Hvorfor er det så svært at få drømmen om et nyt elbilmærke til at gå i opfyldelse? Det har CNBC set nærmere på.
At få den første bil ud på vejen burde være øjeblikket, hvor et nyt bilmærke kan ånde lettet op. Men for flere elbilproducenter er det i stedet blevet begyndelsen på den sidste kamp for at overleve.
Finansmediet CNBC undersøgte allerede i april 2024 fænomenet. Og siden har både Fiskers sammenbrud og Canoos konkurs understreget, hvor langt der er fra en lovende elbil til en levedygtig bilproducent.
En af de centrale forklaringer i CNBC’s gennemgang er, at nye producenter undervurderer, hvor længe de skal bruge penge, før forretningen kan stå på egne ben.
Udvikling, sikkerhedstest, produktionsudstyr og aftaler med leverandører skal betales, længe før kunderne får nøglerne til de solgte biler. Derefter følger regningerne til levering, værksteder, reservedele og garantiarbejde.
Og mens den første bilmodel endelig begynder at give omsætning, skal næste bil udvikles. Pengene fra den første kapitalindsprøjtning skal altså række ind i en periode, hvor virksomheden både bygger biler og fortsætter med at investere.
En typisk forsinkelse rammer derfor fra to sider: Indtægterne kommer senere, mens udgifterne fortsætter.
Fabrikken skal have flere biler gennem porten
Bilproduktion har også et problem, som en flot præsentation og et fint design sjældent afslører: Udgifterne afhænger voldsomt af, hvor mange biler der faktisk bliver bygget.
Værktøj, produktionslinjer og udvikling skal betales, uanset om salget lever op til forventningerne eller ej. Kommer der færre ordrer, skal udgifterne fordeles på færre biler.
Leverandørerne kan have investeret i udstyr til en langt større produktion. De investeringer forsvinder heller ikke, fordi bilmærket må skrue ned.
Her opstår en vanskelig balance. Producenten skal sælge nok biler til at få omkostningerne ned, men bilen skal allerede fra starten være attraktiv (også prismæssigt) nok til at lokke kunder væk fra konkurrenterne.
Fisker lejede sig til erfaring – og faldt alligevel
En mulig genvej er at betale en erfaren bilfabrik for at stå for produktionen. Det skete med Fisker Ocean, som blev bygget hos Magna Steyr i Østrig.
Fisker slap dermed for at opføre sin egen samlefabrik. Men udvikling, leverandøraftaler, software, salg og kundernes problemer skulle stadig håndteres.
Den 17. juni 2024 søgte driftsselskabet Fisker Group konkursbeskyttelse i USA. Magna oplyste i sin årsrapport for 2024, at produktionsaftalen om Ocean blev ophævet i årets tredje kvartal.
Også den danske forretning faldt. Boosted har tidligere beskrevet konkursen i Fiskers danske datterselskab.
Det samme skete for selskabet Canoo. Den 17. januar 2025 meddelte virksomheden, at den havde indgivet konkursbegæring under Chapter 7 og indstillede driften. Forsøgene på at skaffe finansiering var mislykkedes, oplyste selskabet.
Tesla og BYD har valgt mere kontrol
CNBC fremhæver Tesla og BYD som eksempler på producenter, der selv står for en stor del af arbejdet og komponenterne.
Det giver bedre mulighed for at få udvikling og produktion til at spille sammen. Til gengæld kræver det store investeringer på forhånd. At eje mere af produktionen er derfor heller ingen billig adgangsbillet til bilbranchen.
For bilkøberne fortsætter problemers desværre efter et bilmærkes sammenbrud. Boosted har blandt andet beskrevet en Fisker Ocean med over 40 registrerede fejlkoder og problemerne med software og internetforbindelse efter konkursen.
Se videoen fra CNBC:
