Endnu et dansk bilfirma har givet op: “Det er rettidig omhu”

For mindre end én måned siden gav forhandleren, der ligger i Helsinge, op og afviklede forretningen. Nu er de fysiske rammer solgt.

Annonce

Seehusen Biler har eksisteret siden 2000. I 2014 flyttede forretningen ind i et dengang nyopført domicil på Rundinsvej 63 i Helsinge.

Men 10. januar i år måtte folkene bag give helt op og lukke virksomheden. Det skete ifølge virksomhedsregisteret som en ‘frivillig likvidation’.

Altså hvor et flertal i bestyrelsen har sagt god for lukningen med 2/3-dels flertal. Og nu er et af de helt store aktiver, selve bilforretningens rammer, altså solgt fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser ejendomsmægler Poul Erik Bach i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Tilbagekalder over 1.200 elbiler der ødelægger sig selv

Seehusen Biler er en af de forhandlere, som den danske Renault-importør valgte at fyre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra adressen i Helsinge skal der ikke længere sælges biler. Men de nu tidligere ejere af grunden i Helsinge kalder det for rettidig omhu.

– Autobranchen er i gang med en voldsom omvæltning. Det betyder, at store bilhuse i mindre byer kommer endnu mere under pres, så vi har simpelthen valgt at sælge, mens legen stadig var god.

– I processen efter salget og nedlukningen har vi heldigvis kunnet konstatere, at vores trofaste medarbejdere alle har fundet nye jobs.

– Yderligere er vores kunder formidlet videre til hjælp i andre bilhuse, så det er vi tilfredse med, lyder det fra Jesper Seehusen og Morten Mandsberg, der overtog bilforretningen i 2010.

En lille smule bile-relateret vil der dog fortsat være på Rundinsvej 63, hvor filter-virksomheden Landson rykker ind. Her fremstiller man blandt andet filtre til dieselkøretøjer.

Det nu tidligere bilhus i Helsinge er ikke det eneste sted, hvor man har haft og har det svært i den danske bilbranche.


Svære tider er det også hos importørerne. Flere har valgt at fyre samtlige forhandlere. Nogen ved endda ikke, hvor mange der bliver genansat. Læs mere om det her.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet