Som bilmærke findes Fisker Inc. ikke længere. Men bilerne er der stadig. Og nogle af dem er fyldt med fejl. Hele 40 af dem.
Fisker Inc. er for længst gået konkurs. Men bilmærket nåede at få produceret godt 11.000 biler, før produktion stoppede i marts 2024, og det hele siden gik konkurs.
Tilbage står frustrerede ejere med biler der hverken er færdigudviklet eller nogen som helst form for orgnaistation bag sig.
Det, der er, er Fiskers software, nogle mekanikere og ejerforening.
En af dem, der har der har rodet med Fisker Ocean, er mekanikeren George. Hans arbejdet blev tilmed gjort mere besværligt af, at bilens mange fejl kom og igen.
I alt havde bilens interne systemer gemt over 40 fejlkoder. Flere af dem gik på bilens styreboks. Og det efterlader en bil, der virkelig opfører sig mærkeligt.
Nogle af fejlene kan slet ikke genskabes, selvom bilen siger, at de er der. Eller i hvert fald har været til stede for et øjeblik siden.
En af fejlene får bl.a. bilen til at sætte ud uden varsel.
– Når det sker, har man ikke lyst til at ligge midt på vejen, siger mekanikeren, der helt åbenlyst ikke er tryg ved situationen.
De bilister, der nåede at smide penge efter en Fisker Ocean, er i det hele taget dårligt stillet. Op til konkursen forsøgte mærket med den danske Henrik Fisker i spidsen at sælge biler uden nogen form for fabriksgaranti.
Efter bilmærkets konkurs forsvandt internetforbindelsen i tusindvis af Fisker Ocean. Desuden endte det hele i et slagsmål om software mellem et større leasingsselskab og vrede Fisker-ejere.
Henrik Fisker gik ikke selv konkurs, da Fisker Inc. drejede nøglen om for sidste gang. I april 2024 satte han dog sin villa i Hollywood Hills til salg. Allerede dengang var huset mere værd end hele bilmærket.


