationerne
De runde forlygter og de høje forskærme har gjort Porsche 911 let at genkende siden 1960’erne. Her ses en klassisk model fra den luftkølede æra. Foto: Pexels

997, 991 og 992: Hvad betyder punktum og et ekstra tal?

Med 997 vendte de runde forlygter tilbage. Generationen begyndte med Carrera og Carrera S i 2004, og ved opdateringen i 2008 fik Carrera-modellerne blandt andet nye motorer med direkte benzinindsprøjtning og mulighed for PDK-dobbeltkoblingsgearkasse.

De tidlige biler kaldes ofte 997.1, mens de opdaterede betegnes 997.2. Samme princip bruges om 991.1 og 991.2 samt 992.1 og 992.2. Punktummet markerer en udviklingsfase inden for generationen.

Det betyder dog ikke, at alle varianter fik samme teknik på samme tidspunkt. Carrera, Turbo og GT-modellerne skal derfor undersøges hver for sig, hvis man vil kende motor og gearkasse præcist.

991 voksede blandt andet med ti centimeter mellem akslerne. Ved Carrera-opdateringen præsenteret i 2015 kom treliters turbomotorer i stedet for sugemotorerne. En sugemotor trækker luft ind uden hjælp fra en turbolader.

Efterfølgeren 992 blev præsenteret i 2018. Ved opdateringen i 2024 introducerede GTS-modellerne T-Hybrid med en 3,6-liters boxermotor, elektrisk assisteret turbolader og en elmotor i gearkassen. Det er ikke en plug-in-hybrid, der skal oplades fra en ladestander.

Carrera: Det velkendte navn med flere betydninger

Carrera-navnet stammer fra Carrera Panamericana, det mexicanske landevejsløb, hvor Porsche opnåede succes i 1950’erne. Navnet blev brugt på andre modeller før 911 og forbindes blandt andet med den berømte Carrera RS 2.7 fra 1970’erne.

I nyere generationer er Carrera navnet på den brede del af 911-programmet. En Carrera S er en kraftigere variant end den tilsvarende Carrera, mens tallet 4 angiver firehjulstræk. Carrera 4S kombinerer de to betegnelser.

GTS står for Gran Turismo Sport og betegner en sportsligere variant med sin egen kombination af motor, undervogn og udstyr. Indholdet har ændret sig mellem generationerne.

En 997 Carrera 4S er dermed en 911 fra 997-generationen med firehjulstræk og S-variantens teknik. Navnet fortæller dog ikke alene, om bilen er før eller efter opdateringen, eller hvilken gearkasse den har.

Targa og Turbo: Tagkonstruktion og topmodel

Targa blev vist i 1965 og kom i produktion i 1966. Navnet henviser til Targa Florio-løbet på Sicilien. Den oprindelige løsning kombinerede en fast sikkerhedsbøjle med et aftageligt tagstykke.

Konceptet har siden ændret sig markant. I 993, 996 og 997 fik Targa et stort glastag, som kunne skydes bagud. Da 991 Targa kom i 2014, vendte den markante bøjle tilbage sammen med en elektrisk betjent tagmekanisme. Det fremgår af producentens gennemgang af Targa-historien.

Turbo betegner derimod en særskilt højtydende modelgren. Den første serieversion blev præsenteret i 1974 som 930 med en treliters turbomotor og 260 hk. Senere generationer fik blandt andet to turboladere og firehjulstræk.

Her opstår en almindelig misforståelse: En Carrera med turbomotor er ikke automatisk en 911 Turbo. Fra den opdaterede 991-generation fik Carrera-modellerne også turboladere, mens Turbo-navnet fortsatte som betegnelse for en særskilt model.

GT3: Motorsporten kommer tættere på gadebilen

Den første GT3 blev præsenteret i 1999 som en del af 996-generationen. Den havde en 3,6-liters sugemotor med 360 hk og blev udviklet som en indregistreret sportsvogn med tydeligt fokus på banekørsel.

Siden har GT3 fastholdt sugemotoren gennem flere generationer. Hvor Turbo-modellerne kombinerer stor motorkraft med komfort og omfattende udstyr, prioriterer GT3 blandt andet høje omdrejninger, præcis undervogn og aerodynamik. Producentens historiske GT3-oversigt beskriver udviklingen fra 996 til 992.

GT3 RS går længere i retning af banekørsel. Touring-pakken giver derimod GT3 et mere diskret udtryk uden den almindelige GT3-models store faste bagvinge. Touring er derfor stadig en GT3, og GT3 er ikke en turbomodel.

For brugtbilskøbere er den fulde betegnelse afgørende: generation, udviklingsfase, variant og gearkasse. En 997 Carrera 4S, en 991.2 Carrera og en 992 GT3 deler grundidé og modelnavn, men motorer, drivlinjer og formål er vidt forskellige.

Folketinget fortsætter – strammer regler for vanvidskørsel til december

Det skal være nemmere for staten at tage bilerne fra endnu flere vanvidsbilister. Folketinget går videre med stramninger af reglerne for vanvidskørsel.

Flere skal kunne straffes for vanvidskørsel.

Det mener regeringen, der derfor vil stramme reglerne på området.

Blandt andet skal det være nemmere at straffe bilister, der kører spiritus- og narkopåvirket rundt i trafikken. Desuden skal særlig hensynsløskørsel også straffes hårdere.

Under førstebehandlingen af lovforslaget kom det frem, at Venstres Peter Juel-Jensen vil have et værktøj, som man ifølge ham allerede bruger i Norge.

Længere nord på bilforhandlere- og udlejere se, om bilister er dømt for vanvidskørsel på forhånd.

Men Danmarksdemokraterne vil ikke ubetinget støtte den slags. Det siger retsordfører Hans Kristian Skibby.

Det hele skal klappes af med EU og GDPR-regler, lyder det fra partiet.

– Ordføreren er i hvert fald enig med ordføreren i, at det ikke er bilen af egen drift, der kører vanvidskørsel.

– Så langt tror jeg de fleste her i kongeriget og i særdeleshed også i Folketinget nok godt kan blive enige, sagde Hans Kristian Skibby fra Folketingets talerstol.

Debatten fandt sted samme uge, som bilmærkernes brancheforening Mobility Denmark brugte Christiansborg som ramme for en konference om netop vanvidskørsel.

Direktør Mads Rørvig mener nemlig, at bilmærkerne og deres forhandlere bliver alt for hårdt og hurtigt ramt af reglerne, som de ser ud nu.

– Både trafiksikkerheden og retssikkerheden fortjener at blive taget alvorligt.

– Det behøver ikke være et enten-eller. Loven kan sagtens være hård over for vanvidsbilisterne og samtidig fair over for ejere i god tro. Nu er det op til politikerne at sikre, at dagens debat bliver startskuddet til en mere præcis lov.

Om der er opbakning til bilbranchens synspunkter, vides endnu ikke. Folketinget har først spørgsmålet om vanvidskørsel på dagsordnen igen den 8. december.

Allerede to dage efter skal foreslaget igennem tredje og sidste behandling. Formentlig så det kan være lov allerede fra 1. januar 2027.

BMW tøver – fysiske knapper kommer kun måske tilbage

0

En ellers massiv kritik af den manglende fysiske betjening kan ikke få BMW til at sige hverken ja eller nej til knapper i nye biler. Heller ikke selvom konkurrenterne siger klart ja.

De seneste år har BMW haft mere end travlt med at rydde ud i antallet af fysiske knapper.

Nye meldinger fra München tyder dog på, at BMW tøver og siger både ja og nej til fysiske knapper i nye biler.

Hidtil har mærket holdt stædigt fast i, at skærme og stemmestyring giver et mere moderne udtryk og friere rammer for designerne.

Over for mediet CarExpert BMW’s øverste chef i Australien Vikram Pawah forklaret, at det især er folk over 45, der foretrækker at trykke sig rundt i menuer og bruge stemmekommandoer i stedet for egentlige knapper.

Samtidig oplever stadigt flere bilister at de mister fokus i trafikken, fordi simple ting som at justere kabinens temperatur kræver tryk på en skærm.

Nogle gange flere tryk.

Derfor åbner Claudia Maier, der er chef for digital teknologi i Neue Klasse-modellerne hos BMW, nu døren på klem for justeringer.

Nogle knapper kan vende tilbage – måske

– Vores koncept med den rette information på det rette tidspunkt og på den rette måde har vi stor tiltro til.

– Men selvfølgelig skal man altid lytte til kundernes feedback. Hvis der er stor efterspørgsel på bestemte ting, tager vi os altid af det, siger Claudia Maier.

Dermed lover tyskerne ikke at genindføre de mange knapper fra klassiske modeller som 2000’ernes 3-serie og 5-serie. Men det et comeback til knapperne er heller ikke udelukket.

Claudia Maier peger konkret på, at klimabetjening og knapper på rattet kan vende tilbage, hvis bilkøberne efterspørger det tydeligt nok.

En væsentlig årsag til mærkets tøven handler dog også om benhård økonomi i bilproduktionen i München.

Fysiske knapper kræver ekstra ledninger, hardware og montering, hvilket løber op for en producent, der sælger over to millioner biler årligt.

Konkurrenten indrømmer at have fjernet for mange knapper.

Ved at benytte den samme standardiserede trykskærm på tværs af modelprogrammet sparer fabrikken store summer sammenlignet med skræddersyede knapper.

Mens den bayerske bilproducent fortsat vakler mellem skærme og knapper, har flere rivaler allerede taget konsekvensen af kundernes utilfredshed.

Eksempelvis krøb konkurrenten Mercedes i oktober til korset og indrømmede åbent, at mærket havde fjernet for mange fysiske knapper i sit nuværende modelprogram.

Svensk bilmærke er gået konkurs – sælger alle biler på auktion

0

Det svenske NEVS skulle have været Saabs arvetager. Men nu slukkes drømmen om elbilen Emily GT. Resterne sælges på auktion i Sverige.

Det sidste rest af arven efter Saab Automobile skal nu sælges på auktion.

NEVS, der har ligget i dvale de sidste tre år, har ikke formået at finde en køber eller pengene til at realisere elbilen “Emily GT”, som ellers er udviklet på rekordtid af tidligere Saab-folk.

Bare ni måneder tog det at få de første prototyper ud at køre.

Samtidig løb NEVS – eller National Electric Vehicle Sweden – tør for penge. Og torsdag i denne uge gik den ikke længere.

I denne uge kan auktionhuset Klaravik, som også solgte ud af de sidste, ægte prototyper fra Saab, meddele, at fire eksemplarer af Emily GT skal på auktion.

Så sent som i maj i år fortalte bilmærkets direktør Nina, at hun nægtede at give op.

Det selvom en libanesisk forretningsmand, der i 2023 indgik en aftale om købet af netop Emily GT, i sidste ende løb fra alle sine løfter.

Siden har der været stille omkring elbilen.

Blandt andet ville libaneserne stik imod aftalen ikke gennemføre en produktion Saabs tidligere fabrikshaller i Trollhättan.

Og nu synes alt håb altså at være dømt ude.

– Vi har båret os igennem denne rejse med stolthed. Nu er det tid til, at nogen andre tager over og bærer arven videre. Noget så ikonisk som det her fortjener en fremtid, siger direktør Nina Selander.

Det engelske bilmagasin Top Gear var et af de få medier, der nåede at få journalister bag rattet af Emily GT.

– Det er et færdigt design og en komplet teknologi.

– Det er utroligt, hvad de har lavet på 10 måneder. Er dette fremtiden for elektrificering? Jeg ved det ikke, men jeg glæder mig til at finde ud af det, sagde Top Gears Tom Ford.

Mediet roste især bilen, der har fire elmotorer – en ved hvert hjul – for sine køreegenskaber. Der var planer om et 175 kWh-stort batteri og en rækkevidde op til 1.000 kilometer.

Det er dog allerede tre år siden, bilerne var i hænderne på de engelske journalister.

Og på den tid er elbilernes udvikling stukket af, alt imens Emily GT formentlig har ligget stille.

Udover elbilerne sælger NEVS projektet Sango, der skulle have været en førerløs taxa. Spørgsmålet er, hvad det kan indbringe.




Sverige riskerer at løbe tør for brændstof om et par dage

0

Om nogle dage forsvinder den afgiftsrabat på diesel- og benzin, som svenskerne lige nu nyder godt af. Det får branchen til at frygte, at landet bliver tørlagt for brændstof.

Et kommende prishop på tankstationerne på den anden side af Øresund skaber nu frygt for hamstring og tomme tanke i landdistrikterne.

Nye oplysninger fra brancheorganisationen Drivkraft Sverige viser, at Sverige risikerer at løbe tør for brændstof.

Baggrunden er, at den midlertidige svenske afgiftsnedsættelse på benzin og diesel udløber ved udgangen af denne måned.

Udsigten til dyrere brændstof får branchen til at forudse et kæmpe ryk af bilister, der vil sikre sig billigere brændstof, mens den slags stadig kan fås.

Brændstofbranchen frygter, at det pludselige pres vil få udvalgte tankstationer til helt at løbe tør for brændstof.

Risikoen er især overhængende på tankstationer i de svenske landdistrikter, hvor afstanden mellem stationerne er langt større end i byerne.

Frygter alvorlige konsekvenser for redningstjenester og hjemmeplejen

– Den situation vil vi undgå, siger Anna Törner, administrerende direktør for brancheorganisationen Drivkraft Sverige, til nyhedsbureauet TT.

Ifølge direktøren kan tomme standere få alvorlige konsekvenser for både redningstjenester, hjemmepleje og den nødvendige virksomhedstransport.

Hos den svenske energimyndighed lyder vurderingen dog, at brændstofforsyningen er stabil på landsplan, og der er i øjeblikket ingen planer om rationering.

Pressemedarbejder Ola Westberg understreger alligevel over for TT, at det er vigtigt, at offentligheden ‘handler ansvarligt’ for at undgå at skabe mangler.

Som Boosted tidligere har kunnet fortælle, har Sverige lånt fem milliarder kroner for skrue afgiften på brændstof ned under EU’s miniumsniveau.

Danmark sænker afgiften med to kroner men hæver motorgebyrer

Herhjemme forsøgte Dansk Folkeparti i sommer at få Folketinget med på at følge den svenske linje.

Det skete aldrig.

I stedet blev partiet enige med regeringen om at sænke afgiften med, hvad der svarer til en besparelse 2 kroner pr. liter.

Til gengæld siger samtlige gebyrer på motorområdet. Stigningerne har Boosted samlet i en oversigt, som du finder her.