Dodge Charger kommer til Europa som benzinbil

Der sker ting og sager hos Stellantis. Dodge beholder både den store 6,2-liters V8-motor og sender Charger til Europa.

Annonce

Dodge Charger kommer til Europa med benzinmotor i 2025. Det bekræfter Stellantis, som forventer, at salget begynder sidst på året.

Det skriver Carscoops.

Fans i Europa og Mellemøsten får dermed adgang til Dodges fulde sortiment af de nye Charger-modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens navnet Dodge Challenger udfases, og den ikoniske Hemi V8-motor kun sporadisk holdes i live i den større Durango, er en elektrisk Charger en del af bilmærkets strategi. Det samme er en udgave med benzinmotor.

– Dodge Charger vil blive solgt i Mellemøsten fra anden halvdel af 2025. Den vil også være tilgængelig gennem importører i Europa fra samme periode, siger en Stellantis-talsmand.

Hvilke udgaver af bilerne, der præcist kommer til Europa i første omgang, er endnu uklart. Dog er det bekræftet, at alle fire udgaver på sigt vil lande på vores bredegrader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse inkluderer både to- og firedørs karosserier og el- eller forbrændingsmotor.

For dem, der foretrækker sidstnævnte, er der bare én motor at gøre godt med. Nemlig den tre-liters rækkesekser som Stellantis kalder Hurricane. Den dyreste model får 550 hestekræfter og 746 Nm.

Desværre ser det ud til, at både Dodge-ejere i Mellemøsten og Europa kan glemme alt om manuelle gear. Begge benzinbiler forventes kun at komme hertil med en otte-trins automatgearkasse fra i øvrigt kriseramte ZF. Læs mere om det er.

– Vi ser frem til at tilbyde Dodge Charger til nye markeder og møde efterspørgslen efter performance-biler blandt entusiaster i Europa og Mellemøsten,” siger talsmanden til mediet.

Dodge Charger forventes at være tilgængelig gennem et netværk af autoriserede importører, hvilket vil give kunderne i Europa lettere adgang til modellen.

På endnu længere sigt vil det også åbne muligheden for, at Doge tager mere af mærkets modelprogram til Europa. Om Danmark er med i de amerikanske planer, vides endnu ikke. Men Boosted forsøger at få et svar.


Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet