Polestar dumper endnu en test – værst af alle

Kinesisk ejede Polestar ligger sammen med søstermærket Volvo helt i bund, når det kommer til de smartphone-apps, der følger med bilerne. Tesla klarer sig omvendt bedst.

Annonce

En app til en elbil er måske ikke livsnødvendig. Men i mange tilfælde gør den livet med en elbil lettere.

Der er dog stor forskel på, hvad bilisterne synes om de apps, der følger med bilerne. Faktisk er der også stor forskel mærkerne imellem.

Det viser den seneste opgørelse på området fra det amerikanske forbruger-organ J.D. Power. Ifølge opgørelsen bruger 90 procent af elbil-ejere i dag en eller flere apps, som deres biler er forbundet med.

Men det er altså langt fra alle apps, som bilmærkerne får udviklet, der klarer sig lige godt, hvis man spørger bilisterne.

Annonce

LÆS OGSÅ: Nye tal: Danske biler er allerede grønnere end forventet

Generelt svarer 38 procent af bilisterne, at de har problemer med at opnå forbindelse mellem appen og selve bilen. J.D. Power har inddelt bilmærkerne på en skala, der går fra 0 til 1.000 point. Desuden har man skilt såkaldte ‘premium-mærker’ og hverdagsbiler ad.

Det amerikanske forbruger-organ betragter både Tesla og Polestar som premium-mærker, men der er stor forskel på, hvordan ejerne oplever de muligheder, som de via apps på deres telefoner får i bilerne.

Bedst står det til hos Tesla, der scorer 847 point ud af 1.000 mulige. Herefter følger Mercedes og BMW, før det bliver sydkoreansk hos Genesis.

Bundplaceringer er forbrugerne til gengæld klar til at give både Volvo og Polestar, omend Jaguars app ‘Remote’ lige kiler sig ind mellem de to bundpropper.

Men det kan faktisk godt stå værre til. Ovre hos hverdagsbilerne dumper Volkswagen, VinFast og Subaru med et brag. Subarus ‘Solterra Connect’ opnår i undersøgelsen kun 677 ud af de 1.000 mulige point. Nok til den absolutte bundplacering.

Interessant er det imidlertid, at Tesla – trods en topplacering – langt fra leverer en fejlfri app. Faktisk svarer omkring 30 procent af de Tesla-ejere, der bruger appen, at der er problemer med forbindelsen til bilerne. Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2022.

Artiklen fortsætter efter dette:

Tesla forklarer det selv med et stigende brug af appen. Det presser nemlig bilmærkets netværkskapacitet, lyder det. Meget apropos Tesla har mærket netop smidt endnu en kæmpe nyhed i Danmark. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Polestar dumper endnu en test - værst af alle
Credit: J.D Power
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annoncelink

Spar på din bilforsikring:

Annonce

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annoncelink
Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce
Annoncelink

Tjek din pris - helt gratis: