En til hvert hjul – det arrige koncept er M-afdelingens første skridt i retningen af elbilen.
Bevares, BMW siger godt nok, at M-afdelingen har haft én – ganske givet flere – finger med i spillet udviklingen af SUV’en iX M60. Men nogen rigtig eldrevet M-model er det ikke. Den kommer måske først med M-afdelingens bud på en i4.
BMW/M-afdelingen vil ikke rigtig sige andet, end at de tester på livet løs. Bilen, du herunder kan få korte glimt af, har fire elmotorer. En til hvert hjul. Tyskerne vil dog gerne fortælle, at de i bilen tester et helt nyt firehjulstræk. Det hedder dog stadig M xDrive.
BMW siger, at det nye firehjulstræk selv – og det på et splitsekund – kan regne ud, hvor meget eller hvor lidt moment der skal fordeles til hvert hjul. Det hele afhænger af, hvor hårdt manden bag rattet trykker på speederen eller drejer på rattet – eller begge dele på samme tid.