Annonce:

Kommune erkender ‘nederlag’ over for bilister

Hullerne i vejene i Odense lappes konstant. Men de opstår næsten lige så hurtigt igen, lyder det fra en presset kommune.

Annonce:

Bilisterne i Odense er ikke i tvivl. Og selv hos kommunen kan man sagtens se problemet. For det er ikke til at tage fejl af.

Vejene i Fyns største by er fyldt med huller. Faktisk er der så mange huller, at nye huller opstår, lige så snart et andet bliver lappet.

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Det er vintervejret, der får skylden. Det har nemlig været en hård omgang for asfalten – og det ikke bare i Odense men i hele landet.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

LÆS OGSÅ: Endnu et dansk bilfirma har givet op: “Det er rettidig omhu”

– Der er kommet store mængder vand. Når det veksler mellem frost- og tøvejr, trænger vandet ned i asfalten, og det er umuligt at forudse, hvor hullerne vil opstå.

– Derfor lapper vi hullerne så hurtigt, som vi kan, men vi må også erkende, at nye konstant opstår.

– Og det bliver nok først bedre, når vi kommer så langt hen på året, at vi har en konstant temperatur med plusgrader og bedre vejr, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (C).

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Vejret er dårligt nyt for det grundlag, asfalten lægges på – den såkaldte vejkasse. Mange steder er der så vådt, at svage punkter får asfalten til at gå i stykker.

Funktionsleder for vejdrift i Odense Kommune, Heine Risom, er udmærket klar over, at lapningen af vejene er en midlertidig løsning, og at de lappede huller ikke er behagelige at køre over.

– Lappede huller er ikke behagelige at køre over, men det er trods alt bedre end et hul.

Der er masser af huller i vejene over hele Danmark, og det kan mærkes, da der er kamp om at få folk til at udføre arbejdet, siger funktionslederen.

Annonce:

Odense Kommune opfordrer samtidig borgerne til at give besked om huller i vejene – især på sideveje og i andre mindre gader – via appen ‘Giv et tip – Odense’.

Når kommunen bliver opmærksom på et nyt hul på en vej, får en entreprenør besked. På den måde bliver hullet lappet “hurtigst muligt”.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også