18-årig blæste forbi lasermåling – “Hun må ikke køre bil længere”

Arkivfoto: presse-fotos.dk

Mandag eftermiddag blæste flere bilister på fartgrænsen på Stensbjergvej i Køge. Uheldigvis for dem stod politiet samme sted.


Mandag eftermiddag i denne uge havde en hel del bilist meget lidt til overs for hastighedsgrænsen på Stensbjergvej i Køge. For nogle af dem betyder det nu, at de skal finde en kørelærer. I hvert fald hvis de ønsker at beholde kørekortet.

En af dem, en 18-årige kvinde, har fået kørselsforbud. Hun fløj nemlig forbi færdselspolitiets lasermåling med 89 km/t. Hun måtte 50 km/t. Og fordi hun som meget ung bilist har kørekortet ‘på prøve’ i tre år, må hun nu slet ikke køre bil.

I hvert fald ikke før hun har bestået en ny køre- og teoriprøve. Hun skal også betale en klækkelig bøde.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:




Den 18-årige var dog ikke den eneste, som havde en tung højrefod i går. På samme strækning kom en 37-årig mand kørende i en varevogn kl. 15.37. Politiet målte ham til at køre 85 km/t.

Derfor blev han vinket ind til siden og gjort bekendt med, at han står til en betinget frakendelse. Også den 37-årige står til at skulle spytte et klækkeligt beløb i statskassen. Derudover blev to bilister målt til at køre mere end 30 procent for hurtigt. De kan forvente både bøde og et klip hver, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Artiklen fortsætter efter reklameblokken:


Artikler og reklamelinks:
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist, og så er han webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over syv år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk