I den amerikanske by Oakland er man nu begyndt at erstatte trafiklys med stopskilte, fordi nogen stjæler trafiklysene, der indeholder kobber.
Kobber er ikke bare det 29. grundstof i det periodiske system. Metallet er også særdeles værdifuldt, og det er begyndt at blive et alvorligt problem i den amerikanske by Oakland.
Nogen skærer ganske enkelt byens trafiklys ned for at stjæle kobberet i de ledninger, trafiklyset bl.a. består af.
Det skriver CBS News.
Ifølge lokale og forretningsindehavere er det byens hjemløse, der skærer trafiklysene ned, stjæler dem og tager kobberet, som de håber at kunne sælge videre.
LÆS OGSÅ: Haas indrømmer at være skyld i kæmpe Kevin Magnussen-fejl
Bystyret i Oakland har nu sat ind med en midlertidig, men langt billigere løsning. Der, hvor der mangler trafiklys, er der i stedet sat stoptavler op.
I begyndelsen erstattede bystyret ellers de bortkomne lyskryds, når de forsvandt. Men når lysreguleringen igen var på plads, gik der ikke længe, før de igen var væk.
Ifølge Tam Le, der er mekaniker i byen, er der kun én måde at sætte en stopper for tyverierne på. Det handler om at give de hjemløse bedre forhold.
Trafiklys er dog ikke det eneste, der forsvinder fra gaden. Det gør bilerne også. Visse steder i USA er det så stort et problem med biltyverier, at de biler, der bliver fundet forladt igen, fylder hele gader. Politiet har ikke nok opbevaringsplads. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!